Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen har sit udspring i en yderst konfliktfyldt separation mellem tiltalte og forurettede, som har to små børn sammen. Efter samlivsophøret i 2021 eskalerede konflikten, da tiltalte blev nægtet samvær med børnene, hvilket førte til en række strafbare handlinger rettet mod forurettede.
I juli 2021 opsøgte tiltalte forurettedes bopæl, hvor han ødelagde et plankeværk, en postkasse og en gipsvæg. I november samme år blokerede tiltalte forurettedes bil med sit eget køretøj og foretog gentagne gange et "halshugtegn" ved at føre fingrene hen over halsen, mens han kiggede på hende gennem bilruden. Tiltalte forklarede i retten, at tegnet blot var et signal om, at hun skulle slukke motoren, hvilket retten dog tilsidesatte som utroværdigt.
På baggrund af over 800 SMS-beskeder og flere uønskede besøg meddelte politiet tiltalte et tilhold i december 2021. På trods af dette fortsatte tiltalte med at kontakte forurettede direkte via SMS og mail samt indirekte gennem hyppige opslag og videoer på Facebook. I disse opslag omtalte han børnene, kritiserede det familieretlige system og rettede anklager mod forurettede.
Konflikten kulminerede i januar 2022, hvor tiltalte i adskillige telefonopkald til Midt- og Vestsjællands Politi samt i videoer på Facebook truede med at bortføre børnene og "gå under jorden" med dem, i lighed med en konkret sag fra medierne om børnebortførelse. Tiltalte gjorde under sagen gældende, at hans handlinger var et udtryk for nødværge mod systemets "psykiske vold" og en legitim kritik af Familieretshuset.
| Hændelsestype | Karakter af handling | Kommunikationskanal |
|---|---|---|
| Direkte kontakt | SMS, MMS og e-mails | Mobiltelefon og computer |
| Indirekte kontakt | Facebook-videoer og opslag | Sociale medier |
| Trusler | Trusler om kidnapning | Politiets servicelinje / Facebook |
| Fysisk chikane | Fremmøde i børnehave | Personlig tilstedeværelse |
Højesteret nedsatte straffen til fængsel i 4 måneder, hvilket var en halvering af dommen fra byretten og landsretten. Afgørelsen fokuserede på den juridiske afgrænsning af stalking og trusler i en familieretlig kontekst.
Højesteret frifandt tiltalte for forholdet vedrørende fremmøde i datterens børnehave. Retten vurderede, at et enkeltstående fremmøde motiveret af savn til barnet ikke kunne karakteriseres som en henvendelse reelt rettet mod forurettede, og dermed udgjorde det ikke indirekte kontakt i strid med Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1.
Retten fastslog, at offentlige opslag på sociale medier kan udgøre indirekte kontakt omfattet af Straffeloven § 242. Da tiltalte vidste, at det var overvejende sandsynligt, at forurettede ville blive bekendt med indholdet, og da opslagene reelt var rettet mod hende, blev han kendt skyldig i stalking. Retten understregede, at ytringsfriheden ikke beskytter systematisk fredskrænkelse.
Tiltalte blev fundet skyldig i trusler efter Straffeloven § 266 for sine udtalelser om at bortføre børnene, da disse var egnede til at fremkalde alvorlig frygt. Ved straffens fastsættelse lagde Højesteret vægt på:
Dommen for hærværk efter Straffeloven § 291, stk. 1 blev ligeledes stadfæstet.
En 60-årig mand fra Midtjylland er dømt for at have klippet bremseslangerne over på en kvindes bil samt for flerårig stalking og blufærdighedskrænkelse.
En 31-årig mand blev tiltalt for omfattende og systematisk chikane af sin tidligere kæreste F1 og hendes familie over en periode på 8 måneder fra november 2019 til juni 2020. Sagen omfattede over 150 forhold, herunder massive overtrædelser af tilhold, trusler, psykisk vold og forsøg på uberettiget adgang til digitale konti.
Tiltalte og F1 havde et langvarigt forhold og et fælles barn, X1. Efter deres brud i april 2019 eskalerede tiltaltes adfærd dramatisk. Den 15. november 2019 fik tiltalte forkyndt et tilhold, der forbød ham at kontakte F1 på nogen måde i 5 år. Senere samme måned fik han også tilhold mod at kontakte F2, som tiltalte mistænkte for at have et forhold til F1.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
Den tiltalte er idømt en betinget fængselsstraf og samfundstjeneste efter at have sendt en lydfil med voldsomme trusler til en kvinde.
Tiltalte foretog over 3.100 telefonopkald til F1 i løbet af 8 måneder, heraf over 2.800 efter tilholdet var forkyndt. På enkelte dage ringede han op til 125 gange, også om natten. Derudover sendte han:
Tiltalte fremsatte gentagne trusler mod F1, F2 og F1's familie, herunder:
Han udøvede systematisk psykisk vold ved at kontrollere F1's bevægelser, kræve at hun skulle dele sin lokalitet via telefonen, og pludseligt dukke op steder, hvor hun befandt sig.
Tiltalte forsøgte gentagne gange at skaffe sig uberettiget adgang til F1's konti på:
Han truede også med at offentliggøre private billeder af F1, hvis hun ikke ændrede sin civilstatus til "ikke single" på Facebook.
F1 forklarede, at hun følte sig konstant overvåget og utryg. Hun installerede alarm i sit hjem, turde ikke lade sin søn gå ud i haven alene, og begrænsede sine sociale aktiviteter. Familien måtte udvikle særlige banke-koder, så F1 kunne vide, at det ikke var tiltalte ved døren.
Tiltalte hævdede, at hans kontaktforsøg udelukkende handlede om at få kontakt til sin søn X1. Han nægtede at have villet styre eller skade F1, men erkendte at have været jaloux og desperat efter at forhindre hende i at finde en ny kæreste.
Sagen omhandler en mand, T, som i forbindelse med sin rolle som ulveaktivist og blogger begik flere alvorlige lovovertræ...
Læs mere
Denne sag omhandler en tiltalt kvinde, født i 1994, der er anklaget for en række alvorlige forhold, herunder stalking, u...
Læs mereNy lov: Kriminalitet kan medføre genopstandelse af eftergivet gæld til det offentlige
Dom for stalking, groft hærværk og trusler på livet efter brudt forhold: Fængsel i 1 år
