Ophævelse af fælles forældremyndighed grundet uenighed om vaccination og sundhed

• Tandpleje: Moderen brugte tandpasta uden fluor, hvilket resulterede i, at barnet havde mange huller og skulle have trukket tænder ud. Faderen fulgte tandlægens anbefalinger om fluorholdig tandpasta.
• Vaccinationer: Moderen nægtede at lade barnet følge det almindelige børnevaccinationsprogram, hvilket faderen mente skyldtes konspirationsteorier.
• COVID-19 test: Moderen nægtede samtykke til, at barnet blev testet for COVID-19 i skolen, og faderen opfattede hende som utilregnelig.
• Samarbejde: Faderen beskrev samarbejdet som ikke-eksisterende, begrænset til "overleveringsmails", og at moderen havde afbrudt familieterapi. Han mente, at barnet var påvirket af det dårlige samarbejde.

Moderens forklaring:

Moderen forklarede, at barnets tandproblemer primært skyldtes kosten, og at hun brugte en blanding af tandpastaer med fluor. Hun fastholdt, at barnet ikke skulle følge børnevaccinationsprogrammet på grund af risiko for vaccineskader. Hun benægtede at have truet faderen eller hans kæreste og forklarede, at hendes "diagnose" var relateret til fødselskomplikationer og stress, men at hun nu var over det. Hun henviste til en tidligere børnesagkyndig observationsrapport, der konkluderede, at begge forældre var lige egnede. Hun tilbød konfliktmægling, som faderen afviste. Hun foretrak skriftlig kommunikation med faderen.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten lagde til grund, at der siden parternes samlivsophævelse har været vedvarende uoverensstemmelser om væsentlige sundhedsmæssige forhold vedrørende barnet. Tidligere sager og forlig har ikke løst konflikterne, og det seneste indenretlige forlig fra 29. juni 2021 har heller ikke bidraget til en løsning.

På baggrund af parternes forklaringer og de forgæves forsøg på mægling og samarbejdskurser fandt retten, at det ikke er realistisk, at parterne fremadrettet kan samarbejde om barnet. Parternes uoverensstemmelser har blandt andet medført, at barnets deltagelse i det danske børnevaccinationsprogram er blevet afbrudt, og at barnet direkte og indirekte er blevet inddraget i forældrenes konflikter.

Retten fandt, at der var konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det blev derfor vurderet bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt. og Forældreansvarsloven § 4.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at forældremyndigheden over barnet skulle tillægges faderen alene. Retten lagde navnlig vægt på, at det efter en udtalelse fra lægen blev vurderet lægeligt uansvarligt ikke at lade barnet følge det almindelige børnevaccinationsprogram, og at afbrydelsen af vaccinationsprogrammet skyldtes moderens forhold.

Retten lagde til grund, at barnet, bortset fra tandproblemer, trives godt. Retten kunne ikke lægge til grund, at moderen ikke er i stand til at varetage den almindelige daglige omsorg for barnet. Da parterne siden samlivsophævelsen i 2018 har praktiseret en lige deleordning vedrørende barnet, fandt retten, at det ikke ville være til barnets bedste at ændre den bestående samværsordning. Moderens frifindelsespåstand i relation til samvær blev derfor taget til følge.

Afgørelse

• Den fælles forældremyndighed over barnet, født 2015, ophæves.
• Faderen skal have forældremyndigheden over barnet alene.
• Moderen frifindes for den af faderen nedlagte samværspåstand.
• Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Faderen nedlagde påstand om at få den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene alene, med en optrappende samværsordning mod en 7/7-ordning. Subsidiært ønskede han fælles forældremyndighed og bopæl hos moderen, men med den foreslåede samværsordning. Moderen nedlagde påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at bopælen skulle forblive hos hende, og at der for nærværende ikke skulle fastsættes samvær.