Nægtelse af erstatning for varetægtsfængsling på grund af erstatningssøgendes egen skyld og skiftende forklaringer

E var varetægtsfængslet i 344 dage fra marts 2016 til februar 2017, sigtet for grov kriminalitet, herunder røveri og frihedsberøvelse, begået i et banderelateret klubhus. Selvom E oprindeligt blev dømt i byretten, blev han efter anke frifundet for samtlige tiltaler af Østre Landsret i juni 2017. Efter frifindelsen krævede E erstatning for den uberettigede varetægtsfængsling på i alt 280.800 kr. i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1.

Anklagemyndighedens og Myndighedernes Afgørelser

Statsadvokaten og Rigsadvokaten nægtede at imødekomme erstatningskravet. Deres begrundelse var, at E havde udvist egen skyld og selv havde givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i en sådan grad, at erstatningen skulle bortfalde, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Statsadvokaten lagde vægt på følgende centrale elementer:

• E opholdt sig i lejligheden (bandens tilholdssted) i flere timer, mens frihedsberøvelsen og røveriet fandt sted, og måtte have været bekendt med de grove handlinger.
• Han havde tilknytning til bandegrupperingen og var venner med en af de dømte hovedgerningsmænd.
• E afgav skiftende forklaringer på centrale punkter – særligt om ankomsttidspunktet til lejligheden (før eller efter mørkets frembrud) og om hans placering/viden under hændelsesforløbet. Myndighederne anså den ændrede forklaring som urigtig.

Byrettens Behandling og E's Anke

Retten i Glostrup frifandt Anklagemyndigheden og nægtede E erstatning baseret på de samme momenter om egen skyld og dadelværdig adfærd. E ankede herefter dommen til Østre Landsret med påstand om tilkendelse af de 280.800 kr. i erstatning. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af frifindelsen. E fastholdt i Landsretten, at hans passivitet ikke burde sidestilles med culpøs adfærd, der berettigede nægtelse af erstatning, især da han var blevet frifundet for medvirken.

Østre Landsret stadfæstede Retten i Glostrups afgørelse om at nægte E erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Landsretten tiltrådte, at betingelserne for at fravige udgangspunktet om erstatning i Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1 var opfyldt, idet E havde udvist egen skyld, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

De afgørende faktorer for Landsrettens vurdering var: