Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Ikke relevant (civil sag)
Sagsøgere
Part 1
Part 2
Sagsøgte
Ankestyrelsen
Advokat: Kammeradvokaten
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra to forældre (Part 1 og Part 2) over Ankestyrelsens afgørelse om fortsat anbringelse af deres fælles barn uden samtykke. Barnet, en dreng født i 1998, havde været anbragt uden for hjemmet siden 2007. Ankestyrelsen traf i april 2009 beslutning om at opretholde anbringelsen med en genbehandlingsfrist på to år.
Grundlaget for anbringelsen var en vurdering af, at forældrene på grund af begrænsede personlige ressourcer og psykiske vanskeligheder ikke kunne yde barnet den nødvendige omsorg. Part 1 (moderen) var diagnosticeret med en psykisk lidelse og havde tidligere forsøgt selvmord, mens Part 2 (faderen) ligeledes var beskrevet med psykiske udfordringer og stressrelaterede diagnoser. Ankestyrelsen lagde vægt på, at forældrene havde svært ved at tilsidesætte egne behov og manglede indføling med barnets behov for en stabil og forudsigelig hverdag.
Barnet blev beskrevet som en stille dreng med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Han havde svært ved at indgå i relationer med andre børn og udviste problematisk adfærd i skolen, herunder voldsomme reaktioner og sprogbrug. Det blev vurderet, at hans udvikling ville være alvorligt truet, hvis han ikke modtog støtte fra voksne, der kunne stimulere og vejlede ham i faste rammer, hvilket forældrene ikke blev anset for at kunne tilbyde.
Forældrene forklarede i retten, at de følte sig modarbejdet af kommunen. De anførte, at hjælpen i hjemmet havde været ustabil, og at de ikke blev inddraget i beslutninger vedrørende barnet. De satte spørgsmålstegn ved rigtigheden af børnesamtaler og anklagede sagsbehandlere for brud på tavshedspligten. Omvendt forklarede en repræsentant fra kommunen, at samarbejdet var præget af forældrenes mistillid, politianmeldelser og manglende vilje til at medvirke til nødvendige udredninger af barnet og dem selv.
| Part | Rolle | Påstand |
|---|---|---|
| Part 1 & Part 2 |
| Sagsøgere |
| Hjemgivelse af barnet, subsidiært nedsættelse af genbehandlingsfrist |
| Ankestyrelsen | Sagsøgte | Stadfæstelse af afgørelsen om fortsat anbringelse |
Retten stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse om fortsat anbringelse af barnet uden for hjemmet samt genbehandlingsfristen på to år.
Retten tiltrådte Ankestyrelsens vurdering og fandt, at betingelserne i Lov om social service § 58, stk. 1, nr. 1 og 4 var opfyldt. Begrundelsen var baseret på:
Retten fastslog desuden, at genbehandlingsfristen på to år i henhold til Lov om social service § 62, stk. 2 skulle regnes fra datoen for den endelige dom. Der blev ikke tilkendt sagsomkostninger til nogen af parterne.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Højesteret kan behandle en sag om betydningen af ældre undersøgelser ved fortsat anbringelse af et barn.
Dette lovforslag har til formål at styrke retssikkerheden for grønlandske familier i Danmark i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Forslaget er en reaktion på bekymringer, rejst bl.a. i en VIVE-rapport fra 2022, om at standardiserede psykologiske tests, der anvendes i børnesager, ikke er tilpasset grønlandske sproglige og kulturelle forhold. Dette skaber en risiko for misvisende vurderinger af forældrekompetencer og kan føre til forkerte afgørelser.
Lovforslaget skal sikre, at der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for grønlandske familier, i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser under ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk.
Seks procent af børn og unge med autisme bliver anbragt uden for hjemmet, mens det samme kun gælder én procent af andre børn og unge. Ny undersøgelse kaster for første gang lys på, hvad der går forud for anbringelserne, og peger på fire faktorer til en bedre praksis på området.
Selvom flere børn og unge med autisme bliver anbragt, er andelen faldet siden 2013.
Lovforslaget introducerer to centrale initiativer ved at ændre i barnets lov:
1. Oprettelse af en særlig ekspertise-enhed (§ 171 a og § 171 b)
2. Gennemgang af eksisterende anbringelsessager (§ 171 c)
Lovforslaget forventes at medføre offentlige merudgifter, som er skønnet i det følgende:
| År | Merudgift (mio. kr.) |
|---|---|
| 2025 | 35,0 |
| 2026 | 36,3 |
| 2027 | 25,1 |
| 2028 | 24,3 |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2025.

Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn,...
Læs mere
Denne sag omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for tre fællesbørn mellem en Mor (sagsøger) og en F...
Læs mereÆndring af værgemålsloven og serviceloven: Initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstider og fastsætte øvre grænse for antal værgemål