Afgørelse om ægtefællebidrag og godtgørelse trods særeje

Sagsøgerens påstande:

• Separation i henhold til Ægteskabsloven § 29.
• Sagsøgte skal betale bidrag til sagsøgerens underhold i 10 år fra dommens dato, subsidiært en kortere periode fastsat af retten.
• Sagsøgte skal betale en godtgørelse på 500.000 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat af retten, i medfør af Ægteskabsloven § 56, med tillæg af procesrente.

Rettens Begrundelse for Ægtefællebidrag

Retten vurderede parternes erhvervsmæssige muligheder og fandt, at sagsøger var væsentligt dårligere stillet end sagsøgte. Dette skyldtes blandt andet en erhvervsskade (overfald fra en psykiatrisk patient), som har medført et fortsat helbredsmæssigt problem. Det er ikke fuldt afklaret, om sagsøger vil kunne forsørge sig selv fuldt ud med sin anden uddannelse.

Retten lagde til grund, at sagsøger i højere grad end sagsøgte har valgt at omplacere sin indsats fra arbejdsmarkedet til hjemmet, især i perioden hvor børnene var små og skolesøgende. På baggrund af disse omstændigheder fandt retten, at sagsøger burde tildeles bidrag fra sagsøgte i en kortere periode for at give hende mulighed for at omstille sig til den nuværende erhvervsmæssige situation. Bidragspligten blev fastsat til 2 år i medfør af Ægteskabsloven § 50.

Rettens Begrundelse for Godtgørelse

Vedrørende spørgsmålet om godtgørelse i medfør af Ægteskabsloven § 56 bemærkede retten, at den betydelige forskel mellem parternes særeje i særlig grad kunne føres tilbage til placeringen af sagsøgtes arv i faste ejendomme og den deraf følgende værdistigning. Retten lagde vægt på, at parterne i fællesskab i et vist omfang havde samarbejdet om indretningen og etableringen af udlejningssommerhusene.

Retten henså endvidere til, at sagsøgtes særeje i overvejende grad var placeret i fast ejendom, som måtte antages at have en betydelig friværdi. Der blev taget hensyn til de latente skatter på den faste ejendom og pensionsmidlerne. Ud fra en samlet vurdering af de nævnte omstændigheder, ægteskabets varighed og ægtefællernes stilling efter ægteskabets opløsning, fandt retten, at der burde ydes et beløb på 300.000 kr. fra sagsøgte til sagsøger for ikke at stille sagsøger urimeligt ringe i økonomisk henseende.

Afgørelse

Retten afsagde følgende dom:

• Sagsøger og Sagsøgte separeres.
• Sagsøgte skal betale ægtefællebidrag til sagsøger i 2 år.
• Sagsøgte skal betale 300.000 kr. i godtgørelse til sagsøger med tillæg af procesrente fra dommens dato.
• Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

En ny dom fra Højesteret fastslår niveauet for godtgørelse i sager om grove seksuelle overgreb begået mod børn i familieforhold.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 56.000 kr., idet de anså beløbet for skattepligtigt ægtefællebidrag i henhold til Ligningsloven § 10, stk. 3. SKAT henviste til, at bidrag, der er fastsat eller godkendt af det offentlige, er skattepligtige for modtageren, selvom de er udredt før resolutionen, hvis resolutionen foreligger i samme indkomstår.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod principalt, at beløbet på 56.000 kr. ikke skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst. Subsidiært påstod repræsentanten, at beløbet ikke skulle forhøjes med det fulde beløb.

Principalt anbringende: Klageren argumenterede for, at overførslerne udgjorde en formuebevægelse mellem ægtefæller, som ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 5. Det blev fremført, at der ikke var indgået en aftale om underholdsbidrag, og at klageren i stedet havde hævet fra en fælles konto eller modtaget varierende beløb fra ægtefællen. Disse beløb, modtaget før Statsforvaltningens afgørelse, skulle derfor betragtes som formuebevægelser.

Subsidiært anbringende: Klageren gjorde gældende, at beløb udredt før Statsforvaltningens afgørelse om fastsættelse af ægtefællebidrag ikke er skattepligtige. Det blev fremhævet, at lovgivers intention med Ligningsloven § 10, stk. 3 var at sikre påregnelighed for bidragyder og modtager. En efterfølgende afgørelse med tilbagevirkende kraft, uden forudgående aftale, ville stride mod dette princip. Der blev henvist til praksis, herunder TfS 1987.458VLD, som støtte for, at bidrag modtaget før en officiel fastsættelse ikke skal anses for fastsat af det offentlige med tilbagevirkende skattepligtig virkning.

Yderligere subsidiært anbringende: Det blev anført, at en del af de overførte beløb var tiltænkt børnenes underhold, hvilket ikke er skattepligtigt for modtageren, jf. Ligningsloven § 10, stk. 1 modsætningsvist.

SKATs dokumentation for overførsler

SKAT havde konstateret følgende overførsler fra klagerens tidligere ægtefælles konto til klagerens konto i perioden januar til maj 2009:

SKAT afviste klagerens påstand om, at en del af overførslerne var hævet fra en fælles konto, og fastholdt, at hele beløbet var indsat på klagerens konto og dokumenteret ved overførsler fra den tidligere ægtefælles egen konto eller kassekvitteringer.