Bedrageri ved salg af biler uden leveringsvilje eller evne – Landsretten stadfæster 30 dages betinget fængsel og øger erstatningspligten

Tiltalte stod tiltalt for to forhold af bedrageri efter Straffeloven § 279, begået i 2015 og 2016. Sagen omhandlede svigagtige aftaler om køb af brugte biler, hvor tiltalte modtog betalinger, men aldrig leverede de aftalte køretøjer. De to forhold resulterede i et samlet tab for forurettede på 16.410 kr.

Anklagepunkter og økonomiske tab

• Forhold 1: Tiltalte modtog 13.410 kr. fra Forurettede1 i april 2015 for en tysk Pontiac Fiero. Bilen blev aldrig leveret, og tiltalte kom med gentagne og usandsynlige forklaringer på leveringsvanskelighederne.
• Forhold 2: Tiltalte modtog 3.000 kr. i udbetaling fra Forurettede2 i februar 2016 for en Peugeot 406. Det blev senere fastslået, at tiltalte ikke ejede bilen eller havde tilladelse til at sælge den fra den retmæssige ejer.

Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf, da bevisførelsen dokumenterede, at tiltalte på aftaletidspunkterne manglede vilje eller evne til at gennemføre handlerne.

Forsvarets Argumentation

Forsvareren påstod frifindelse og hævdede, at tiltaltes adfærd skyldtes sløset optræden snarere end bedragerisk hensigt. Det blev fremført, at tiltalte i forhold 2 havde en opfattelse af, at han snart ville kunne erhverve bilen, og at forholdet vedrørende Forurettede1 burde behandles som en civil sag grundet uafklarede mellemværender og modkrav. Forsvaret argumenterede for en betinget straf, hvis domfældelse skete, henset til de beskedne beløb og tiltaltes gode personlige forhold.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, men ændrede afgørelsen vedrørende erstatningskravet fra Forurettede1.

Skyldsspørgsmål

Landsretten tiltrådte, at tiltalte var skyldig i bedrageri i begge forhold. Retten lagde vægt på, at tiltalte aldrig tilbagebetalte pengene, selv efter det stod klart, at handlerne ikke kunne gennemføres. Det blev anset som bevist, at tiltalte, da han modtog pengene, ikke havde den nødvendige evne eller vilje til at levere bilerne.

• Tiltalte kunne ikke dokumentere den påståede betaling til en tysk samarbejdspartner i forhold 1.
• Et vidne bekræftede i forhold 2, at tiltalte ikke havde tilladelse til at sælge den pågældende bil.

Strafudmåling

Straffen blev fastholdt til fængsel i 30 dage, jf. Straffeloven § 285, stk. 1 jf. . Straffen blev gjort betinget på vilkår om en prøvetid på 1 år, jf. .