Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
T var tiltalt for overtrædelse af færdselslovgivningen ved den 22. november 2018 at have ført personbil, selvom hun havde bevidsthedspåvirkende stoffer (Amfetamin og GHB) i blodet over bagatelgrænsen. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf og ubetinget førerretsfrakendelse i medfør af Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 2.
T nægtede sig skyldig i forhold til bevidst indtagelse af GHB. Hun forklarede, at hun havde indtaget amfetamin to dage tidligere, men følte sig ikke påvirket ved kørslens start. Hun mente, at GHB'en (Gamma-hydroxybutansyre) måtte have været hældt i en Faxe Kondi-flaske i hendes bil af kærestens venner uden hendes vidende.
Under kørslen oplevede T en "underlig følelse" i kroppen, var desorienteret og var tæt på at køre ind i et autoværn. Hun forklarede, at hun begyndte at græde, da hun ikke kunne finde vej, men hun fortsatte kørslen, indtil hun blev stoppet af politiet. Dette forhold var centralt i vurderingen af hendes uagtsomhed.
En blodprøve udtaget efter hændelsen viste en mindsteværdikoncentration på 0,10 mg/kg Amfetamin og 31 mg/kg GHB. Sigtelsen byggede på overtrædelse af Færdselsloven § 117, stk. 1, nr. 3 jf. Færdselsloven § 54, stk. 1, nr. 1.
Østre Landsret stadfæstede Københavns Byrets dom og fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Landsretten tilsidesatte T's forklaring om, at hun ikke var bekendt med GHB-påvirkningen under kørslen. Retten lagde vægt på T's egen forklaring om det kaotiske kørsel: hun var desorienteret, kunne ikke finde rundt og var ved at køre ind i autoværnet. Dette beviste, at T under kørslen måtte have indset, at hun var påvirket og ikke egnet til at føre bil, men alligevel fortsatte kørslen. T havde dermed udvist den fornødne grad af uagtsomhed.
Bødestraffen på 9.000 kr. blev stadfæstet. Landsretten bemærkede, at en del af den lange sagsbehandlingstid skyldtes tiltaltes udeblivelse fra et tidligere retsmøde.
Landsretten fandt heller ikke grundlag for at undlade ubetinget frakendelse af førerretten. Frakendelsen i 3 år blev opretholdt, jf. Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 2. Det faktum, at T efter gerningstidspunktet havde lagt sit liv om og havde et behov for kørekort i forbindelse med fremtidigt arbejde som speciallærer, kunne ikke føre til et mildere resultat.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en principiel sag om kørsel i træt tilstand kan indbringes for Højesteret.


Færdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukturere og sammenskrive de eksisterende regler. Den nye bekendtgørelse skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring er en opdeling af regelsættet. Bestemmelser om køreuddannelse, køreprøver og kørekort til lille knallert (nuværende kapitel 3, 5 og 6 samt tilhørende bilag) udskilles til en ny, selvstændig bekendtgørelse. Denne nye bekendtgørelse om kørekort vil således udelukkende fokusere på de administrative aspekter vedrørende udstedelse, generhvervelse, fornyelse og ombytning af kørekort.
Fra i dag bliver kørsel med lattergas i blodet sidestillet med almindelig narkokørsel.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
Formålet med ændringen, der er en del af en større aftale med kørelærerbranchen, er at skabe en mere overskuelig og logisk lovgivning.
Selvom hovedformålet er en strukturel oprydning, indeholder udkastet også flere materielle ændringer og præciseringer:
Oversættelse af udenlandske kørekort: Kravene lempes for borgere med kørekort, der ikke er skrevet med latinske bogstaver. Hvor der tidligere var krav om en officiel oversættelse fra udstedelseslandet, bliver det nu også muligt at fremlægge et internationalt kørekort eller en oversættelse udført af en uddannet translatør i Danmark. Dette skal lette processen for udenlandske borgere.
Kategori E (Stort påhængskøretøj): Den tidligere § 18, som dækkede alle vogntogskombinationer med stort påhængskøretøj, opsplittes i separate paragraffer for hver enkelt kategori (B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E). Dette skal give et klarere overblik over, hvilke vogntog de forskellige kørekortkategorier giver ret til at føre.
Billedlegitimation: § 4 præciserer, hvilke dokumenter der kan anvendes til identifikation ved ansøgning. Det fastslås, at et gyldigt pas eller et kørekort udstedt i et EU/EØS-land kan bruges. Hvis ansøger ikke har dette, skal der forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt gyldig billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.
Redaktionelle justeringer: Der er foretaget en række sproglige og lovtekniske justeringer for at forbedre læsbarheden, herunder en omskrivning af § 13 om førerret til kategori B og en præcisering af reglerne for den særlige B+ uddannelse (kode 96).
Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Den vil samtidig ophæve den nuværende bekendtgørelse om kørekort, BEK nr. 1402 af 30. november 2023, med tilhørende ændringer.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til nye undervisningsplaner for køreuddannelserne i høring. Forslaget er en del af...
Læs mereDette udkast til en ny bekendtgørelse har til formål at opdatere og erstatte den nuværende bekendtgørelse fra 2016 om he...
Læs mere
Dom for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder som følge af narkotikakørsel og hastighedsoverskridelse