Byret godkender administrativ frihedsberøvelse af klimaaktivister efter gentagen vejblokade

Rettens begrundelse og resultat

Retten fandt, at de tre klagere, ved at deltage i en vejblokade i myldretiden, gav anledning til en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, som beskrevet i Politiloven § 8, stk. 1.

Nødvendigheden af frihedsberøvelse

Retten lagde vægt på, at klagerne kort efter at være blevet fjernet fra kørebanen første gang, genoptog blokaden. Dette skete på trods af, at de havde modtaget et påbud fra politiet og var blevet sigtet. Handlingen viste en klar hensigt om at fortsætte den ulovlige demonstration, hvilket skabte en nærliggende risiko for gentagelse.

På denne baggrund fandt retten, at politiets vurdering af, at mindre indgribende midler end en frihedsberøvelse ikke var tilstrækkelige, var berettiget. Betingelserne for administrativ frihedsberøvelse i Politiloven § 8, stk. 4 var derfor opfyldt.

Varighed og udførelse af frihedsberøvelsen

Frihedsberøvelserne varede fra kl. 08:27 til henholdsvis kl. 12:03, 12:09 og 12:35, altså cirka fire timer. Retten fandt ikke, at varigheden var længere end nødvendigt, idet der skulle tages højde for transport, identifikation, visitation og afhøringsmulighed for fem personer.

Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringer fra politibetjente, fandt retten heller ikke grundlag for at fastslå, at frihedsberøvelserne ikke var sket så skånsomt som muligt.

Konklusion

Da frihedsberøvelserne blev anset for lovlige, blev Københavns Politis påstand taget til følge, og kravet om erstatning blev afvist.

Dom i sag om demonstration den 1. maj 2019 startende på Israels Plads.

Demonstrationsdeltagere, der mente, at de havde været frihedsberøvet i forbindelse med en demonstration, har af Københavns Byret fået medhold i, at Københavns Politi skal indbringe deres sag efter reglerne om administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Den 27. september 2011 blev tiltalte standset af politiet og sigtet for at have ført motorkøretøj uden at anvende sikkerhedssele, jf. Færdselsloven § 80, stk. 1. Han blev anholdt og anmodet om at sætte sig ind i en patruljebil. Tiltalte nægtede at tage sikkerhedssele på af helbredsmæssige grunde, hvilket førte til tumult, hvor han fik håndjern på. Som følge heraf blev han sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3 for at have modsat sig anholdelsen og for overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1 for at have voldt skade på førersædet i politibilen. Efterfølgende blev han transporteret til politistationen, afhørt og løsladt.

Anbringender

Tiltaltes Anbringender

Tiltalte gjorde gældende, at anholdelsen var ulovlig, da betingelserne i Retsplejeloven § 755 ikke var opfyldt, og anholdelsen ikke blev gennemført på en tilstrækkelig skånsom måde, herunder kravet om sikkerhedssele. Han mente derfor, at han var berettiget til at modsætte sig anholdelsen, jf. Straffeloven § 13 og Straffeloven § 14, og at der derfor ikke var tale om overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3 eller Straffeloven § 291, stk. 1. Subsidiært blev det anført, at der ikke kunne dømmes for overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1, da skaden indtraf som en uagtsom følge.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at anholdelsen lå inden for rammerne af Retsplejeloven § 755, da anholdelse kan foretages i bødesager for at hindre yderligere strafbart forhold eller sikre en mistænkts foreløbige tilstedeværelse. Det blev fremhævet, at kriminalitetskravet for en anholdelse er lavt, og at anholdelsen var påkrævet som følge af tiltaltes adfærd og for at sikre retsforfølgningen. Anklagemyndigheden mente ikke, at der var tale om et uforholdsmæssigt indgreb, jf. Retsplejeloven § 755, stk. 4. Selv hvis anholdelsen var ulovlig, kunne der stadig straffes for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3, da hindringen af tjenesten ikke var klart ulovhjemlet. Endelig blev det anført, at der ikke kunne ske frifindelse for overtrædelse af Straffeloven § 291, stk. 1, da skaden var forsætlig og ikke en umiddelbar reaktion på anholdelsen.