Kære af afslag på acontosalær: Højesteret fastslår fri kæreadgang, når salær ikke er fastsat til et specifikt beløb under beløbsgrænsen

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en beskikket forsvarers adgang til at kære byrettens afslag på tilkendelse af acontosalær i en straffesag er underlagt kærebegrænsningen i den nyere bestemmelse i Retsplejeloven § 968, stk. 4.

Sagsbaggrund og forløb

Advokat Kærende fungerede som beskikket forsvarer i en omfangsrig straffesag om markedsmanipulation. Efter tidligere at have fået tilkendt et acontosalær, anmodede advokaten den 13. juni 2024 om yderligere acontosalær på 511.000 kr. ekskl. moms for det udførte arbejde. Byretten i Aarhus afviste den 5. juli 2024 at tilkende acontosalær, idet retten henviste til, at der "på nuværende tidspunkt" ikke var grundlag herfor.

Advokaten kærede byrettens beslutning til landsretten. Vestre Landsret afviste imidlertid kæren med henvisning til Retsplejeloven § 968, stk. 4, som trådte i kraft den 15. juni 2024. Landsretten begrundede afvisningen med, at byrettens beslutning ikke havde fastsat et salær, der oversteg 50.000 kr., og kære derfor krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilket ikke forelå.

Parternes centrale argumenter

Advokat Kærende gjorde gældende, at kærebegrænsningen i Retsplejeloven § 968, stk. 4 kun omfatter den situation, hvor retten har fastsat et beløb under 50.000 kr. Da byretten afviste at udbetale acontosalær, har retten ikke fastsat et specifikt salærbeløb, og dermed var der fri kæreadgang i henhold til hovedreglen i Retsplejeloven § 968, stk. 1. Advokaten fremhævede desuden, at anmodningen om acontosalær langt oversteg beløbsgrænsen.

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens afvisning. Anklagemyndigheden argumenterede for, at en afgørelse om ikke at tilkende salær (0 kr.) måtte sidestilles med en afgørelse om "størrelsen af forsvarerens salær" og dermed var omfattet af kærebegrænsningen. Dette understøttede formålet med lovændringen om at nedbringe domstolenes ressourceforbrug.

Højesteret fastslog, at landsrettens kendelse om afvisning af kæren skulle ophæves, og sagen skulle hjemvises til landsretten til realitetsbehandling.

Højesterets fortolkning af kærebegrænsningen

Det centrale spørgsmål var fortolkningen af ordlyden i Retsplejeloven § 968, stk. 4, hvorefter en beslutning om salær, der er fastsat til højst 50.000 kr., ikke kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Højesteret bemærkede, at lovens forarbejder primært omhandler fastsættelsen af salær i straffesager og ikke specifikt tog stilling til afslag på acontosalær.