Entreprenør fik delvist medhold i krav om betaling for renoveringsarbejde trods konstaterede mangler

Sagsøgtes modkrav

Dagbod for forsinkelse

• Retten afviste sagsøgtes krav om dagbod. Det blev lagt til grund, at sagsøgte ikke havde varslet kravet om dagbod rettidigt, da forsinkelsen indtrådte. Kravet blev først fremsat flere måneder efter den aftalte afleveringsdato, hvorfor retten til dagbod blev anset for fortabt på grund af passivitet.

Erstatning for lejetab

• Kravet om erstatning for lejetab blev ligeledes afvist, da sagsøgte ikke havde fremlagt dokumentation for at have lidt et økonomisk tab.

Endelig afgørelse

• Sagsøgte blev dømt til at betale 332.501,48 kr. (382.501,48 kr. fratrukket 50.000 kr.) til Sagsøger A/S med procesrente.
• Sagsøgte blev desuden dømt til at betale sagsomkostninger på 89.500 kr. til sagsøgeren, da sagsøgeren i det væsentlige havde vundet sagen.

Efter afleveringen konstateredes en række mangler. Klageren anmodede den 12. marts 2012 selskabet om forhåndstilsagn til retshjælpsdækning, idet både B, C og F potentielt kunne have handlet ansvarspådragende. Selskabet gav forhåndstilsagn, men afviste at yde tre gange retshjælp, da tvisterne havde samme retlige oprindelse, og et eventuelt erstatningskrav kunne støttes på væsentligt samme faktiske kendsgerninger. Klageren havde indledt en syn- og skønssag mod B og C ved byretten.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at der var tale om tre forsikringsbegivenheder, da der var tre modparter med forskellige ansvarsgrundlag: B (hovedentreprenør), C (fagentreprenør) og F (ingeniørfirma). Klageren henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet og fremhævede, at der var tale om forskellige ansvarsgrundlag vedrørende henholdsvis funderingsberegninger, arkitektonisk udformning og håndværksmæssig udførelse.

Selskabet anførte, at der kun var tale om én forsikringsbegivenhed, idet manglerne havde fælles oprindelse i entrepriseaftalen vedrørende opførelsen af ejendommen. Selskabet henviste til Forsikringsbetingelsernes § 8, stk. 6, hvoraf det fremgår, at en tvist mellem sikrede og flere modparter betragtes som én forsikringsbegivenhed, hvis påstandene støttes på væsentligt samme faktiske kendsgerninger. Selskabet mente, at den isolerede bevisoptagelse kunne omfatte alle mangler og modparter under ét og samme syn og skøn.