Højesteretsdom om fradrag for ratepension for begrænset skattepligtig førtidspensionist

En førtidspensionist, der siden 1993 havde fast bopæl i Tyskland og var begrænset skattepligtig i Danmark, indbetalte årligt et større beløb til en ratepension. Dette beløb blev fradraget i beregningsgrundlaget for hans førtidspension.

I 1999 traf Sikringsstyrelsen afgørelse om, at indbetalinger til ratepension ikke kunne fradrages for personer, der ikke var fuldt skattepligtige i Danmark. Ankestyrelsen tiltrådte denne afgørelse.

Sagen blev indbragt for Østre Landsret, som frifandt Ankestyrelsen. Landsretten fastslog, at der ikke var fradragsret for ratepensionindbetalinger efter Pensionsloven § 28, når pensionisten ikke var fuldt skattepligtig i Danmark.

Højesteret behandlede sagen og bemærkede, at Pensionsloven § 28, stk. 2 (nu § 32a) og den tilhørende bekendtgørelse (§ 35 i bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997, nu § 31 i bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002) tilsigter at sikre, at indtægtsgrundlaget opgøres ens for både fuldt og begrænset skattepligtige personer.

• Højesteret fastslog, at når Pensionsloven § 28, stk. 1 henviser til Personskatteloven § 7 og Personskatteloven § 3 for opgørelse af personlig indkomst, må det betyde, at begrænset skattepligtige har ret til samme fradrag som fuldt skattepligtige.
• Det er ubestridt, at fuldt skattepligtige kan fradrage indbetalinger til ratepension ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for førtidspension.
• Højesteret konkluderede, at det samme derfor må gælde for personer, der ikke er fuldt skattepligtige, uanset at den skattemæssige fradragsret for bidrag til ratepension ifølge Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. § 54 kun gælder for fuldt skattepligtige.

Højesteret afgjorde, at Ankestyrelsen skulle anerkende fradrag for pensionistens bidrag til ratepension ved opgørelsen af førtidspensionens indtægtsgrundlag.