Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndig i forbindelse med udarbejdelsen af en tilstandsrapport for en ejendom opført i 1950. Klager er uenig i rapportens vurdering på to centrale punkter.
Klager anfægter, at tagbelægningen på to bygningsdele (litra A og B) er angivet med en restlevetid på over 10 år. Klager har indhentet vurderinger fra to andre fagpersoner, som begge konkluderer, at taget har en kortere restlevetid. Den bygningssagkyndige fastholder, at vurderingen er foretaget i overensstemmelse med restlevetidstabellerne i ”Håndbogen for beskikkede bygningssagkyndige”, hvor betontagsten angives med en levetid på 80 år. Da taget er fra 1950 og således 64 år gammelt, er restlevetiden ifølge tabellen over 10 år.
Klager påpeger, at tilstandsrapporten ikke nævner, at to spær i tagkonstruktionen over bygning B var savet over ved spærfoden. Klager mener, at denne skade var synlig og burde have været registreret. Den bygningssagkyndige anfører, at der var tale om "mindre konstruktive problemer", som efterfølgende er blevet udbedret på ejerskifteforsikringens regning, og at klagers fotodokumentation er taget efter udbedringen.
Syns- og skønsmanden, der blev udpeget til at vurdere sagen, nåede frem til følgende konklusioner baseret på en besigtigelse af ejendommen.
Det blev konkluderet, at den bygningssagkyndige havde handlet korrekt ved at angive tagets restlevetid til over 10 år. Vurderingen var baseret på de officielle retningslinjer og levetidstabeller i ”Håndbogen for beskikkede bygningssagkyndige”. Håndbogen angiver, at vurderingen er et opslag i en standardtabel og ikke et selvstændigt skøn fra den sagkyndige. Da betontagsten har en forventet levetid på 80 år, og taget var 64 år gammelt, var angivelsen i overensstemmelse med gældende praksis. Der blev derfor ikke fundet fejl eller forsømmelser på dette punkt.
Vedrørende de oversavede spær kunne syn- og skønsmanden ikke afgøre, om den bygningssagkyndige havde begået en fejl. Årsagen var, at skaderne var blevet udbedret, og klager havde foretaget en ombygning af området, efter den oprindelige tilstandsrapport blev udarbejdet. Disse ændringer gjorde det umuligt at vurdere, hvad der var synligt for den bygningssagkyndige på besigtigelsestidspunktet. Derfor kunne der ikke konstateres en fejl eller forsømmelse.

Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod **Dansk Boligforsikring A/S** vedrørende dækning under en **ejerski...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af skader på tag...
Læs mereNy vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger: Opdaterede regler for værdiberegning og overdragelse
Ejerskifteforsikring – Manglende sokkel under frembygning