Udvisning af thailandsk statsborger for vold mod familie var ikke i strid med retten til privat- og familieliv

Klageren gjorde gældende, at hendes ægtefælle havde trukket sin begæring om skilsmisse tilbage for at bevare familielivet, og at børnene nu var integrerede i Danmark, hvor de talte dansk og gik i skole. Hun påstod, at en udvisning ville krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) afgjorde, at der ikke var sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 ved de danske domstoles beslutning om at udvise klageren med et indrejseforbud i 6 år.

Domstolen lagde i sin begrundelse vægt på følgende punkter:

• Kriminalitetens grovhed: De strafbare forhold involverede vold i hjemmet mod både ægtefælle og barn, hvilket vejer tungt i proportionalitetsvurderingen.
• Tilknytning til hjemlandet: Klageren havde boet størstedelen af sit liv i Thailand og havde dermed en meget stærk tilknytning til sit oprindelsesland sammenlignet med hendes korte ophold i Danmark.
• Børnenes tarv: Selvom børnene gik i skole i Danmark, var de thailandske statsborgere og i en alder, hvor de fortsat vurderedes at have gode muligheder for at reintegrere sig i Thailand sammen med deres mor.
• Mulighed for kontakt: Kontakten til ægtefællen kunne opretholdes via telefon, internet eller besøg i Thailand, hvor parret tidligere havde holdt ferie.

ECHR konkluderede, at de danske domstole havde foretaget en grundig og korrekt afvejning af alle relevante hensyn, herunder barnets tarv og klagerens familieliv, og at udvisningen ikke var uforholdsmæssig.

Højesteret har idømt en polsk statsborger et livsvarigt indrejseforbud som følge af besiddelse af 2,2 kg amfetamin til videresalg.

Anke og Påstande

T ankede dommen til Østre Landsret med påstand om formildelse, navnlig frifindelse for udvisning. Han argumenterede med et ønske om integration og frygten for at blive slået ihjel i Syrien. Anklagemyndigheden påstod derimod skærpelse af både straf og indrejseforbudets længde.

T's tilknytning til Danmark blev under Landsrettens behandling vurderet som meget svag; han havde kun haft lovligt ophold i cirka 2 år og 2 måneder (eksklusiv varetægtsfængsling), var først lige startet på danskundervisning og havde ingen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er nu skilt fra F, og børnene er anbragt uden for hjemmet, med afbrudt samvær som følge af sagen.