Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt politiets foreløbige beslaglæggelse af en bil, tilhørende den tiltalte, kunne opretholdes med henblik på konfiskation efter Færdselsloven § 133 a, stk. 1.
Den tiltalte blev sigtet for spirituskørsel den 20. oktober 2010, hvor en alkometertest viste en promille på 1,98. Dette førte til den foreløbige beslaglæggelse af bilen.
Det fremgik, at den tiltalte tidligere var:
Den tiltalte forklarede, at han har været førtidspensionist siden 1990 grundet skader fra et færdselsuheld i 1985. Han har desuden været stofmisbruger siden 1997 og modtager metadon. Han har flere gange været i afrusning og søger medicin som afløsning for antabus. Han forklarede, at han ofte kører, når han har personlige problemer, som da kæresten gik fra ham den 6. oktober 2010 og den 20. oktober 2010.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at betingelserne for konfiskation efter Færdselsloven § 133 a var opfyldt. Det blev fremført, at konfiskation var påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser, da den tiltalte, som frakendt førerretten, gentagne gange var sigtet for spirituskørsel med høj promille. Der var en høj grad af recidivrisiko, især når den tiltalte oplevede personlige problemer.
Forsvareren argumenterede for, at den tidligere gældende Færdselsloven § 133 a, stk. 2 om obligatorisk konfiskation ikke kunne anvendes ved samtidig påkendelse af tre kørsler. Det blev også anført, at den nye formulering af bestemmelsen pr. 1. oktober 2010 ikke kunne tage hensyn til kørsler foretaget før denne dato, da dette ville indebære tilbagevirkende kraft. Endvidere blev det fremhævet, at anklagemyndigheden ikke havde henvist til Færdselsloven § 133 a, stk. 3. Forsvareren mente, at to kørsler ikke var tilstrækkeligt til konfiskation, og at der forelå særlige forhold ved begge kørsler.
Retten godkendte politiets foreløbige beslaglæggelse af den tiltaltes bil.
Retten fandt, at den tiltalte med føje kunne sigtes for to tilfælde af spirituskørsel i oktober 2010, hvor promillen var mindst 1,20. Hertil kom en tidligere dom af 20. september 2010 for spirituskørsel begået den 14. august 2009.
Disse tre forhold af spirituskørsel, der alle er af den karakter, som er nævnt i Færdselsloven § 133 a, stk. 2, er begået inden for en periode på tre år. Retten fandt ikke, at anvendelsen af denne bestemmelse, som formuleret pr. 1. oktober 2010, kræver, at alle forhold er begået efter denne dato.
Derfor fandt retten, at betingelserne for beslaglæggelse i henhold til Retsplejeloven § 802, stk. 1 sammenholdt med Retsplejeloven § 801, stk. 1, nr. 2 var opfyldt.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en sag om konfiskation af en vognmands bil efter en ansats vanvidskørsel kan prøves ved Højesteret.


Dette lovforslag er en del af regeringens udspil "Ungdom uden opioider" og har til formål at styrke indsatsen mod narkotikakriminalitet, med et særligt fokus på den stigende og bekymrende udbredelse af opioider blandt unge.
Lovforslaget indeholder en række markante stramninger og nye værktøjer til myndighederne:
1. Skærpede straffe:
Tre år efter indførelsen af de skærpede regler mod vanvidskørsel har politiet beslaglagt næsten 3.000 køretøjer på tværs af landet.
En 23-årig mand er ved Retten i Herning blevet idømt fængsel og en historisk lang frakendelse af førerretten efter en voldsom biljagt og besiddelse af narkotika.
2. Konfiskation af køretøjer:
3. Rettighedsfrakendelse og opholdsforbud:
Lovforslaget forventes at medføre betydelige merudgifter for staten. De skærpede straffe vil øge udgifterne for Kriminalforsorgen (mellem 40,3-75,9 mio. kr. årligt fra 2026), politiet (ca. 2,9 mio. kr. årligt), anklagemyndigheden (ca. 1,2 mio. kr. årligt) og domstolene (ca. 0,8 mio. kr. årligt). For leasing- og biludlejningsbranchen medfører reglerne om konfiskation en øget økonomisk risiko.
Under høringen udtrykte flere parter bekymring. Brugerorganisationer og juridiske eksperter satte spørgsmålstegn ved den præventive effekt af højere straffe og efterlyste mere fokus på behandling. Landsretterne og Dommerforeningen påpegede, at strafudmåling fortsat vil bero på en konkret vurdering. Leasingbranchen udtrykte bekymring for de praktiske og økonomiske konsekvenser af konfiskationsreglerne. Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse justeringer i lovforslaget, bl.a. vedrørende politiets mulighed for at underrette køretøjsejere tidligere i processen.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Færdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukture...
Læs mereDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af krim...
Læs mere
Opretholdelse af beslaglæggelse af varebil ved spirituskørsel over 2,50 promille begået af ikke-ejer