Afvisning af forlængelse af psykiatrisk foranstaltning grundet overskridelse af længstetid

Sagen vedrører et juridisk spørgsmål om, hvorvidt en fastsat længstetid for en psykiatrisk behandlingsforanstaltning kan forlænges, når selve retsafgørelsen herom først træffes efter tidsfristens udløb, uanset at anmodningen er indsendt rettidigt.

Sagens baggrund og oprindelige dom

Den domfældte blev ved en dom den 15. januar 2003 dømt for overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1, Færdselsloven § 22, stk. 1 og Straffeloven § 252, stk. 1. Ved denne lejlighed blev han idømt en foranstaltning i form af psykiatrisk behandling med en fastsat længstetid på 5 år. Foranstaltningen indebar tilsyn af Kriminalforsorgen og mulighed for genindlæggelse.

Forløbet frem mod fristens udløb

Anklagemyndigheden fremsendte den 27. november 2007 en anmodning til retten om at få længstetiden forlænget med yderligere 2 år. Denne anmodning skete således inden den oprindelige 5-års frist udløb i januar 2008. Sagen kom dog først for retten den 14. marts 2008, på et tidspunkt hvor længstetiden formelt var passeret.

Parternes argumentation

Anklagemyndighedens synspunkter

Anklagemyndigheden argumenterede for, at der var et fortsat behov for foranstaltningen, idet:

• Lægelige vurderinger fra Psykiatrien Region Sjælland indikerede et behov for fortsat støtte.
• Den domfældte stadig var afhængig af depotmedicin.
• Der var en konkret bekymring for recidiv (gentagelse) af ligeartet kriminalitet som chauffør, hvis den antipsykotiske behandling ophørte.
• Anklagemyndigheden lagde vægt på, at selve anmodningen var indgivet rettidigt før fristens udløb.

Forsvarets synspunkter

Forsvareren erklærede sig enig i rettens indledende tilkendegivelse om, at foranstaltningen var bortfaldet. Der blev desuden henvist til:

• Proportionalitetshensyn, da en forlængelse af foranstaltningen efter forsvarerens opfattelse ikke ville stå i rimeligt forhold til den straf, den pågældende ellers ville være blevet idømt under sædvanlige omstændigheder.

Retten i Odense afslog anklagemyndighedens begæring om forlængelse af længstetiden.

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på, at foranstaltningen ifølge loven bortfalder automatisk ved længstetidens udløb, medmindre der forinden er truffet en egentlig retsafgørelse om forlængelse. Da den 5-årige periode var udløbet uden en sådan afgørelse, forelå der ikke længere hjemmel til at foretage en forlængelse i medfør af .