Dom for hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab på Vestmotorvejen

Erstatningskrav

Vidne 1 nedlagde erstatningspåstande på i alt 100.000 kr. principalt og 50.000 kr. subsidiært, samt specifikke udgifter til begravelse, gravsted, transport og psykologbehandling. Tiltalte bestred erstatningskravet.

Tidligere Straffe

Tiltalte var tidligere idømt betinget førerretsfrakendelse for hastighedsovertrædelser:

• 2001: Bøde og betinget førerretsfrakendelse i 3 år for overtrædelse af Færdselsloven § 42, stk. 1, nr. 1 og Færdselsloven § 80, stk. 1.
• 2005: Bøde og førerretsfrakendelse for overtrædelse af Færdselsloven § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 119a.

Rettens Begrundelse for Afgørelsen

Retten fandt det bevist, at tiltalte kørte i overhalingsbanen med en hastighed på 130-140 km/t og bremsede kraftigt ned, mens part 2 kørte lige bagved. Retten forkastede tiltaltes forklaring om, at han alene havde sluppet speederen. Selvom der var modstridende forklaringer om aktivering af havariblink, fandt retten, at dette var uden betydning for afgørelsen.

Retten lagde vægt på, at trafikintensiteten på uheldstidspunktet (eftermiddags- og hjemkørselstrafik) gjorde part 2's forklaring om manglende mulighed for at trække ind i første vognbane sandsynlig. Bilinspektørens erklæringer bekræftede, at tiltaltes bil og part 2's bil havde samme hastighed ved sammenstødet, sandsynligvis holdt stille, og at afstanden mellem dem var lille (mindre end 10-15 meter).

Retten konkluderede, at tiltalte, der angiveligt var blevet irriteret over part 2's kørsel, havde kørt som beskrevet i tiltalen. Det blev dog ikke bevist, at tiltalte gestikulerede til part 2.

Domfældelse og Strafudmåling

Retten fandt, at tiltalte ved sin kørsel havde tilsidesat ethvert hensyn til sine medtrafikanter og optrådt særdeles hensynsløst ved uden grund at bremse helt ned på motorvejens overhalingsbane. Dette forårsagede så alvorlig personskade, at en passager i part 2's bil afgik ved døden som følge af sine kvæstelser.

Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder i henhold til Færdselsloven § 3, stk. 1, Færdselsloven § 41, stk. 3, jf. § 118, stk. 1, Straffeloven § 252, stk. 1 og Straffeloven § 241.

Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på den strafskærpelse, der skete ved lov nr. 559 af 24. juni 2005, hvorefter særlig hensynsløs kørsel anses som en skærpende omstændighed. Endvidere blev tiltaltes tidligere betingede førerretsfrakendelser for hastighedsovertrædelser fra 2001 og 2005 tillagt betydning.

Førerretsfrakendelse

Under hensyn til tiltaltes hensynsløse kørsel, der voldte skade på andre og fare herfor, frakendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 5 år. Frakendelsen sker i medfør af Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 128, og regnes fra endelig dom.

Erstatningskrav

Den nedlagte erstatningspåstand blev udskudt til et senere retsmøde, da de berørte forsikringsselskaber ikke havde været indkaldt til hovedforhandlingen.

Afgørelse

5 års fængsel for uagtsom manddrab som følge af et færdselsuheld

En 23-årig mand er ved Retten i Viborg blevet idømt fem års fængsel for at have forårsaget en 16-årig passagers død under narkopåvirket kørsel med ekstrem fart.

Tiltaltes og Anklagemyndighedens Påstande

• Tiltalte1: Erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab og hastighedsovertrædelse, men nægtede de særligt skærpende omstændigheder og brugstyveri. Han bestred forsætlig overtrædelse af hjælpepligten. Han påstod en kortere fængselsstraf og frakendelsestid.
• Passagererne (Tiltalte2 & Tiltalte3): Nægtede forsætlig overtrædelse af hjælpepligten, men erkendte færdselslovsovertrædelser. Tiltalte3 anmodede om betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
• Anklagemyndigheden: Påstod længst mulig fængselsstraf for Tiltalte1 og fængselsstraffe på omkring 5 måneder for passagererne. Anklagemyndigheden påstod desuden ubetinget frakendelse af førerretten i 6½ år for Tiltalte1.

De pårørende rejste krav om godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26 a og erstatning for begravelsesudgifter mod Tiltalte1, som anerkendte erstatningspligten, men bestred godtgørelsens grundlag og størrelse.