Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En skadelidt, der arbejdede hjemmefra 2-3 dage om ugen, kom til skade på sin private bopæl. Skaden opstod, da skadelidte bar to kasser vin fra privatboligen ud til bilen med henblik på levering til en kunde. På vejen faldt skadelidte over sit barns cykel, der lå på fliserne, og fik en forstrækning i ryggen og smerter i lænden.
Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende skaden som en arbejdsskade. Begrundelsen var, at skaden ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, det foregik under, idet det blev anset for en privat forpligtelse at rydde et gangareal.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare lovens dækning af tilskadekomst, der opstår på en privat bopæl med etableret hjemmearbejdsplads.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var dokumenteret et ulykkestilfælde, der skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik. For at et ulykkestilfælde i hjemmet kan anerkendes som en arbejdsskade, kræves en årsagsforbindelse mellem ulykkestilfældet og arbejdet for arbejdsgiveren.
Det havde betydning, hvilken indflydelse arbejdsgiveren havde haft på hjemmearbejdspladsens indretning, og hvilke forhold i og omkring boligen, skadelidte som privatperson havde ansvaret for og dermed bar risikoen for.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at skaden skete på vej fra huset og ud til bilen, og at skadelidte faldt over en cykel, som hans barn havde efterladt på fliserne. Det blev vurderet, at faldet alene måtte tilskrives cyklen, og at arbejdsforholdene ikke havde haft indflydelse på, at cyklen lå på fliserne.
Det kunne således ikke tilskrives arbejdets forhold, at skadelidte kom til skade. Ankestyrelsen tiltrådte derfor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i henhold til Lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 9.

Som følge af en dom fra Højesteret den 2. maj 2025 kan en række sager om arbejdsskader under hjemmearbejde genoptages, hvis de tidligere blev afvist som værende forårsaget af private forhold.


Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning for varige mén efter en arbejdsulykke. Forsikringstageren tegnede en heltidsulykkesforsikring hos selskabet.
Den blev forsikringstageren ramt på venstre side af hoved og nakke af et bord under sit arbejde. Hun oplevede, at hovedet blev presset og drejet mod højre, hvilket medførte et vrid i nakken og et kraftigt slag. To dage senere, den , søgte hun læge, som noterede "commotio" (hjernerystelse).
Højesteret har den 2. maj 2025 afsagt dom mod Ankestyrelsen om tilskadekomst i forbindelse med hjemmearbejde.
Højesteret afsagde den 2. maj 2025 en dom, der ændrer praksis for arbejdsskader, som sker under hjemmearbejde. Som følge af dommen har Ankestyrelsen meldt ud, at nogle sager kan genoptages.
En måned senere, den 20. april 2016, var forsikringstageren udsat for endnu en hændelse på arbejdet, hvor en metalskinne faldt ned og ramte hende i hovedet. Denne hændelse blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), men ikke til den private ulykkesforsikring.
Forsikringstageren ønsker anerkendelse af, at de gener, som ulykken den 14. marts 2016 har medført, er varige mén og direkte forbundet med hændelsen. Hun henviser til en neuropsykologisk undersøgelse af 5. december 2017, der konkluderer, at hun har udviklet klassiske postkommotionelle symptomer og siden ikke har kunnet vende tilbage til fuldtidsarbejde. Undersøgelsen vurderer diffuse skader relateret til commotio, som har reduceret hendes kognitive funktionsniveau og tempo.
LB Forsikring A/S har anerkendt hændelsen af 14. marts 2016 som et ulykkestilfælde under forsikringen, men afviser at yde dækning for varige mén. Selskabet begrunder dette med, at hændelsen alene er egnet til at forårsage forbigående gener. De henviser til, at de i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 1.G.a og 5.1 benytter samme praksis som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) ved vurderingen af personskader.

Denne sag omhandler en klage over Alka Forsikrings afvisning af dækning under en ulykkesforsikring for rygsmerter, som k...
Læs mere
### Sagens baggrund Sagen drejer sig om en forsikret, født i 1967, der via sit fagforbund er omfattet af en heltidsulykk...
Læs mereLovforslag om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere fleksibilitet, frihed og afskaffelse af ordninger