Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Part 1
Advokat: Brit Elling
Sagsøgte
Part 2
Advokat: Jesper Krogh Støttrup
Relaterede love
Denne sag omhandler forældremyndighed og samvær for et barn, født i 2015, mellem forældre, der tidligere har haft fælles forældremyndighed. Sagen blev indbragt for retten af Familieretshuset den 24. marts 2021.
Faderen påstod, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, og at han alene skulle have forældremyndigheden. Han nedlagde desuden påstand om et specifikt samvær for barnet med moderen, omfattende:
Faderen fremsatte også detaljerede påstande om bortfald af samvær og erstatningssamvær.
Moderen påstod frifindelse. Subsidiært påstod hun, at hun skulle tillægges forældremyndigheden over barnet, hvis den fælles forældremyndighed blev ophævet. Hun nedlagde også påstand om frifindelse i relation til samværspåstandene.
Parterne har haft fælles forældremyndighed efter aftale. En udtalelse fra barnets daginstitution (dateret 15. marts 2021) beskrev barnet som en glad, rolig og velfungerende dreng med gode sociale relationer. Udtalelsen bemærkede, at forældrene ikke havde et godt samarbejde, men at det ikke syntes at påvirke barnet.
En samtale med barnet den 17. august 2021, afholdt af en psykolog og dommer, måtte afsluttes, da barnet var meget tilbageholdende og ikke opnåede øjenkontakt. En journalnotat fra barnets læge (30. juni 2021) anførte, at barnet ikke havde responderet på indkaldelse til sin 5-års vaccine, og at det var lægeligt uansvarligt ikke at vaccinere.
Faderens forklaring:
Faderen, 39 år, bor alene med barnet. Han forklarede, at han tog sig af barnet i den første tid efter fødslen på grund af moderens diagnose. Han beskrev en historik med forskellige samværsordninger, der endte med en 7/7-ordning, som moderen modsatte sig. Han fremhævede flere konflikter med moderen:
Moderens forklaring:
Moderen forklarede, at barnets tandproblemer primært skyldtes kosten, og at hun brugte en blanding af tandpastaer med fluor. Hun fastholdt, at barnet ikke skulle følge børnevaccinationsprogrammet på grund af risiko for vaccineskader. Hun benægtede at have truet faderen eller hans kæreste og forklarede, at hendes "diagnose" var relateret til fødselskomplikationer og stress, men at hun nu var over det. Hun henviste til en tidligere børnesagkyndig observationsrapport, der konkluderede, at begge forældre var lige egnede. Hun tilbød konfliktmægling, som faderen afviste. Hun foretrak skriftlig kommunikation med faderen.
Retten lagde til grund, at der siden parternes samlivsophævelse har været vedvarende uoverensstemmelser om væsentlige sundhedsmæssige forhold vedrørende barnet. Tidligere sager og forlig har ikke løst konflikterne, og det seneste indenretlige forlig fra 29. juni 2021 har heller ikke bidraget til en løsning.
På baggrund af parternes forklaringer og de forgæves forsøg på mægling og samarbejdskurser fandt retten, at det ikke er realistisk, at parterne fremadrettet kan samarbejde om barnet. Parternes uoverensstemmelser har blandt andet medført, at barnets deltagelse i det danske børnevaccinationsprogram er blevet afbrudt, og at barnet direkte og indirekte er blevet inddraget i forældrenes konflikter.
Retten fandt, at der var konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det blev derfor vurderet bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt. og Forældreansvarsloven § 4.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at forældremyndigheden over barnet skulle tillægges faderen alene. Retten lagde navnlig vægt på, at det efter en udtalelse fra lægen blev vurderet lægeligt uansvarligt ikke at lade barnet følge det almindelige børnevaccinationsprogram, og at afbrydelsen af vaccinationsprogrammet skyldtes moderens forhold.
Retten lagde til grund, at barnet, bortset fra tandproblemer, trives godt. Retten kunne ikke lægge til grund, at moderen ikke er i stand til at varetage den almindelige daglige omsorg for barnet. Da parterne siden samlivsophævelsen i 2018 har praktiseret en lige deleordning vedrørende barnet, fandt retten, at det ikke ville være til barnets bedste at ændre den bestående samværsordning. Moderens frifindelsespåstand i relation til samvær blev derfor taget til følge.

Forældre med fælles forældremyndighed kan få hjælp til konfliktmægling hos Familieretshuset, hvis de er uenige om coronavaccination af deres barn.



Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn, født i 2017 og 2020. Familieretten modtog sagen i februar 2022. Forældrene har haft et meget konfliktfyldt forhold, og der har i længere tid ikke været etableret reelt samvær mellem faderen og børnene.
Familieretshuset har tidligere truffet afgørelser om midlertidig forældremyndighed og overvåget samvær, som dog ikke er blevet fuldt ud gennemført, primært grundet børnenes reaktioner og moderens manglende evne til at agere tryghedsperson eller finde en sådan. Kommunen har også været involveret med børnefaglige undersøgelser.
En børnesagkyndig undersøgelse fra marts 2023 vurderede, at begge forældre har de nødvendige kvaliteter til at være relevante forældre. Undersøgelsen fremhævede dog en diskrepans mellem moderens generelle funktionsniveau og hendes evne til at samarbejde med faderen og genetablere kontakten. Moderens handlinger blev vurderet til at have karakter af samværschikane, om end ikke tilsigtet. Det blev understreget, at det er essentielt for børnenes identitetsdannelse og udvikling, at kontakten til faderen genetableres, og at moderen har en vigtig opgave i at støtte dette. Faderen blev vurderet til at have gode evner for empati og mentalisering og fuldt ud i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde.
Det var med rette, at landsretten afviste anke af en dom, hvor familieretten udelukkende havde truffet afgørelse om samvær.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Højesteret skal behandle en principiel sag om vægtningen mellem juridisk og biologisk faderskab i forhold til barnets samvær.
Faderen nedlagde påstand om at få den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene alene, med en optrappende samværsordning mod en 7/7-ordning. Subsidiært ønskede han fælles forældremyndighed og bopæl hos moderen, men med den foreslåede samværsordning. Moderen nedlagde påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at bopælen skulle forblive hos hende, og at der for nærværende ikke skulle fastsættes samvær.

Denne sag omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for tre fællesbørn mellem en Mor (sagsøger) og en F...
Læs mereDette lovforslag fra Skatteministeriet introducerer en række ændringer på tværs af flere love med tre hovedformål: at ju...
Læs mereForslag om sundhedsfaglig autorisation af psykologer og ophævelse af psykologloven