Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Relaterede love
Denne sag omhandler en tiltale mod en russisk statsborger for overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, idet han angiveligt havde udført arbejde i Danmark uden den fornødne tilladelse.
Tiltalte 11 var anklaget for i perioden fra den 27. februar 2021 til den 9. marts 2021 at have arbejdet som "Stilling på Slæbebåd 2". Denne slæbebåd var fast stationeret i indre dansk søterritorium og bistod Femern Belt Consortium med at fragte jord og materiale i forbindelse med molebygning omkring Rødbyhavn. Slæbebåden anløb lejlighedsvist Rødbyhavn havn og var ikke i almindelig international trafik.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf for overtrædelsen af udlændingeloven. Tiltalte nægtede sig skyldig i anklagen.
En vidneforklaring blev afgivet og lydoptaget under sagen. Dommen indeholder en gennemgang af de relevante lovbestemmelser, herunder Udlændingeloven § 13, stk. 1, som fastslår kravet om arbejdstilladelse for udlændinge, der tager lønnet eller ulønnet beskæftigelse i Danmark, herunder på danske skibe eller luftfartøjer, der regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Desuden blev Udlændingeloven § 59, stk. 3 og Udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 8 samt forarbejder til udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen inddraget i rettens overvejelser.
Retten bemærkede, at ordlyden og forarbejderne til Udlændingeloven § 13, stk. 1 indikerer, at der ikke kræves arbejdstilladelse for besætningsmedlemmer på udenlandske skibe, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne.
Tiltalte, en russisk statsborger, arbejdede på en russisk indregistreret slæbebåd, der opererede i dansk indre søterritorium. Slæbebåden assisterede med at fragte jord og materiale i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen. Skibet anløb dansk havn få gange for proviantering og optankning.
Retten fandt, at selvom arbejdet med at slæbe pramme strakte sig over flere måneder, blev det udført på et russisk indregistreret skib og krævede derfor ikke arbejdstilladelse i henhold til Udlændingeloven § 13, stk. 1.
Det blev yderligere bemærket, at slæbning af pramme, ifølge forarbejderne til udlændingebekendtgørelsens § 23, ikke udgør "arbejde på søterritoriet" i bestemmelsens forstand. En slæbebåd anses heller ikke for at være omfattet af om boreplatforme, boreskibe eller lignende flytbare arbejdspladser, der kortvarigt kommer ind på dansk område.
Som følge af disse overvejelser blev tiltalte frifundet.
Tiltalte 11 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Procesbevillingsnævnet har den 20. november 2025 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 13. juni 2025 (S-921-25).


Dette lovforslag har til formål at tilpasse dansk lovgivning, specifikt udlændingeloven, for at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12. Forordningen etablerer nye, ensartede regler for indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer, også kendt som Advance Passenger Information (API), for flyvninger ind i EU.
Lovforslaget er en konsekvens af en ny EU-forordning, der skal erstatte det nuværende API-direktiv fra 2004. Hovedformålet er at ved Schengen-områdets ydre grænser og styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring.
Retten i Sønderborg har afsagt dom i en sag om åger, ulovlig beskæftigelse og overtrædelser af byggelovgivningen i Padborg.
Højesteret har frifundet en fransk statsborger for at bistå med ulovlig indrejse, da de faktiske omstændigheder ikke beviste forsæt i form af dolus eventualis.
Danmark deltager i denne forordning gennem sin særordning for Schengensamarbejdet (Schengenteknikaliteten), hvilket betyder, at Danmark på mellemstatsligt grundlag forpligter sig til at følge reglerne. Vedtagelsen af lovforslaget udgør samtidig Folketingets samtykke til, at regeringen tilslutter sig forordningen.
Den mest markante ændring er etableringen af en centraliseret router, som forvaltes af EU-agenturet eu-LISA. I stedet for at flyselskaber skal sende API-data til hver enkelt medlemsstat, skal de fremover kun sende oplysningerne til denne ene router, som derefter distribuerer dem til de relevante nationale myndigheder. Dette forventes at forenkle og effektivisere processen betydeligt for flyselskaberne.
Forordningen fastsætter præcise regler for:
For at implementere forordningen foreslås følgende konkrete ændringer i udlændingeloven:
| Lov | Paragraf | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Udlændingeloven | § 2 a | Der indsættes et nyt stk. 14, som fastslår, at EU-forordningen gælder i Danmark. Derudover indsættes stk. 15, som giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte supplerende regler. |
| Udlændingeloven | § 38, stk. 4 | Passagen "politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer" fjernes, da denne adgang er forældet og erstattet af andre systemer (bl.a. PNR-loven). |
| Udlændingeloven | § 60 | Der indsættes et nyt stk. 3, som giver hjemmel til at fastsætte straf i form af bøde for flyselskaber, der overtræder bestemmelserne i den nye forordning. |
Lovforslaget giver justitsministeren mulighed for at indføre sanktioner mod flyselskaber, der ikke overholder deres forpligtelser. Forordningen kræver, at sanktionerne er effektive og afskrækkende. Ved gentagne og alvorlige overtrædelser kan der pålægges økonomiske sanktioner på op til 2% af flyselskabets globale omsætning.
Forordningen træder i kraft, men finder først anvendelse to år efter, at den centrale router er sat i drift, hvilket forventes at ske i 2027. Justitsministeren vil fastsætte det præcise tidspunkt for lovens ikrafttrædelse i Danmark.
Søfartsstyrelsen har sendt et udkast til en ny "Bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe" i høring. Formå...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, ...
Læs mere