Afvisning af fogedforretning som følge af skyldners insolvenserklæring og manglende behov for forældelsesafbrydelse

Sagen omhandler en tvist i fogedretten, hvor selskabet Rekvirent A/S begærede en fogedforretning mod en skyldner (Modpart) for at inddrive et tilgodehavende på 4.517,99 kr. Forud for denne anmodning havde skyldneren allerede afgivet en insolvenserklæring den 13. marts 2008 i en anden sag, hvilket udløste en såkaldt fredningsperiode.

Sagens forløb og parternes anmodninger

Fogedretten afviste oprindeligt Rekvirent A/S' begæring den 15. juli 2008 med henvisning til den eksisterende insolvenserklæring. Rekvirent A/S valgte herefter at indsende sagen på ny den 17. juli 2008 med den specifikke begrundelse, at fogedforretningen var nødvendig for at afbryde forældelsen af kravet. Rekvirenten anmodede efterfølgende om en formel kendelse, da fogedretten fastholdt sin afvisning.

Formålet med retsplejelovens fredningsbestemmelser

Retten gennemgik de juridiske rammer for afvisningen, særligt med fokus på Retsplejeloven § 490, stk. 1. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte både skyldnere og fogedrettens ressourcer mod unødige udlægsforretninger, når det må antages, at forretningen vil være forgæves på grund af skyldnerens dokumenterede insolvens.

"Baggrunden for fredningsbestemmelsen i retsplejelovens § 490 stk. 1 er at undgå belastning af skyldnere og fogedretten med behandling af begæringer om udlægsforretninger, der må anses for at skulle slutte som forgæves."

Vurdering af forældelsesaspektet

Retten vurderede rekvirentens argument om forældelse i forhold til Retsplejeloven § 490, stk. 3. Det blev konstateret, at:

• Kravet var fastslået ved betalingspåkrav den 17. september 2007.
• Der var tale om en 10-årig forældelse for hovedstolen og 3-årig for forældelse af renter.
• En behandling i fogedretten på det pågældende tidspunkt (juli 2008) kun ville have udskudt forældelsen med ca. 10 måneder.
• Der var ingen oplysninger om, at skyldnerens tidligere insolvenserklæring skulle være urigtig.

Fogedretten afsagde kendelse om at afvise Rekvirent A/S' begæring om fogedforretning.

Retten lagde vægt på, at hensynet til at afbryde forældelse ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at tilsidesætte fredningsbestemmelsen i Retsplejeloven § 490, stk. 1, da forældelsesfristen ikke var nærstående, og en gennemførelse af sagen kun ville give en marginal tidsmæssig forlængelse. Som følge af afvisningen blev den indbetalte retsafgift returneret til rekvirenten.