Betingelser for beslaglæggelse af leaset køretøj anvendt til vanvidskørsel – proportionalitetsvurdering for ejer og leasingtager

I forhold til Kærende2 (leasingtageren) lagde Højesteret vægt på, at han havde udlånt bilen til en tredjepart (Person1), som derefter involverede Tiltalte i kørslen. Det var ikke godtgjort, at det var helt upåregneligt for Kærende2, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel.

• Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende over for Kærende2, da det ikke var godtgjort, at et erstatningskrav mod Tiltalte var illusorisk.

Vurdering af Proportionalitet (Kærende1 A/S)

I forhold til Kærende1 A/S (leasingselskabet) blev det lagt til grund, at selskabet havde foretaget kreditvurdering og indsat vilkår mod udlån. Højesteret fandt dog, at selskabet ikke havde godtgjort, at det var helt upåregneligt, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel.

• Det blev bemærket, at Kærende1 som erhvervsdrivende har mulighed for at indrette sin forretningsmodel og fastsætte leasingydelserne, så de kan dække tab som følge af konfiskation.
• Højesteret fandt ikke, at det var godtgjort, at Kærende2 ikke ville være i stand til at erstatte Kærende1s tab, eventuelt over en længere periode.

Konfiskationen blev derfor ikke anset for at være i strid med ejendomsretten, hverken i henhold til EU’s Charter om grundlæggende rettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Betingelserne for beslaglæggelse jf. Retsplejeloven § 802, stk. 1 var opfyldt, da der var grund til at antage, at konfiskation ville finde sted under straffesagen.

2. Konfiskation af køretøjer:

• Der indføres en ny særskilt hjemmel (§ 3 c) til at konfiskere motordrevne køretøjer (biler, knallerter, elcykler m.v.), der anvendes til grov narkotikakriminalitet.
• Reglerne er inspireret af reglerne om vanvidskørsel og muliggør også tredjemandskonfiskation. Det betyder, at et køretøj kan konfiskeres, selvom det er ejet af en anden end gerningspersonen (f.eks. et leasingselskab), hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive brugt til kriminaliteten. Politiet får mulighed for at underrette ejeren allerede ved sigtelse.

3. Rettighedsfrakendelse og opholdsforbud:

• Der indføres en ny bestemmelse (§ 3 d), som gør det muligt at frakende personer retten til at drive eller arbejde i detailbutikker, hvis de dømmes for salg af euforiserende stoffer som led i deres tilknytning til butikken.
• For at sikre en effektiv håndhævelse af frakendelsen, kan der samtidig udstedes et opholdsforbud, som forbyder den dømte at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af den pågældende butik. Dette skal forhindre, at den dømte fortsætter driften via en stråmand.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre betydelige merudgifter for staten. De skærpede straffe vil øge udgifterne for Kriminalforsorgen (mellem 40,3-75,9 mio. kr. årligt fra 2026), politiet (ca. 2,9 mio. kr. årligt), anklagemyndigheden (ca. 1,2 mio. kr. årligt) og domstolene (ca. 0,8 mio. kr. årligt). For leasing- og biludlejningsbranchen medfører reglerne om konfiskation en øget økonomisk risiko.

Væsentlige høringssvar

Under høringen udtrykte flere parter bekymring. Brugerorganisationer og juridiske eksperter satte spørgsmålstegn ved den præventive effekt af højere straffe og efterlyste mere fokus på behandling. Landsretterne og Dommerforeningen påpegede, at strafudmåling fortsat vil bero på en konkret vurdering. Leasingbranchen udtrykte bekymring for de praktiske og økonomiske konsekvenser af konfiskationsreglerne. Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse justeringer i lovforslaget, bl.a. vedrørende politiets mulighed for at underrette køretøjsejere tidligere i processen.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.