Vold mod politiassistent og modstand mod anholdelse - Betinget dom for ung lovovertrædder

Sagens Forløb

Tiltalte nægtede sig skyldig i begge forhold. Under retssagen blev der afgivet forklaringer af både tiltalte og den forurettede politiassistent. Disse forklaringer blev lydoptaget og indgik i rettens vurdering. Desuden blev der afspillet videooptagelser, som bidrog til sagens bevisførelse.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Forhold 1: Vold mod politibetjent

Retten fandt det bevist, baseret på den forurettedes troværdige og detaljerede forklaring samt videooptagelser, at tiltalte skubbede politiassistenten én gang i brystet med flad hånd. Dette skete, efter politiassistenten havde forsøgt at presse tiltalte væk, og efter tiltalte gentagne gange var blevet bedt om at holde afstand, mens tiltalte filmede en visitation af en anden person. Det blev også bevist, at tiltalte skubbede politiassistenten en gang mere, da politiassistenten tog fat i tiltaltes jakke for at fjerne ham fra stedet.

Retten vurderede, at politiassistentens magtanvendelse ikke overskred det nødvendige i situationen. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1, dog med den præcisering, at skubbene blev udført med "en vis kraft" og ikke "stor kraft", som oprindeligt anført i anklageskriftet.

Forhold 2: Hindring af politiets arbejde

Baseret på den forurettedes forklaring og tiltaltes egen forklaring fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig i at have lagt hindringer i vejen for politiets tjeneste ved at modsætte sig anholdelse ved at spænde og vride i kroppen. Dette udgjorde en overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 4.

Dom

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til fængsel i 20 dage. På grund af skubbenes karakter, tiltaltes unge alder og manglende tidligere straffeattest, blev straffen gjort betinget i henhold til Straffeloven § 56 og Straffeloven § 57, nr. 10.

Betingelser for Straffen

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

• Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
• Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet i henhold til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 12.

Sagsomkostninger

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

En 44-årig mand er idømt 30 dages ubetinget fængsel for vold mod to kontrollører efter en kamp på MCH Arena i Herning.

Den 27. september 2011 blev tiltalte standset af politiet og sigtet for at have ført motorkøretøj uden at anvende sikkerhedssele, jf. Færdselsloven § 80, stk. 1. Han blev anholdt og anmodet om at sætte sig ind i en patruljebil. Tiltalte nægtede at tage sikkerhedssele på af helbredsmæssige grunde, hvilket førte til tumult, hvor han fik håndjern på. Som følge heraf blev han sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3 for at have modsat sig anholdelsen og for overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1 for at have voldt skade på førersædet i politibilen. Efterfølgende blev han transporteret til politistationen, afhørt og løsladt.

Anbringender

Tiltaltes Anbringender

Tiltalte gjorde gældende, at anholdelsen var ulovlig, da betingelserne i Retsplejeloven § 755 ikke var opfyldt, og anholdelsen ikke blev gennemført på en tilstrækkelig skånsom måde, herunder kravet om sikkerhedssele. Han mente derfor, at han var berettiget til at modsætte sig anholdelsen, jf. Straffeloven § 13 og Straffeloven § 14, og at der derfor ikke var tale om overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3 eller Straffeloven § 291, stk. 1. Subsidiært blev det anført, at der ikke kunne dømmes for overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1, da skaden indtraf som en uagtsom følge.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at anholdelsen lå inden for rammerne af Retsplejeloven § 755, da anholdelse kan foretages i bødesager for at hindre yderligere strafbart forhold eller sikre en mistænkts foreløbige tilstedeværelse. Det blev fremhævet, at kriminalitetskravet for en anholdelse er lavt, og at anholdelsen var påkrævet som følge af tiltaltes adfærd og for at sikre retsforfølgningen. Anklagemyndigheden mente ikke, at der var tale om et uforholdsmæssigt indgreb, jf. Retsplejeloven § 755, stk. 4. Selv hvis anholdelsen var ulovlig, kunne der stadig straffes for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3, da hindringen af tjenesten ikke var klart ulovhjemlet. Endelig blev det anført, at der ikke kunne ske frifindelse for overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1, da skaden var forsætlig og ikke en umiddelbar reaktion på anholdelsen.