Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En 28-årig lagerarbejder blev sygemeldt i maj 1997 på grund af en depression, efter tidligere at have været indlagt med psykose. Han gennemgik to arbejdsprøvningsforløb, som begge var præget af betydeligt fravær grundet både psykiske lidelser og fysiske smerter i bevægeapparatet. Efter det andet forløb, hvor han var tydeligt udbrændt trods reduceret arbejdstid, blev han afmeldt og henvist til en revalideringsklinik for en bredere afklaring inden for edb-området, med en forventet ventetid på ca. 3 måneder.
Kommunen besluttede i juni 1999 at standse udbetalingen af sygedagpenge pr. 31. august 1999. Begrundelsen var, at revalidering ikke skønnedes overvejende sandsynlig inden for kortere tid. Borgeren klagede over, at sygedagpengene blev standset, mens et afklarende forløb på revalideringsklinikken endnu ikke var påbegyndt.
Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge pr. 31. august 1999. Ankestyrelsen fandt, at det efter en samlet vurdering af sagen, især oplysningerne om de to arbejdsprøvningsforløb, ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, selv på længere sigt.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der både på grund af den psykiske lidelse og bevægeapparatproblemer havde været et stort sygefravær under arbejdsprøvningsforløbene. Den omstændighed, at borgeren afventede optagelse på en revalideringsklinik, kunne ikke i sig selv give grundlag for forlængelse af dagpengeperioden, da henvisningen ikke var et led i en fastlagt erhvervsplan.
Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke er hjemmel til at standse udbetalingen af sygedagpenge med den begrundelse, at revalidering ikke kan forventes iværksat inden for kortere tid. Sygedagpengeloven § 22, stk. 1, nr. 1 fastsætter ingen frist for, hvornår revalidering skal være iværksat. Dog kan det tidsmæssige perspektiv indgå som et moment i vurderingen af, hvorvidt det må anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat.
Selvom kommunen og nævnet havde begrundet deres afgørelser med "kortere tid", gav dette ikke Ankestyrelsen grundlag for at tilsidesætte afgørelserne, da det efter de foreliggende oplysninger heller ikke på længere sigt var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at kommunen senest samtidig med beslutningen om at standse udbetalingen af sygedagpengene burde have taget stilling til, om der kunne ydes andre former for bistand, jf. Sygedagpengeloven § 24, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget 63 høringssvar til anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

Denne sag omhandler en forsikringstageraf klage over Industriens Pensionsforsikring A/S' afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne. Klageren, der har en forsikring ved tab af erhvervsevne, har ansøgt om udbetaling på grund af helbredsproblemer, som ifølge klageren har medført et varigt tab af erhvervsevne.
Evaluering af Projekt IBBIS I viser høj brugertilfredshed, men begrænset effekt på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Udarbejdet af Deloitte for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Klageren har siden 2021 døjet med helbredsproblemer, herunder smerter i nakke og knæ, hvilket har ført til to jobskifter og to operationer i 2023. Klageren er i et ressourceforløb hos kommunen og anfører, at han aldrig vil kunne vende tilbage til fuldtidsarbejde, især ikke inden for sin oprindelige branche. Han har ansøgt om udbetaling ved tab af erhvervsevne baseret på gener fra knæ og nakke, dokumenteret med statusattester fra december 2023 og januar 2024.
Industriens Pensionsforsikring A/S har afvist klagerens anmodning. Selskabet fastholder, at klageren ikke har lægeligt dokumenteret et dækningsberettiget erhvervsevnetab. Ifølge forsikringsbetingelserne, herunder § 7 om engangsudbetaling og § 8 om invalidepension, kræves det, at erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen (for engangsudbetaling) eller 2/3 (for pension) i ethvert erhverv, og at dette er lægeligt dokumenteret, samt at helbredstilstanden ikke kan forventes at blive bedre. Selskabet understreger, at vurderingen udelukkende er baseret på helbredsmæssige forhold og ikke tager højde for offentlige tilkendelser (som fleksjob eller førtidspension) eller muligheder for omskoling.
Selskabet har konsekvent afvist klagerens anmodninger med henvisning til, at klagerens helbredstilstand ikke er stationær, og at der mangler lægelig dokumentation for et varigt erhvervsevnetab i ethvert erhverv. Bevisbyrden for et dækningsberettiget tab påhviler klageren.

Sagen drejer sig om en kontoruddannet kvinde født i 1960'erne, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne...
Læs mere
Sagen drejer sig om et krav fra boet efter en afdød mand mod Sampension KP Livsforsikring A/S vedrørende afvisning af at...
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelser som følge af reform af kontanthjælpssystemet m.v.