Opretholdelse af udvisning og ophævelse af foranstaltning efter Udlændingelovens § 50 a, stk. 2

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at Domfældte på nuværende tidspunkt er relativt velbehandlet med præparatet Cisordinol 40 mg dagligt og ikke længere er åbenlyst psykotisk. Han fremstår relativt psykisk stabil og vurderes ikke at være til fare for sig selv eller andre. Det blev også lagt til grund, at han, hvis han ikke var dømt til udvisning, ville blive udskrevet fra den psykiatriske afdeling til ambulant opfølgning ved en overlæge ved distriktspsykiatrien.

Behandlingsmuligheder i Tyrkiet

Baseret på oplysninger fra Udlændingestyrelsen fandt retten, at Domfældte i Tyrkiet kan få relevant medicinsk behandling for sin psykiske lidelse. Det forventes også, at han kan modtage personlig støtte og lignende behandling af ikke-medicinsk karakter, herunder støtte til medicinindtagelse. Retten fandt, at der ikke foreligger tilstrækkelig usikkerhed om, hvorvidt Domfældte kan få den nødvendige og relevante behandling og støtte, eller om hans helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted, jf. Udlændingeloven § 50 a, stk. 2.

Vurdering af EMD-dommen

Retten tillagde det betydning, at dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) af 1. oktober 2019 i sagen Savran mod Danmark ikke er endelig, da den danske regering har anmodet om, at dommen indbringes for Storkammeret.

Opretholdelse af Udvisning og Ophævelse af Foranstaltning

Retten opretholdt bestemmelsen om udvisning i Østre Landsrets dom af 28. maj 2019. Ved afgørelsen lagde retten vægt på karakteren og grovheden af den kriminalitet, som Domfældte blev dømt for, og henviste i øvrigt til præmisserne for udvisningsafgørelsen i Østre Landsrets dom af 28. maj 2019.

Efter de foreliggende lægelige oplysninger og anklagemyndighedens indstilling fandt retten endvidere, at foranstaltningen idømt ved Østre Landsrets dom af 28. maj 2019 kan ophæves endeligt, jf. Straffeloven § 72, stk. 2.

Afgørelse

• Bestemmelsen om udvisning af Domfældte opretholdes.
• Den foranstaltning om behandling på psykiatrisk afdeling, han blev idømt ved Østre Landsrets dom af 28. maj 2019, ophæves.
• Det offentlige betaler sagens omkostninger, herunder salær på 19.000 kr. + moms til den beskikkede advokat.

Lægelige vurderinger og risikofaktorer

Retslægerådet og overlægeerklæringer bekræftede, at T lider af paranoid skizofreni, men er stabiliseret ved indtagelse af antipsykotisk medicin (Clozapin). Det blev dog fremhævet, at T for nylig havde været psykotisk og destabiliseret i forbindelse med ventetiden på Højesterets afgørelse, hvilket nødvendiggjorde en midlertidig indlæggelse på lukket afsnit.

Undersøgelserne viste en betydelig risiko for tilbagefald af skizofreni (sandsynlighed over 50 %), hvis T ophører med medicineringen. Retslægerådet vurderede, at ophør af behandling ville medføre:

• Betydelig risiko for intens lidelse.
• Forøgelse af risikoen for personfarlig kriminalitet fra moderat til HØJ.

Parternes påstande

Anklagemyndigheden kærede Landsrettens ophævelse og argumenterede for, at udvisningen skulle opretholdes. De henviste til Menneskerettighedsdomstolens dom i Savran-sagen, hvoraf det fremgår, at skizofreni i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at aktivere EMRK Artikel 3. De hævdede, at der ikke var grundlag for at antage, at T ville blive udsat for en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring, og at den nødvendige behandling måtte antages at være tilgængelig i Irak.

Tiltalte krævede stadfæstelse af Landsrettens kendelse og anførte, at risikoen for intens lidelse opfyldte EMRK Artikel 3-tærsklen. Desuden var det uafklaret, om han i Irak ville have reel mulighed for at opnå den nødvendige, komplekse psykiatriske behandling og medicin, særligt da han ingen netværk havde i landet. Han påpegede også, at udvisning for bestandig stred mod EMRK Artikel 8, givet hans lange tilknytning til Danmark siden 1993.