Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen angår en dansk statsborger (T), bosat i Danmark, der blev dømt for spirituskørsel i Hannover, Tyskland, den 8. september 2014. T kørte med en promille på mindst 1,92, hvilket førte til en tysk dom, hvor han blev idømt en bøde på 690 EUR og frakendt førerretten i Tyskland i 9 måneder.
Efter den tyske dom rejste Anklagemyndigheden i Danmark tiltale mod T med påstand om frakendelse af førerretten her i landet i medfør af Straffeloven § 11, der giver mulighed for at rejse sag om rettighedsfortabelse i Danmark baseret på en udenlandsk straffedom. Både Retten i Aarhus og Vestre Landsret frakendte T førerretten i 3 år.
T ankede dommen til Højesteret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Han argumenterede for, at den danske sag om frakendelse udgjorde dobbelt straf (ne bis in idem), hvilket er i strid med artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4 i Protokol nr. 7 til EMRK, da frakendelse af førerret anses som en strafferetlig sanktion. Da frakendelsen i Tyskland vedrørte samme forhold, burde en ny forfølgelse i Danmark være udelukket.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Det blev anført, at den tyske frakendelse kun var territorialt begrænset til Tyskland. Den danske frakendelse havde et komplementært formål – at sikre færdselssikkerheden i Danmark – og var derfor ikke i strid med forbuddet mod dobbelt straf. Endvidere fandtes det at være i overensstemmelse med de nationale regler i Færdselsloven § 134, stk. 1, som udvider lovens anvendelse til handlinger begået i udlandet.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fastsatte frakendelsen af førerretten i Danmark til 3 år.
Højesteret fastslog, at betingelserne for at rejse sag i Danmark om førerretsfrakendelse i henhold til Straffeloven § 11 var opfyldt. Højesteret fandt, at hverken EU-retten (herunder direktiv 2006/126/EF om kørekort) eller Charterets artikel 50 forhindrede Danmark i at rejse sagen.
Sagen i Danmark forfølger således et komplementært eller supplerende formål i forhold til den forudgående tyske dom.
Den tyske frakendelse var territorialt begrænset og reelt uden virkning i Danmark. Højesteret lagde vægt på, at den danske sag alene angik frakendelse her i landet med henblik på at varetage hensynet til færdselssikkerheden i Danmark. Derfor udgjorde den lovmæssige opfølgning i Danmark ikke en ny strafforfølgning i strid med .
Højesteret fandt, at frakendelsestiden på 3 år, fastsat efter Færdselsloven § 128, stk. 2, var korrekt og passende. Hverken frakendelsen i Tyskland eller den lange sagsbehandlingstid på over 3 år og 7 måneder i Danmark kunne føre til en kortere frakendelsestid.
Centralt i dommen blev følgende bestemt:
En 54-årig engelsk finansmand er idømt 6 års fængsel og udvist for bestandigt for omfattende bedrageri mod den danske stat i perioden 2012-2015.
FærdselsstyrelsenFærdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukturere og sammenskrive de eksisterende regler. Den nye bekendtgørelse skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring er en opdeling af regelsættet. Bestemmelser om køreuddannelse, køreprøver og kørekort til lille knallert (nuværende kapitel 3, 5 og 6 samt tilhørende bilag) udskilles til en ny, selvstændig bekendtgørelse. Denne nye bekendtgørelse om kørekort vil således udelukkende fokusere på de administrative aspekter vedrørende udstedelse, generhvervelse, fornyelse og ombytning af kørekort.
Østre Landsret har stadfæstet dommen over en 23-årig mand for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel med en promille på 2,18.
Formålet med evalueringen har været at afdække brugeres og professionelles erfaringer med alkolåsordningerne med henblik på at finde eventuelle barrierer for deltagelse. Evalueringen er finansieret af Færdselsstyrelsen og foretaget af DTU.
Formålet med ændringen, der er en del af en større aftale med kørelærerbranchen, er at skabe en mere overskuelig og logisk lovgivning.
Selvom hovedformålet er en strukturel oprydning, indeholder udkastet også flere materielle ændringer og præciseringer:
Oversættelse af udenlandske kørekort: Kravene lempes for borgere med kørekort, der ikke er skrevet med latinske bogstaver. Hvor der tidligere var krav om en officiel oversættelse fra udstedelseslandet, bliver det nu også muligt at fremlægge et internationalt kørekort eller en oversættelse udført af en uddannet translatør i Danmark. Dette skal lette processen for udenlandske borgere.
Kategori E (Stort påhængskøretøj): Den tidligere § 18, som dækkede alle vogntogskombinationer med stort påhængskøretøj, opsplittes i separate paragraffer for hver enkelt kategori (B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E). Dette skal give et klarere overblik over, hvilke vogntog de forskellige kørekortkategorier giver ret til at føre.
Billedlegitimation: § 4 præciserer, hvilke dokumenter der kan anvendes til identifikation ved ansøgning. Det fastslås, at et gyldigt pas eller et kørekort udstedt i et EU/EØS-land kan bruges. Hvis ansøger ikke har dette, skal der forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt gyldig billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.
Redaktionelle justeringer: Der er foretaget en række sproglige og lovtekniske justeringer for at forbedre læsbarheden, herunder en omskrivning af § 13 om førerret til kategori B og en præcisering af reglerne for den særlige B+ uddannelse (kode 96).
Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Den vil samtidig ophæve den nuværende bekendtgørelse om kørekort, BEK nr. 1402 af 30. november 2023, med tilhørende ændringer.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til nye undervisningsplaner for køreuddannelserne i høring. Forslaget er en del af...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, ...
Læs mere
Dom for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
