Klage over mangelfuld rådgivning vedrørende livrente og pensionsordning

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge AkademikerPension at udbetale yderligere beløb til klageren ud over de ydelser, som selskabet allerede har tilkendt. Begrundelsen herfor er baseret på flere forhold:

• Bevisbyrde: Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han er berettiget til andre ydelser end dem, selskabet har tilkendegivet.
• Rådgivning: Klageren har ikke bevist, at selskabet har ydet mangelfuld rådgivning til forsikringstageren, som kunne begrunde et erstatningsansvar på erstatningsretligt grundlag.
• Standardpensionsordning: Forsikringstageren var omfattet af en standardpensionsordning i selskabet, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at forsikringstageren anmodede om en anden ordning end den, hun allerede havde.
• Information og accept: Nævnet lægger vægt på, at forsikringstageren, da hun valgte at opstarte udbetaling fra den livsvarige pension i august 2020, tilkendegav, at hun var 'opmærksom på, at hvis du er omfattet af en gruppelivsforsikring, bortfalder denne, når du får udbetalt din livsvarige pension'. Dette indikerer, at forsikringstageren var informeret om og accepterede betingelserne for sin pensionsordning ved overgangen til udbetaling.

Det af klageren anførte kan på baggrund af sagens omstændigheder og den fremlagte dokumentation ikke føre til et andet resultat.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at Sampension ikke har opfyldt sin oplysningspligt som professionel pensionsforvalter. Klageren mener, at den afdøde ikke på tilstrækkelig klar og tydelig vis er blevet oplyst om, at værdien af depotet ikke ville tilfalde de efterladte i tilfælde af dødsfald. Klageren fremhæver, at Sampension var bekendt med, at den afdøde havde ægtefælle og børn (allerede i 2004), og at selskabet i sine generelle informationsbreve opfordrede til kontakt ved ændringer i civilstand. Klageren påpeger, at aktindsigten i sagen er mangelfuld, og at Sampensions formål om at sikre efterladte ikke er opfyldt i denne sag. Klageren henviser til Sampensions vilkår for 'Kollektiv pensionsordning og Fleksibel pensionsordning' § 14 under valgfrie dækninger som eksempel på, at der burde have været rådgivet om afdækning af risikoen.

Klagerens hovedpåstand er, at der skal ske udbetaling af pensionsordningens depot til de efterladte, da rådgivningen har været mangelfuld og ikke proaktiv, især i lyset af selskabets kendskab til kundens civilstand.

Selskabets stillingtagen og argumenter

Sampension gør gældende, at den "Fleksibel pensionsordning", som den afdøde var omfattet af, ikke indeholdt dækning i form af sikring af depotet ved død. Selskabet oplyser, at de mulige dækninger ved død fremgår af pensionsvilkårene (§ 14 og afsnit I) og kun gælder, hvis pensionen fremgår af pensions- og forsikringsoversigten (§ 43).

Selskabet anfører, at den afdøde løbende har modtaget årlige forsikringsoversigter og depotregnskaber (fra 2002 til 2020), hvoraf det fremgik, at udbetalingerne ved død ikke svarede til depotets størrelse. Forsikrede fik desuden tilbud om omvalg til andre pensionsprodukter, herunder "3 i 1 Pension" og "3 i 1 Livspension" (i perioderne 2002-2004 og 2009-2010), som havde større valgmulighed for dækningssammensætning, men valgte ikke at acceptere disse tilbud. Selskabet fastholder, at forsikrede har haft adgang til fyldestgørende information og har haft rig lejlighed til at kontakte selskabet for at ændre dækninger, hvilket ikke er sket. Selskabet afviser, at forsikredes civilstatus i sig selv medfører en rådgivningsforpligtelse ud over den løbende information, der er givet.