Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for påstået neuroborreliose efter et flåtbid. Forsikringstageren søger erstatning for varige mén.
I sommeren 2019 blev forsikringstageren bidt af fem skovflåter, hvilket angiveligt førte til udviklingen af højresidig ansigtslammelse i december 2019. Der blev foretaget lumbalpunktur og blodprøver for borrelia, men forsikringstageren hævder, at disse tests blev udført for tidligt i sygdomsforløbet, hvilket resulterede i falsk negative svar, da der ifølge ham skal gå mindst syv dage, før infektionen kan påvises i spinalvæsken. På trods af de negative tests blev forsikringstageren behandlet med Doxycyclin og Prednisolon. Efterfølgende MR-skanninger i september 2020 viste en uspecifik hvid substans i venstre side af hjernen, som forsikringstageren tilskriver insektbid, idet han anfører, at kun insekter kan forvolde sådanne skader.
GF-Forsikring A/S afviste dækning den 11. juni 2021 og fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at forsikringstageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at symptomerne skyldtes neuroborreliose. Selskabets lægekonsulent vurderede, at MR-skanningerne ikke viste tegn på borrelia, og at ansigtslammelsen var en Bell's parese, en forbigående tilstand uden kendt årsag. Forsikringsbetingelserne, specifikt punkt 51.16, angiver, at selvom flåtbid betragtes som en pludselig hændelse, og neuroborreliose som følge af flåtbid er dækket, skal forsikringstageren dokumentere, at flåtbiddet direkte har medført neuroborreliose.
Forsikringstagerens repræsentant fastholdt, at den tidlige prøvetagning gjorde borrelia-testene upålidelige, og at de vedvarende symptomer, herunder den uspecifikke hvide substans i hjernen, udgør varige mén, der direkte kan tilskrives flåtbiddene. Forsikringstageren anmodede desuden om, at sagen blev udsat for at indhente en speciallægeerklæring til belysning af årsagssammenhængen, hvilket selskabet afviste.
Sagens dokumentation omfatter diverse journaler fra forsikringstagerens egen læge, regionale hospitaler, skadestuer, øre-næse-hals klinikker, infektionsmedicinske afdelinger og neurologiske klinikker. Disse journaler beskriver undersøgelser, behandlinger og fund, herunder de negative borrelia-tests og MR-skanningsresultaterne. Forsikringsbetingelserne og en tidligere kendelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag 96.476) blev også fremlagt.
Klageren får ikke medhold.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere GF-Forsikring A/S's afvisning af dækning. Nævnet lægger vægt på, at klageren ikke har bevist, at hans gener er forårsaget af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, herunder at generne skulle være en følge af neuroborreliose forårsaget af et flåtbid.
Nævnet har navnlig lagt vægt på følgende:
Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Professor (MSO) Karen Angeliki Krogfelt modtager en millionbevilling til at undersøge, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte for flåtbid end andre.


Klageren har en ulykkesforsikring hos Alka Forsikring og søger erstatning for gener, som hun mener skyldes neuroborreliose efter et flåtbid.
Klageren anmeldte den 25. september 2018 telefonisk, at hun var blevet bidt af en flåt omkring den 6. august 2018. Hun oplyste, at "skaden" sad i ansigtet, som hang. Alka Forsikring meddelte indledningsvis, at skaden var dækket, hvis der opstod et varigt mén på 5% eller derover, men tog forbehold for forudbestående sygdom.
Klageren udviklede højresidig facialisparese (ansigtslammelse) og blev indlagt. Hun anfører, at hun oplevede en rød ring på foden omkring den 26. juli 2018, efterfulgt af stærke rygsmerter. Hun mener, at en rygmarvsprøve den 16. august 2018 viste borrelia-infektion, og at hun i dag lider af kronisk træthed samt smerter og spændinger i ansigt og øje.
Flere afviste erstatningssager om kronisk nældefeber og tinnitus efter COVID-19-vaccination genoptages nu på baggrund af nye medicinske oplysninger.
Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at patienter med en sjælden undertype af ALS har gavn af behandling med tofersen. Samtidig vurderes behandlingen som værende for dyr i forhold til effekten.
Alka Forsikring afviste dækning med henvisning til, at der ikke var påvist Borrelia i klagerens spinalvæske, og at der således manglede den nødvendige lægelige dokumentation for, at generne skyldtes en borrelia-infektion som følge af et flåtbid. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes afsnit 6.1.7, der undtager sygdomme forårsaget af smitte med vira, bakterier eller andre mikroorganismer fra dækning. Selskabet anerkender dog, at neuroborreliose efter et flåtbid kan være dækningsberettiget, da flåtbiddet betragtes som en pludselig hændelse.

Klageren anmeldte i 2016 en ulykke, der skulle være sket i august 2013, hvor hun blev bidt af en skovflåt på højre under...
Læs mere
Klageren anmeldte en ulykkesskade til Topdanmark Forsikring A/S, idet hun den 4. august 2013 blev bidt af en skovflåt på...
Læs mere