Velliv: Afslag på udbetaling af invaliditetsydelse trods fleksjob

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at selskabet var berettiget til at ophøre med udbetaling af helbredsbetingede ydelser fra den 1. april 2022.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Ankenævnet har lagt vægt på følgende i sin afgørelse:

• Lægelige oplysninger: Det fremgår af de lægelige akter, herunder en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 5. september 2021 og en lægeattest til rehabiliteringsteamet af 13. september 2021, at klagerens tilstand anses for stationær. Disse oplysninger beskriver ikke helbredsmæssige gener, der er uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv, hvor klageren ville kunne tjene mindst 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervs- og arbejdsdygtige personer i samme egn, hvis der tages behørigt hensyn til klagerens skånebehov.

• Forsikringsbetingelser: Ifølge forsikringsbetingelsernes § 7 er retten til invalideydelser og/eller præmiefritagelse betinget af, at erhvervs- og arbejdsevnen er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervs- og arbejdsevne. Nedsættelsen skal bedømmes under hensyn til den forsikredes nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed.

• Klagerens skånehensyn: Klageren har gener i form af vedvarende belastningsudløste smerter i begge skuldre, albuer og håndled samt vedvarende gener fra lænderyggen som følge af diskusprolaps. Hun skal skånes for hårdt fysisk arbejde, rygbelastende arbejde og ensidigt gentaget arbejde. Desuden skal hun have nedsat arbejdstid, velbeskrevne arbejdsopgaver og varierede arbejdsstillinger.

• Mulighed for andet arbejde: Nævnet vurderer, at skånehensynene i det væsentlige vil kunne imødekommes ved varetagelse af f.eks. lettere kontorarbejde, for hvilket klageren oprindeligt er uddannet.

• Arbejdsprøvning: Klageren har alene været arbejdsprøvet i virksomhedspraktikker, der efter nævnets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang har afspejlet, i hvilket omfang klageren vil være i stand til at arbejde inden for det bredere arbejdsmarked, herunder kontorarbejde under iagttagelse af relevante skånehensyn. En oversigt over praktikforløbene er som følger:

• Rehabiliteringsteamets indstilling: Rehabiliteringsteamets indstilling af 24. november 2021 angiver, at klageren yderligere havde øget sin arbejdstid til 9 timer ugentligt fordelt på 3 ugentlige arbejdsdage. Det vurderes realistisk, at klageren kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode, f.eks. ved omlægning af arbejdstiden til en 4-dages arbejdsuge.

• Fleksjob: Den omstændighed, at klageren med virkning pr. 15. juni 2022 er ansat i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på kun 10 timer ugentligt, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har lagt vægt på, at fleksjobbet ikke fuldt ud tilgodeser klagerens skånehensyn.

Selskabet har udbetalt dækning ved tab af erhvervsevne/invaliditet på midlertidigt grundlag i ca. 3 år og 2,5 måneder forud for afgørelsen.

Klageren påstår, at hendes erhvervsevne er varigt nedsat, og at hun ikke kan arbejde mere end 12 timer om ugen, hvilket er dokumenteret af læger, psykiater og kommunen. Hun fremhæver, at hendes angstanfald er udtryk for overbelastning, og at hendes symptomer er kroniske. Hun mener, at hendes arbejdsprøvning har været retvisende, og at selskabets vurdering bygger på fejlbehæftede oplysninger fra en jobcoach, der modstrider andre fagpersoners vurderinger. Hun understreger, at hun har kæmpet for at acceptere sin nedsatte funktionsevne, og at hendes nuværende timetal ikke er et udtryk for egen opfattelse, men en lægefaglig vurdering.

Selskabet fastholder, at der ikke er lægelig dokumentation for, at sygdom forhindrer klageren i at varetage et passende hensyntagende arbejde på mere end halv tid efter den 1. april 2021. De anfører, at stress er en godartet og forbigående tilstand, og at den oprindelige belastning er fjernet. Selskabet mener, at klageren har profiteret af behandlingen og var i stand til at optrappe arbejdstiden, indtil de stoppede udbetalingerne. De finder det påfaldende, at en psykiater først blev inddraget efter udbetalingsstoppet, og at denne hurtigt nedsatte arbejdstiden til 12 timer uden nye diagnostiske fund. Selskabet argumenterer for, at klagerens skånehensyn kan honoreres på det brede arbejdsmarked, og at hendes nuværende fleksjobansættelse ikke er repræsentativ for hendes generelle erhvervsevne. De fastholder, at bevisbyrden for erhvervsevnetabet ligger hos klageren.