EMD: Ikke krænkelse af EMRK artikel 8 ved udvisning efter omfattende dokumentfalsk og bedrageri

Sagens baggrund og kriminalitet

Klageren, Mr. Otite, er nigeriansk statsborger, der indrejste lovligt i Storbritannien i en alder af 31 år og boede der i cirka ni år. Han blev i 2014 idømt 4 år og 8 måneders fængsel for systematisk dokumentfalsk og bedrageri. Kriminaliteten bestod i at drive en organiseret "dokumentfabrik" til brug for bedragerier, hvilket stod på i omkring fire år.

Klagerens påstand om krænkelse

Efter afsoning besluttede de britiske myndigheder at udvise Otite. Klageren anfægtede udvisningen og gjorde gældende over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at foranstaltningen udgjorde en krænkelse af hans ret til respekt for privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

Klageren argumenterede for, at han havde stiftet familie i Storbritannien. Han var gift med en britisk statsborger af nigeriansk oprindelse og havde tre børn i landet.

Storbritanniens position

Storbritannien fastholdt, at hensynet til den offentlige orden og forebyggelse af kriminalitet vejede tungest. De påpegede, at klagerens tilknytning til Storbritannien var begrænset, da han indrejste som voksen og ikke var økonomisk integreret (ingen beviser for ansættelse, forsørget af sin kone). Derudover var der ingen beviser for, at han havde mistet sine familiemæssige, sociale eller sproglige bånd til Nigeria.

EMD's Vurdering og Afgørelse

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fandt, at udvisningen af Mr. Otite ikke udgjorde en krænkelse af hans ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

EMD foretog en proportionalitetsafvejning mellem alvoren af den begåede kriminalitet og styrken af klagerens familiebånd i Storbritannien. Domstolen lagde vægt på, at klageren var idømt en lang fængselsstraf for alvorlig og organiseret kriminalitet, der var rettet mod statens økonomi og systemer.

Domstolen konkluderede, at hensynet til samfundets sikkerhed og opretholdelse af den offentlige orden vejede tungere end klagerens privatlivsrettigheder i denne sag:

• Kriminalitetens alvor: Den systematiske karakter af dokumentfalsket over fire år talte tungt for udvisning.
• Manglende integration: Klagerens integration var begrænset, da han indrejste som voksen og ikke havde demonstreret økonomisk selvforsørgelse.
• Forholdets styrke: Selvom der var en ægtefælle og børn, fandt EMD, at klagerens tilknytning ikke var tilstrækkelig stærk til at opveje den offentlige interesse i at fjerne en alvorlig kriminel.