Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En enlig ansøger, der i september 1999 fik asyl og blev boplaceret i A Kommune, var uhelbredeligt syg af kræft. I december 1999 blev han tilkendt højeste førtidspension, og han afgik ved døden i marts 2000.
Ansøgeren ønskede at flytte til B Kommune og ansøgte med hjælp fra A Kommune om dette. B Kommune afslog at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, da de ikke fandt grundlag for en forpligtelse i henhold til Integrationsloven § 18, stk. 2.
Det sociale nævn fandt, at ansøgeren var berettiget til at flytte, og at B Kommune var forpligtet til at overtage ansvaret. Nævnet lagde vægt på ansøgerens kræftlidelse, terminalpleje, behandling i B Kommune, sprogbarriere (kun somalisk) og mangel på personlige kontakter i A Kommune. Nævnet mente desuden, at ansøgeren ikke længere var omfattet af integrationsloven efter tilkendelse af førtidspension.
B Kommune klagede til Ankestyrelsen og anførte, at ensomhed, manglende netværk og dødelig sygdom ikke burde forpligte en kommune til at overtage integrationsprogrammet. De ønskede også en afklaring af, om førtidspension påvirkede retten til at deltage i introduktionsprogrammet.
Ankestyrelsen fandt, at B Kommune ikke kunne pålægges at godkende ansøgerens flytning og dermed overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Flytningen blev ikke anset for at have væsentlig betydning for ansøgerens integrationsforløb, og der forelå ikke særlige personlige forhold, der kunne begrunde flytningen.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at et introduktionsprogram, herunder danskundervisning og samfundsforståelse, lige så godt kunne gennemføres i en mindre kommune som i en større, hvilket var forudsat i integrationslovgivningen.
Selvom ansøgeren var alvorligt syg, fandt Ankestyrelsen, at transporten på 15 km til behandling i B Kommune ikke kunne begrunde en flytning på grund af særlige personlige forhold. Ligeledes var manglen på andre somaliere i A Kommune ikke tilstrækkelig, da A Kommune havde arrangeret kontakt til frivillige besøgsvenner i B Kommune.
Ankestyrelsen fastslog desuden, at det forhold, at ansøgeren modtog højeste førtidspension, ikke betød, at han ikke længere var omfattet af introduktionsprogrammet. Konsekvensen var alene, at han ikke samtidig var berettiget til at modtage introduktionsydelse efter .
Ankestyrelsen ændrede dermed det sociale nævns afgørelse.
Integration - en udfordring for kommunerne.
Dette lovforslag ændrer serviceloven for at give kommunerne en ny beføjelse til at håndtere længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, når den borger, der var visiteret til tilbuddet, afgår ved døden. Forslaget er en udmøntning af politiske aftaler, herunder 'Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet' og 'Aftale om kommunernes økonomi for 2025 (ØA25)'.
Efter gældende regler har en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner en tidsubegrænset ret til at blive boende i et § 108-botilbud, hvis parret boede der sammen. Dette kan føre til, at specialiserede boliger, der er stor efterspørgsel på, optages af personer, som ikke selv har et behov for tilbuddet. Lovforslaget har til formål at give kommunerne øget fleksibilitet og sikre, at botilbudspladserne primært anvendes af borgere med et reelt støttebehov.
På IntegrationogJob.dk kan kommunerne finde viden, redskaber og inspiration til den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Rapport til OECD om udviklingen inden for international migration og integration i Danmark i 2019.
Lovforslaget introducerer en ny bestemmelse i servicelovens § 108, stk. 3, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge en efterlevende partner at fraflytte botilbuddet. Dette er underlagt klare tidsfrister:
En central undtagelse er, at en efterlevende partner ikke kan opsiges, hvis vedkommende selv har et behov, der berettiger til et tilsvarende botilbud. Desuden fastslås det, at kommunens afgørelse om fraflytning ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed, da kriterierne (dødsfald og tidsfrister) anses for at være objektive.
| Regel | Gældende ret (før 1. juli 2025) | Foreslået ændring (fra 1. juli 2025) |
|---|---|---|
| Ret til at blive boende | Efterlevende partner har en tidsubegrænset ret til at forblive i botilbuddet. | Kommunalbestyrelsen kan pålægge den efterlevende partner at fraflytte. |
| Tidsfrist for afgørelse | Ikke relevant. | Kommunen skal træffe afgørelse inden 6 måneder efter dødsfaldet. |
| Opsigelsesvarsel | Ikke relevant. | 3 måneder. |
| Klageadgang | Afgørelser følger generelle regler. | Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De nye regler vil ikke gælde for efterlevende partnere, der allerede er flyttet ind i et botilbud før denne dato. Reglerne finder således kun anvendelse for par, der flytter ind i et botilbud efter lovens ikrafttrædelse.
Lovforslaget har modtaget blandede høringssvar. Kommunale Velfærdschefer og Alzheimerforeningen støtter forslaget og fremhæver behovet for at frigøre boliger til borgere på venteliste.
Omvendt er organisationer som LEV, Danske Handicaporganisationer (DH) og Institut for Menneskerettigheder kritiske. De påpeger, at loven rammer en meget lille gruppe (under 5 personer årligt) i en sårbar situation og betegner det som symbolpolitik. Kritikken retter sig især mod det korte opsigelsesvarsel på 3 måneder og den manglende klageadgang. De udtrykker bekymring for, at loven skubber til en øget institutionalisering og forringer retssikkerheden for de pårørende.
På baggrund af høringssvarene er der foretaget præciseringer i lovbemærkningerne, bl.a. for at tydeliggøre, at undtagelsen for efterlevende med eget behov gælder, og at det er borgerens handlekommune, der har beføjelsen til at opsige.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, vedrørende et krav om ...
Læs mere