Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Barn
Forsvarer: Janny Lundhus Mikkelsen
Sagsøgere
Klager (Biologisk mor)
Advokat: Thomas Lorentzen
Klager (Biologisk far)
Advokat: Thomas Lorentzen
Sagsøgte
Ankestyrelsen
Relaterede love
Sagen omhandler en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse om at frigive et barn til adoption uden samtykke fra de biologiske forældre. Ankestyrelsen traf den oprindelige afgørelse den 19. marts 2024, idet man vurderede, at forældrene var varigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Forældrene ønskede sagen udsat med henblik på yderligere undersøgelser eller alternativt at få afgørelsen ophævet.
Ankestyrelsens afgørelse var baseret på en omfattende forældrekompetenceundersøgelse fra december 2023. Undersøgelsen pegede på flere kritiske faktorer:
Forældrene har været observeret under ophold på en familieinstitution og under efterfølgende samvær. Selvom forældrene udviste kærlighed og stolthed over barnet, understøttede observationerne de faglige bekymringer. Det blev konstateret, at de ikke formåede at profitere af den tilbudte støtte (bostøtte og familiebehandling) eller ændre deres grundlæggende livsførelse, herunder hygiejne og struktur i hjemmet.
Forældrene anførte, at forældrekompetenceundersøgelsen var mangelfuld og baseret på forhold før barnets fødsel. De mente, at de nu var i en bedre stabil situation og var villige til at modtage yderligere undervisning og undersøgelser. Ankestyrelsen fastholdt derimod, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og at forældreevnen var varigt nedsat i en grad, der nødvendiggjorde adoption af hensyn til barnets behov for stabilitet.
Retten i Viborg stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på følgende i sin begrundelse:
Som følge heraf blev barnet frigivet til adoption. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Højesteret kan behandle en sag om betydningen af ældre undersøgelser ved fortsat anbringelse af et barn.

Denne sag omhandler spørgsmålet om samvær mellem et tvangsbortadopteret barn og dets biologiske forældre, Mor og Far, efter at barnet blev anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke og senere frigivet til adoption.
Barnet blev den 3. april 2020 anbragt uden for hjemmet uden Mor og Fars samtykke. Den 1. juli 2020 blev barnet frigivet til adoption, og den 14. august 2020 blev det placeret hos adoptivforældrene.
I perioden før adoptionen havde Mor og Far samvær med barnet hver tredje uge, senest den 10. august 2020. Rapporter fra en familieplejekonsulent i Lolland Kommune fra april og juni 2020 beskrev samværene:
Seks procent af børn og unge med autisme bliver anbragt uden for hjemmet, mens det samme kun gælder én procent af andre børn og unge. Ny undersøgelse kaster for første gang lys på, hvad der går forud for anbringelserne, og peger på fire faktorer til en bedre praksis på området.
VIVE har udgivet rapporten ”Anbragte børn og unge med autisme”. Den har særligt fokus på de forskellige årsager bag anbringelserne og på selve anbringelsesforløbene.
Sagen blev først behandlet af Familieretten i Nykøbing Falster den 2. september 2021, og derefter af Østre Landsrets 2. afdeling den 31. januar 2022. Begge instanser afgjorde sagen, hvilket førte til, at Mor og Far appellerede til Højesteret.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Forældreansvarsloven § 20 a, stk. 1, som omhandler fastsættelse af samvær eller anden kontakt med barnets oprindelige slægtninge efter adoption. Loven fastslår, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. Forældreansvarsloven § 4, 1. pkt.. Andre former for kontakt kan omfatte telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post og fotografier, jf. Forældreansvarsloven § 22.
Højesteret henviste til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vedrørende Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til familieliv, herunder EMD's dom i sagen Abdi Ibrahim mod Norge (10. december 2021). Denne praksis understreger, at adoption kun i helt særlige tilfælde må afskære relationen mellem barnet og dets oprindelige slægt fuldstændigt, og at hensynet til barnets mulighed for at kende sine rødder skal indgå i den samlede helhedsvurdering. Det blev fremhævet, at muligheden for samvær eller anden form for kontakt ikke i realiteten fortsat må forbeholdes "helt særlige tilfælde" efter lovændringen i 2019.
Det blev også anført, at der i sager efter Forældreansvarsloven § 20 a skal tilvejebringes et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, herunder eventuelt en børnesagkyndig erklæring og en sagkyndig erklæring om de biologiske forældre, jf. Retsplejeloven § 450 a, 1. pkt., hvis det ikke på forhånd kan afvises, at der er grundlag for samvær eller anden kontakt.

Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn,...
Læs mere### Baggrund og formål Dette lovforslag har til formål at styrke retssikkerheden for grønlandske familier i Danmark i sa...
Læs mereDifferentieret Sundhedspleje: En Ny Model til Tidlig og Målrettet Indsats for Spæd- og Småbørn