Sag om afvisning af dækning for skimmelsvamp og mangelfuld dampspærre under ejerskifteforsikring

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klagerne ikke fik medhold i deres påstande.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klagerne at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. For skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, som medfører skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, ELLER 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Skimmelsvamp og den mangelfulde dampspærre

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved dampspærren, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at dampspærren var fra ejendommens opførelse i 1972, og at der ikke var konstateret råd eller nedbrydning i loftskonstruktionen. Skimmelsvamp er ikke trænedbrydende. Bygningsundersøgelsen af 30. januar 2023 viste, at den 50 år gamle dampspærre af alukraft var monteret tidstypisk og efter gængs byggeskik i 1972 med overlæg, men uden egentlig tætning ved vægge eller gennemføringer. Dette medfører, at støv, snavs og partikler føres ind i isoleringen via konvektion mellem tagrum og bolig, hvilket er årsagen til misfarvningerne. Analyser af prøver fra misfarvet isolering viste skimmelangreb. Årsagen til skimmelangrebene vurderes at være kombinationen af organisk støv og opstrømning af varm (og dermed fugtig) luft til den køligere isolering. Idet luften afkøles, stiger den relative luftfugtighed, hvilket giver grobund for skimmel i det afsatte støv. Skimmelangrebene er således en uundgåelig følge af de bygningsfysiske forhold, der følger den tidstypisk udlagte – utætte – dampspærre. Nævnet fandt ikke bevis for, at tagrummets ventilationsforhold eller tagkonstruktionen i øvrigt udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Det forhold, at alukraften var monteret med aluminiumssiden opad, har som beskrevet i SBi-anvisning 279, afsnit 2.6.1, ingen betydning for dampspærrens funktion. Ligeledes fremgår det af SBi-anvisning 274, side 102, at vækst af skimmelsvampe skjult i konstruktioner, hvor der ikke vurderes at være lufttransport til brugsrum, normalt ikke påvirker indeklimaet.

Nævnet fandt heller ikke, at klagerne havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp i et omfang og en intensitet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Skimmelforekomsten udgør derfor ikke i sig selv en dækningsberettigende skade. Klagerens anbringender om individuelle helbredsmæssige forhold kunne ikke føre til et andet resultat.

Løs puds på indvendige vægge

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved de pudsede vægge, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet lagde vægt på, at væggene var mere end 50 år gamle, og at klagerne ikke havde bevist, at væggenes konstruktionsmæssige forhold adskilte sig nævneværdigt fra tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Bygningsundersøgelsen af 30. januar 2023 angav, at årsagen til den løse puds dels var, at pudsen var udført af én omgang og uden indledende udkast (hvilket ikke var usædvanligt i 1970'erne), dels at bygningsbevægelser igennem årene stedvist havde løsnet pudsen. Det bemærkes dog, at der i forbindelse med renovering af vægge og udskiftning af tapet på 50 år gammel puds, forventeligt må ske genopretning af vægpuds pga. ælde og almindelig slitage.

Teknisk- og juridisk bistand samt genhusning

Da der ikke var påvist dækningsberettigende skader, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes udgifter til teknisk- og juridisk bistand eller genhusning. Dette er i overensstemmelse med forsikringsvilkårene, som betinger dækning af disse følgeudgifter af en dækningsberettiget skade. Kravet om forrentning af erstatningsbeløbet i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24 blev ligeledes afvist, da der ikke var tale om en erstatningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Plejehjemmet fik nyt tag og styr på brandsikkerheden

Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

Parternes argumenter

• Klagerne ønsker dækning for udbedring af skimmelforekomsten i krybekælderen samt følgeomkostninger, herunder nedbrydning og bortskaffelse af eksisterende trægulvskonstruktion, skimmelafrensning, støbning af terrændæk og nyt gulv.
• Klagerne henviser til, at skimmelforekomsten skyldes opstigende grundfugt og utilstrækkelig ventilation, hvilket nedsætter bygningens værdi.
• Klagerne henviser til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring.
• Topdanmark fastholder afvisningen og anfører, at skimmel i en krybekælder ikke i sig selv er en skade i forsikringens forstand i en ejendom fra 1962, da det skyldes bygningens oprindelige konstruktion med manglende fugtsikring.
• Selskabet henviser til, at krybekælderen er opført med 8 ventilationsriste, hvilket er sædvanligt for en ejendom fra 1962, og at der ikke er konstateret forhøjet fugt i træbjælkelaget eller nedbrydninger.
• Topdanmark bestrider, at ejendommen er overtaget med skimmel i en intensitet, der udgør en aktuel bygningsskade.