Marsh & McLennan Agency A/S hæfter for 1,5 mio. kr. i byggeskader efter to års sagsbehandling uden forbehold

Sagens kerne: Erstatningskrav for omfattende byggeskader mod forsikringsagentur

Sagen omhandler en boligejer (sagsøger), der i 2016 erhvervede et nyopført rækkehus. Ved indflytningen var der tegnet en lovpligtig byggeskadeforsikring i henhold til Byggeloven § 25 a. I februar 2018 konstaterede sagsøger væsentlig opstigende fugt i ejendommen og anmeldte dette til Marsh & McLennan Agency A/S, som administrerede forsikringsordningen.

Et langstrakt sagsbehandlingsforløb

Gennem mere end to år førte sagsøger en omfattende korrespondance med Marsh & McLennan Agency A/S. Agenturet rekvirerede adskillige tekniske undersøgelser, herunder fra A+ Skadeservice og Dinbyggerådgiver.dk, samt destruktive indgreb foretaget af Teknologisk Institut.

Undervejs i forløbet udviste sagsøgte en ageren, der indikerede fuldt ansvar for skadesbehandlingen:

• Sagsøgtes direktør besøgte personligt sagsøger og stillede genhusning i udsigt.
• Sagsøgte bekræftede skriftligt, at visse undersøgelser ville give anledning til dækning.
• Der blev aldrig taget forbehold om, at sagsøgte ikke var den rette erstatningsansvarlige part.

De tekniske fund og skadernes omfang

De byggetekniske rapporter fastslog flere kritiske fejl i byggeriet:

• Fejludført eller manglende murpap i ydervægge og sokkel.
• Manglende ventilation i tagkonstruktionen.
• Revnedannelser i indvendige vægge som følge af manglende fundamenter under skillevægge.
• Vandindtrængning gennem soklen ved kraftig nedbør.

Tvisten om identiteten af den rette sagsøgte

Da sagsøger anlagde sag, gjorde Marsh & McLennan Agency A/S gældende, at de alene var et agentur (distributør), og at kravet i stedet skulle rettes mod det britiske forsikringsselskab Sompo Canopius (Lloyd's). Sagsøgte mente derfor, at sagen skulle afvises som følge af fejl sagsøgt.

Rettens afgørelse og begrundelse

Anerkendelse af hæftelse gennem adfærd

Retten i Lyngby fandt, at Marsh & McLennan Agency A/S ikke kunne frifindes med henvisning til at være et agentur. Retten lagde afgørende vægt på, at sagsøgte i over to år havde optrådt som forsikringsgiver over for sagsøger uden på noget tidspunkt at oplyse, at de ikke var den rette part. Tværtimod havde sagsøgte anerkendt byggeskaderne, iværksat og betalt for undersøgelser og givet tilsagn om udbedring og genhusning.