Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende ophørstidspunktet for en invalidepension.
Forsikringstageren havde to pensionsordninger hos PFA Pension. I 2015 fik han tilkendt invalideydelser fra den 1. december 2015. I tilkendelsesbrevet af 25. november 2015 oplyste PFA, at invalidepensionen på begge ordninger ville ophøre den 1. april 2024, hvilket var tidspunktet for forsikringstagerens folkepensionering som 67-årig. Imidlertid fremgik det af de faktiske policer for ordning 2, udstedt fra 2008 og frem, at invalidepensionen for denne ordning senest ville ophøre den 1. april 2022, når forsikringstageren fyldte 65 år. Dette blev bekræftet i flere policeoversigter fra 2008, 2009 og 2014.
I marts 2022 meddelte PFA forsikringstageren, at udbetalingerne fra ordning 2 ville stoppe den 1. april 2022. Forsikringstageren klagede og anførte, at han ønskede udbetaling frem til den 1. april 2024 i overensstemmelse med PFA's brev af 25. november 2015. Han forklarede, at han i 2015 var meget syg og derfor ikke nærlæste sine policer, da han stolede på tilkendelsesbrevets oplysninger. Han mente, det var indlysende, at invalidepensionen skulle gælde, indtil han blev folkepensionist, og at ordningerne var blevet justeret i overensstemmelse med gældende lovgivning om pensionsalder. Han følte sig dårligt behandlet og mente, at PFA's system var uigennemskueligt.
PFA fastholdt, at forsikringstageren ikke var berettiget til invalidepension efter den 1. april 2022 på ordning 2. Selskabet anførte, at brevet af 25. november 2015 indeholdt en fejlskrift, og at forsikringstageren var eller burde have været vidende herom. De henviste til, at alle aftaledokumenter for ordning 2 konsekvent angav ophørsdatoen som 1. april 2022. PFA henviste desuden til en tidligere kendelse (84562) med et lignende udfald.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Nævnets flertal finder, at det er kritisabelt, at selskabet den 25. november 2015 skriftligt oplyste til klageren, at klagerens invalidepension på ordning 2 ophørte senest den 1. april 2024, hvor han overgik til alderspension. Trods dette forhold finder flertallet, at det efter en samlet vurdering af sagens oplysninger må lægges til grund, at klageren indså eller burde have indset, at der forelå en fejl fra selskabets side, og at selskabet ikke er bundet af den fejlagtige besked. Flertallet kan herefter ikke kritisere, at selskabet i overensstemmelse med aftalegrundlaget stoppede udbetalingerne pr. 1. april 2022, hvor klageren blev 65 år. Dette er i overensstemmelse med princippet om fejlskrift i aftaleretten, som beskrevet i Aftaleloven § 32, stk. 1. Flertallet har blandt andet lagt vægt på, at klageren gennem årene har modtaget oplysning om, at invalidepensionen på ordning 2 udbetales til den 1. april 2022, og at dette var aftalt til at være, når klager fyldte 65 år, jf. bl.a. formuleringerne i pensionsbeviset fra 2008 og i senere pensionsoversigter. Det fremgår desuden af policer gældende fra 1. februar 2008 og 1. april 2014, at den solidarisk invalidepension udbetales til klageren, hvis han bliver invalid inden 1. april 2022, og at "udbetalingen sker, så længe du er invalid, men ophører dog senest på det anførte tidspunkt".
Nævnets mindretal udtaler, at selskabet er bundet af fejlskriften i brevet af 25. november 2015, idet mindretallet ikke har fornødent grundlag for at statuere, at klageren ikke var i god tro om, at brevets indhold var i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Selskabet skal på den baggrund udbetale invalidepension på pensionsordning 2 til klageren frem til den 1. april 2024. Mindretallet henviser til Aftaleloven § 39, der omhandler fejlskrift og muligheden for at tage hensyn til omstændigheder, der opstår efter viljeserklæringen er kommet til kundskab. Mindretallet har blandt andet lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han i 2015 var meget syg og derfor ikke fik nærlæst sine policer. Klageren kunne med rimelighed antage, at invalidepensionen på begge ordninger løb til den 1. april 2024, hvilket var tidspunktet for klagerens alderspensionering, og at pensionsordning 2 var blevet opdateret, så den tidsmæssigt kom til at svare til pensionsordning 1. Mindretallet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren har indrettet sig efter ordlyden af brevet af 25. november 2015, og at selskabet først har opdaget fejlen efter ca. 6,5 år. I en sådan situation taler væsentlige indrettelseshensyn for, at selskabet ikke med 14 dages varsel kan påberåbe sig en fejlskrift, der ligger 6,5 år tilbage i tiden. Mindretallet har også lagt vægt på, at der er tale om en begrænset periode på 2 år, hvor klageren skal have ydelser på pensionsordning 2, selvom aftalegrundlaget kun gav ham ret til ydelser til 1. april 2022.
I denne publikation kan du finde vejledning om administration af pensionsalder mv. for tjenestemænd.


Klageren havde tegnet en individuel pensionsordning i PFA Pension og klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale invalideydelser efter den 1/7 2011, hvor ordningen var ophørt. Selskabet henviste til, at ordningen ifølge aftalen ophørte, når klageren fyldte 60 år.
Voldgiftsretten fastslår, at det var berettiget at ophæve kontrakten med KMD på grund af væsentlig misligholdelse
For langt de fleste er det at gå på pension ensbetydende med en nedgang i indkomsten. Men indtægtsnedgangen fortsætter ofte efter pensioneringen, hvilket gør grundpension og ATP vigtigere med alderen.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende ophørstidspunktet for en erhvervsevnet...
Læs mere
This case concerns a dispute between a policyholder and PFA Pension regarding the termination of payments from an earnin...
Læs mere