Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En familie ansøgte X Kommune om dækning af transportudgifter til familiebehandling. Behandlingen var bevilget som en støttende indsats til deres 16-årige barn, der har autisme, angst og en belastningsreaktion.
Kommunen gav afslag på dækning af transportudgifterne. Begrundelsen var, at det ikke fremgik af den oprindelige bevilling eller handleplan, at familiebehandlingen skulle foregå på en bestemt lokation. Familien oplyste derimod, at behandlingen fandt sted på denne lokation, og at de afholdt udgifter til transport med både bil og offentlig transport.
Kommunens afgørelse var baseret på en vurdering efter reglerne om merudgifter, men den tog ikke stilling til, om udgifterne kunne dækkes som en følgeudgift til den bevilgede støttende indsats.
Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling i kommunen. Afgørelsen var utilstrækkeligt oplyst, og kommunen havde anvendt reglerne i forkert rækkefølge.
Ankestyrelsen fastslår med denne afgørelse en ny praksis, som ændrer den hidtidige praksis fra principmeddelelse 85-12, der samtidig ophæves.
Det nye princip er:
Kommunen skal nu:
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdSeks procent af børn og unge med autisme bliver anbragt uden for hjemmet, mens det samme kun gælder én procent af andre børn og unge. Ny undersøgelse kaster for første gang lys på, hvad der går forud for anbringelserne, og peger på fire faktorer til en bedre praksis på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Social- og BoligministerietEn familie søgte om dækning af udgifter til kørsel til og fra aflastning for deres søn, der har en Aspergerdiagnose. A Kommune afslog oprindeligt ansøgningen og oplyste, at kørselsbevillingen ville ophøre, da de mente, at udgifterne ikke kunne bevilges efter handicapbestemmelserne. Kommunen henviste familien til at søge økonomisk støtte efter Serviceloven § 52a, hvilket ville indebære en økonomisk vurdering.
Familien klagede til Det Sociale Nævn, som vurderede, at transportudgifterne var en nødvendig merudgift som følge af sønnens nedsatte funktionsevne. Nævnet lagde vægt på, at sønnen var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 41 og Serviceloven § 52, og at aflastningen var ydet efter , stk. 3, nr. 5. Nævnet fandt, at formålet med aflastningen delvist ville forspildes, hvis transporten ikke blev dækket, og at vejledningen til ikke var udtømmende.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Indenrigs- og Socialministeriet har udsendt en opdateret vejledning om træningsbestemmelserne i sundheds- og serviceloven.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises
A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen. Kommunen fastholdt, at der ikke var hjemmel i Serviceloven § 41 til at dække transportudgifter til aflastning, og at Serviceloven § 41 var subsidiær i forhold til andre bestemmelser i loven, herunder Serviceloven § 52a. Kommunen anførte desuden, at andre kommuner i regionen ikke bevilgede kørsel til aflastning efter Serviceloven § 41, men som en følgeudgift efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 5.
Social- og Boligministeriet har sendt to udkast til nye bekendtgørelser i høring, som implementerer en ny model for økon...
Læs mereDette lovforslag udmønter en politisk aftale fra januar 2025 om at reformere systemet for dækning af ekstraudgifter for ...
Læs mere
