Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tiltale mod en arbejdsgiver for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, efter at en ansat kom til skade med en vinkelsliber. Anklagemyndigheden påstod bødestraf, mens tiltalte påstod frifindelse.
Tiltalte var anklaget for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. Arbejdsmiljøloven § 83, stk. 1, jf. stk. 2, jf. Arbejdsmiljøloven § 45, stk. 1, samt Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, jf. stk. 2, jf. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4, jf. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 9, stk. 1, jf. stk. 2.
Den 7. april 2016 på arbejdspladsen i By undlod tiltalte at planlægge og tilrettelægge arbejdet med en vinkelsliber sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette resulterede i, at en ansat (forurettede) arbejdede med en vinkelsliber uden afskærmning eller håndtag, hvilket medførte, at forurettede skar sig i venstre underarm og pådrog sig personskade.
Tiltalte forklarede, at forurettede var ansat til forefaldende arbejde og på intet tidspunkt fik instruktion i at bruge en vinkelsliber.
Forurettede forklarede, at han af en mekaniker fik til opgave at afkorte et beslag med vinkelsliberen. Han brugte vinkelsliberen selvstændigt uden afskærmning eller håndtag, da det var nemmere. Han vidste i forvejen, hvordan man brugte en vinkelsliber, men fik aldrig instruktion på arbejdspladsen.
En tilsynsførende forklarede, at vedkommende blev tilkaldt til virksomheden dagen efter ulykken og ikke kunne finde afskærmningen eller håndtaget til vinkelsliberen. Det blev fremhævet, at afskærmning og håndtag er afgørende for sikkerheden ved brug af vinkelslibere.
Retten fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Dette blev baseret på forklaringer fra tiltalte, forurettede og tilsynsførende, samt det fremlagte billedmateriale. Det blev fastslået, at tiltalte som arbejdsgiver ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet med vinkelsliberen sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forurettedes egen viden om brug af vinkelsliberen og tiltaltes ferie på ulykkestidspunktet blev ikke tillagt betydning for skyldsspørgsmålet.
Straffen blev fastsat til en bøde på 52.500 kr. Der blev ikke fastsat forvandlingsstraf, jf. Arbejdsmiljøloven § 83, stk. 1, 3. pkt.. Bødens størrelse blev fastsat i overensstemmelse med lovbemærkninger og Rigsadvokatens meddelelse om Arbejdsmiljø, som angiver et grundbeløb på 20.000 kr. for materielle overtrædelser.
Retten lagde til grund, at overtrædelsen medførte personskade på forurettede, som pådrog sig et cirka 5 cm langt snit i venstre underarm med nerveskade og delvist tab af følesans til følge. Brugen af vinkelsliberen uden afskærmning og håndtag blev anset for at have fremkaldt fare for skade på liv og helbred, hvilket udgjorde en skærpende omstændighed i henhold til Arbejdsmiljøloven § 82, stk. 4, nr. 1.
Retten lagde til grund, at tiltaltes samlede virksomhed, der omfatter både værksted og vognmandsvirksomhed under samme CVR-nummer, havde mindst 50 ansatte på tidspunktet for ulykken. Dette blev baseret på tiltaltes forklaring og oplysninger fra eIndkomstregistret. I henhold til Arbejdsmiljøloven § 82, stk. 6 og gældende retningslinjer forhøjes bøden med 75 % for virksomheder med mellem 35-99 medarbejdere ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Retten fandt, at betingelserne for straffrihed ikke var opfyldt, jf. Arbejdsmiljøloven § 83, stk. 3. Det blev lagt til grund, at tiltalte som arbejdsgiver havde undladt at give forurettede fyldestgørende instruktion i sikker brug af vinkelsliberen. Forurettedes egen erfaring med værktøjet eller dennes beslutning om at bruge det uden sikkerhedsudstyr ændrede ikke på arbejdsgiverens ansvar.
Tiltalte straffes med en bøde på 52.500 kr. og skal betale sagens omkostninger.
Folketinget har den 27. marts 2025 vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven, der indeholder en ændring af straffereglerne med henblik på skærpede bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ændringen træder i kraft 1. juli 2025.



Anklagemyndigheden anlagde sag mod Tiltalte ApS for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Sagen omhandlede, at Tiltalte ApS havde igangsat og fortsat arbejde i en bygning, hvor der blev fundet asbest i rørisoleringen, uden tilstrækkelig forudgående undersøgelse af asbestrisikoen.
Retten i Viborg afsagde dom i sagen den 6. januar 2009. Tiltalte ApS ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om ophævelse af dommen, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært formildelse.
Tiltalte ApS anførte som ankegrundlag, at byretten havde tilsidesat væsentlige retsplejemæssige principper. Dette skyldtes, at byretten fejlagtigt havde opfattet vidnet Person 1 som tiltalt i sagen og undladt at afhøre ham med de pligter, et vidne normalt har. Tiltalte ApS mente, at dette kunne have medført, at hans forklaring blev tillagt uforholdsmæssigt mindre vægt i forbindelse med sagens afgørelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Retten på Bornholm har idømt en virksomhed en bøde på 100.000 kr. for at udlevere personoplysninger om en bortvist medarbejders strafbare forhold til kunder.
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
Person 1, der var direktør for Tiltalte ApS, forklarede, at han før arbejdets påbegyndelse spurgte Vidne 1, om der var asbest i bygningen, og fik at vide, at der ikke var. Han tog et forbehold for asbest i sit tilbud. Han antog, at spørgsmålet var blevet undersøgt, da han ikke hørte yderligere. Hans firma havde ikke de fornødne værnemidler til at håndtere asbest. Arbejdet blev senere stoppet af Arbejdstilsynet på grund af fund af asbest. Person 1 var opmærksom på, at ældre installationer ofte kan indeholde asbest.
Vidne 1, der var arkitekt/projektleder, forklarede, at han ikke mente, der var et egentligt formøde med håndværkerne. Han gik rundt i bygningen med Person 1 og talte om arbejdet. Han erkendte, at asbest ofte findes i rørisolering i gamle bygninger (op til 90% af tilfældene), og at han burde have undersøgt det, men gjorde det ikke. Han var sikker på, at han og Person 1 ikke talte om asbest. Han bekræftede, at der var et standardforbehold for asbest i Tiltalte ApS's tilbud. Vidne 1's firma havde ikke ekspertise i at undersøge asbest, men kunne vurdere risikoen og foranledige yderligere undersøgelser. Han var rådgiver for arkitekten, der havde byggeledelsen.
Vidne 2 fra Arbejdstilsynet forklarede, at deres besøg var et opfølgningsbesøg i anledning af en tidligere konstateret nedstyrtningsrisiko. Besøget drejede sig oprindeligt ikke om asbest, men de fandt kiselgur ved fjernvarmerørene under taget. Han forklarede, at kiselgur næsten altid indeholder asbest, og at håndværkerne tydeligt havde bevæget sig rundt i det asbestholdige materiale.
Landbrugsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2025 i ...
Læs mereDenne høring omhandler forslag til godkendelse af 14 forskellige fodertilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamente...
Læs mere
Afvisning af dækning fra ulykkesforsikring efter fingeramputation på grund af grov uagtsomhed