Tvist om nedsat dækning ved kritisk sygdom efter jobskifte og påstået rådgivningsfejl

Efter en ny samtale den 6. februar 2020, hvor klageren ønskede at forhøje sin livsforsikring, modtog han en ny begæring. Her var dækningen for kritisk sygdom fortsat 100.000 kr.:

Klageren stillede den 17. februar 2020 spørgsmål til den seneste begæring vedrørende investering og omkostninger, men kommenterede ikke på dækningens størrelse for kritisk sygdom.

Klageren får ikke medhold.

Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at han har indgået en aftale med selskabets pensionsrådgiver om en forsikringssum på 300.000 kr. for forsikringen ved visse kritiske sygdomme. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at konkludere, at selskabet har ydet en sådan mangelfuld rådgivning, at det kan medføre et erstatningsansvar.

Nævnets begrundelse er baseret på følgende punkter:

• Dokumentation: Klageren modtog og underskrev to separate begæringer, hvor de valgte forsikringssummer tydeligt fremgik. I begge dokumenter var dækningen for kritisk sygdom anført til 100.000 kr.

• Klagerens handlinger: Nævnet har lagt vægt på, at klageren efter det indledende pensionsmøde aktivt ændrede summen på sin livsforsikring og stillede spørgsmål til andre dele af pensionsordningen. Han gjorde dog på intet tidspunkt indsigelse mod dækningens størrelse for kritisk sygdom, før han anmeldte sin sygdom.

• Rådgivningens karakter: Nævnet har henset til selskabets oplysning om, at rådgivningen blev givet med udgangspunkt i klagerens aktuelle livssituation, og ikke som en direkte overførsel af tidligere dækninger.

På denne baggrund kan nævnet hverken pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning eller at forhøje forsikringssummen fremadrettet.

Selskabets synspunkt: Selskabet afviste at udbetale den forhøjede engangssum med henvisning til, at der gælder en karensperiode på 1 måned for forhøjelser af dækningen, som fremgår af forsikringsbetingelsernes § 3. Da diagnosen blev stillet den 28. april 2020, faldt den inden for karensperioden, som løb fra 1. april 2020 til 1. maj 2020. Selskabet anfører, at forsikringstageren blev informeret om karensperioden og havde adgang til forsikringsbetingelserne via Netpension og Vellivs app. Rådgiveren skulle desuden have oplyst, at der formentlig ikke ville ske udbetaling af den forhøjede dækning, hvis kræft blev diagnosticeret, og sammenlignede situationen med en nytegnet brandforsikring, hvor der allerede var brand i huset.

Klagerens synspunkt: Klageren fastholder, at han ikke modtog velkomstbrevet med henvisning til forsikringsbetingelserne og derfor ikke var bekendt med karensperioden for den forhøjede dækning. Han bestrider, at rådgiveren på mødet nævnte noget om en karensperiode. Klageren anfører, at rådgiverens kommentar om en "gråzone" gav ham en berettiget forventning om, at der højest ville ske et mindre fradrag i udbetalingen, ikke en fuld afvisning af den forhøjede sum. Han mener, at selskabet med sin fagkundskab burde have fremhævet de særlige forhold ved karensperioden, især da de kendte til hans udredningsforløb. Klageren fastholder et restkrav på 555.000 kr. udover de allerede udbetalte 100.000 kr. i basisdækning.