Sagen omhandler et tilsynsbesøg udført af Arbejdstilsynet på en adresse, hvor der blev udført indvendigt malerarbejde. Under besøget traf den tilsynsførende virksomhedsejeren og en person, som ejeren oplyste var indlejet til at udføre malerarbejdet. Arbejdet havde på tidspunktet for tilsynet varet i seks dage og forventedes at fortsætte i yderligere tre dage.
Uenighed om ansættelsesforhold og ansvar
Der opstod under sagsbehandlingen uenighed om, hvorvidt den pågældende person var at betragte som en indlejet ansat eller som en uafhængig underentreprenør. Virksomhedsejeren anførte følgende argumenter:
Den pågældende person var registreret som selvstændig i RUT-registret.
Vedkommende udførte arbejdet som underentreprenør og var derfor selv ansvarlig for egne arbejdsforhold.
Der forelå ikke en skriftlig ansættelsesaftale.
Faktiske forhold på arbejdsstedet
Arbejdstilsynet konstaterede, at der ikke var etableret velfærdsforanstaltninger til rådighed for den person, der udførte malerarbejdet. De manglende faciliteter omfattede:
Adgang til et aflåseligt toilet.
Et passende spiserum med adgang til drikkevand.
Håndvask med både rindende koldt og varmt vand.
Mulighed for omklædning.
Det var ubestridt, at virksomhedsejeren havde aftalen med kunden, leverede materialer og værktøj, samt at ejeren og den indlejede person arbejdede sammen uden en fast aftalt opgavefordeling.
Arbejdsmiljøklagenævnet har stadfæstet Arbejdstilsynets afgørelse om påbud vedrørende velfærdsforanstaltninger og fastholdt, at virksomhedsejeren er den rette modtager af påbuddet.
Nævnet lagde særlig vægt på, at arbejdet strakte sig over ni dage i alt, hvilket skærper kravet om adgang til faciliteterne på eller i umiddelbar nærhed af byggepladsen.
Dette lovforslag har til formål at udmønte forslaget om boligtilsyn fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping. Det etablerer en ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte i Danmark, og giver Arbejdstilsynet beføjelser til at føre tilsyn med og håndhæve disse krav. Formålet er at sikre, at ansatte indkvarteres under acceptable og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold.
Lovens anvendelsesområde
Loven finder anvendelse på boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark. Der er dog en række undtagelser:
Store kræfter, stort ansvar: Arbejd sikkert med entreprenørmaskiner
Efter flere alvorlige ulykker med gravemaskiner sætter Arbejdstilsynet nu fokus på korrekt planlægning, maskinførerens kvalifikationer og fælles ansvar på byggepladsen.
Mere borger, mindre patient - Et stærkt fælles sundhedsvæsen
Regeringens nye udspil investerer 600 mio. kr. i et mere sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på borgerinddragelse og bekæmpelse af social ulighed.
Skibe og offshoreanlæg er undtaget, da de er omfattet af særlovgivning.
Tjeneste- eller lejeboliger stillet til rådighed af staten, samt boliger fra Forsvarsministeriet eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, er undtaget på grund af eksisterende faste rammer og særlige operative forhold.
Chaufførers regulære ugentlige hviletider og kompenserende hviletider, der afholdes uden for køretøjet, er undtaget, da der allerede er kontrol med disse forhold under køre- og hviletidsforordningen.
Au pair-personer er undtaget, da deres boligforhold er reguleret af udlændingelovens au pair-ordning.
Loven finder desuden ikke anvendelse for arbejdsgivere, der er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Arbejdsgiveren skal dog dokumentere dette over for Arbejdstilsynet. Hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af overenskomstens forpligtelser, eller hvis ansatte ikke er dækket af overenskomsten, påser Arbejdstilsynet dog fortsat overholdelsen af denne lov.
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed, skal sikre, at indkvarteringen ikke er sundhedsfarlig og opfylder følgende mindstekrav:
Adgang til wc og drikkevand: Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt og tilstrækkeligt drikkevand, samt behørigt afløb for spildevand. Dette indebærer bl.a. rindende koldt og varmt vand og velfungerende afløb.
Beboermaksimum: Som udgangspunkt må der ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Undtagelser gælder for forøgelse af antallet af beboere med den indkvarteredes børn, ægtefælle eller samlever. Desuden kan det samlede antal personer overstige to pr. beboelsesrum, hvis boligens areal er 20 m² eller mere pr. person.
Beskyttelse mod elementer: Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
Dagslys og luftfornyelse: Rum skal have fyldestgørende adgang for dagslys og forsvarlig adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
Opvarmning og indeklima: Rum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning (mellem 18 og 23 grader) og et tilfredsstillende indeklima, herunder fri for skimmelsvamp.
Tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af lovens krav. Tilsynet vil være risikobaseret og kan omfatte stikprøvekontroller, især i risikobrancher. Arbejdstilsynet kan få viden om boligforhold gennem tilsyn på arbejdssteder, klager eller indberetninger.
Oplysningspligt: Arbejdsgivere og ansatte skal efter anmodning give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger.
Adgang uden retskendelse: Arbejdstilsynet har til enhver tid adgang til boliger stillet til rådighed af arbejdsgivere uden retskendelse, hvis det er påkrævet for tilsynet. Dette forudsættes ofte at ske uanmeldt for at sikre effektivitet.
Dokumentation: Arbejdstilsynet kan kræve relevant dokumentation udleveret og foretage fotografiske optagelser.
Påbud: Hvis kravene ikke opfyldes, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist. Påbud kan også gives for manglende opfyldelse af oplysningspligten.
Tilbagemelding: Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan påbud er efterkommet, og de indkvarterede ansatte skal gøres bekendt med indholdet af denne meddelelse.
Anonymitet: Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at der er modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Klageadgang
Klage over Arbejdstilsynets afgørelser kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger. Rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre det drejer sig om forhold, der skal udbedres straks.
Straf
Arbejdsgivere, der overtræder lovens krav (§ 3), oplysningspligten (§ 5, stk. 1) eller undlader at efterkomme påbud (§ 6), straffes med bøde.
Bødeniveau: Overtrædelser af boligkravene (§ 3) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 25.000 kr. Manglende opfyldelse af oplysningspligten (§ 5, stk. 1) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr. Manglende efterkommelse af påbud følger samme bødeniveauer afhængigt af påbuddets karakter.
Skærpende omstændigheder: Straffen kan forhøjes, hvis der er tale om særlig grove overtrædelser af § 3 (f.eks. åbenbart uegnede boliger, sundhedsfare), gentagne overtrædelser inden for 4 år, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Hver skærpende omstændighed forhøjer bøden med 10.000 kr.
Objektivt bødeansvar: For overtrædelse af § 3 kan arbejdsgiveren pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis den kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Selskabsansvar: Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens regler.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den vil også finde anvendelse på boliger, der allerede er stillet til rådighed før denne dato, men kravene håndhæves først fra ikrafttrædelsesdatoen.
Ændringer i anden lovgivning
Lovforslaget medfører flere ændringer i eksisterende lovgivning:
Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven): § 5, der omhandler logiforhold, ophæves, da de nye mindstekrav vil dække dette område.
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.: Den nye lov om indkvartering af ansatte inkluderes i de regler, der finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer lønmodtagere i Danmark. Dette sikrer, at udstationerende virksomheder også skal opfylde de nye boligkrav.
Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter: Arbejdsretten får kompetence til at afgøre sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst med boligbestemmelser, der opfylder lovens krav.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
