Sag om betaling af parkeringsafgift - spørgsmål om hæftelse ved udlån af bil

Sagen drejede sig om, hvorvidt EuroPark A/S kunne kræve betaling af en parkeringsafgift på 710 kr. fra bilens ejer (sagsøgte), selvom denne hævdede, at han ikke selv havde ført eller parkeret bilen på tidspunktet for forseelsen den 18. november 2005. Sagsøgte hævdede, at en af hans sønner havde lånt og benyttet bilen.

Baggrund for Sagen

Sagsøgte bestred ikke, at bilen holdt parkeret i strid med restriktionerne på EuroParks parkeringsplads. Sagens kerne handlede udelukkende om, hvorvidt ejeren af bilen hæftede for afgiften, når bilen var udlånt.

Sagsøgtes Bevisførelse

Sagsøgte forklarede, at han ejede bilen, men at han og hans hustru befandt sig i et lånt sommerhus i Søndervig i den periode, hvor afgiften blev pålagt i Herning.

• Sønnen P1 havde kørt bilen fra Søndervig tilbage til Herning den 17. november 2005.
• Den 18. november var sagsøgte i sommerhuset, mens hustruen var ude at handle (gående eller på cykel).
• Senere den 18. november ankom tre af sagsøgtes sønner og en svigerdatter til sommerhuset i sagsøgtes bil.
• Alle tre sønner havde kørekort og brugte jævnligt bilen, men ingen ville erkende at have påført parkeringsafgiften.
• Retten fandt, baseret på sagsøgtes og hustruens forklaringer, at der var ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at sagsøgte ikke selv var fører af bilen.

Parternes Juridiske Anbringender

EuroParks Argumentation (Sagsøger)

EuroPark krævede betaling og gjorde gældende, at selvom føreren normalt skal betale, hæfter ejeren subsidiært.

• Ejeren hæfter efter et fuldmagtssynspunkt for pålagte parkeringsafgifter, jf. Aftaleloven § 10, stk. 2.
• Sønnen P1 kørte i sagsøgtes interesse, og fuldmagten kunne udstrækkes til de øvrige sønner.

Sagsøgtes Argumentation (Frifindelse)

Sagsøgte afviste at hæfte for afgiften:

• Han havde ikke givet sønnerne fuldmagt til at indgå aftale med EuroPark om betaling af en parkeringsafgift ved overtrædelse af restriktioner.
• Kørslen, som sønnerne foretog, var ikke i sagsøgtes interesse, men udelukkende i førerens egen interesse.

Rettens Vurdering af Hæftelsesgrundlaget

Retten fastslog, at sagsøgte havde ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at han ikke selv var fører. Sagen skulle derfor afgøres ud fra, om sagsøgte hæftede for parkeringsafgiften i medfør af eller analogi.