Manglende dækning for vådrumssikring efter renovering af badeværelse

Klagerne har fremlagt fotos og udtalelser fra tidligere sælger for at dokumentere, at der tidligere har været en vådrumsmembran, som blev fjernet i 2015.

Klagerne får ikke medhold i deres klage. Klagegebyret tilbagebetales dog, da selskabet delvist har imødekommet klagernes krav under sagens behandling for nævnet.

Basisdækning

Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved badeværelset, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, udover de forhold selskabet allerede har anerkendt dækning for (det fejlkonstruerede gulvafløb og følgeskader). En ekstern taksator har vurderet, at vandskaden alene skyldes det fejlkonstruerede unidræn, og at betongulvet i sig selv ikke er utæt. Nævnet bemærker desuden, at klagerne først anmeldte forholdet fire år efter overtagelsesdatoen, og at tilstandsrapporten af 10. august 2016 med K1-anmærkningen kun nævnte manglende fuger mellem træfodpaneler og gulve i badeværelser. Efter nævnets praksis kan en manglende vådrumsmembran i sig selv ikke anses for en dækningsberettigende skade under ejerskifteforsikringens basisdækning.

Udvidet dækning (ulovlige bygningsindretninger)

Forsikringen dækker ulovlige bygningsindretninger, der er i strid med bygningslovgivningen, hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Nævnet har lagt til grund, at badeværelset er ombygget i 2004 af sælger[1] og igen i 2015 af sælger[2]. Det følger af Byggeloven § 2, stk. 1, litra b og Byggeloven § 2, stk. 1, litra c, at loven finder anvendelse på ombygning eller andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til lovens bestemmelser eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser.

Nævnet finder ikke, at klagerne har bevist, at badeværelset er udført i strid med bygningsreglementet på udførelsestidspunktet, eller at renoveringerne i 2004 og 2015 har haft en karakter og et omfang, som bevirker, at forholdets ulovlighed skal bedømmes efter det bygningsreglement, der var gældende på ændringstidspunktet.

Nævnet bemærker, at Bygningsreglementet § 291 (tidligere BR-10 afsnit 4.6, stk. 5, nr. 6), der var gældende ved renoveringen i 2015, alene stiller et generelt funktionskrav om tæthed til gulve og vægge. Dette tæthedskrav kan opfyldes på flere måder, eksempelvis ved en egnet overflade eller belægning. Et egentligt krav om vandtætningssystem som f.eks. en vådrumsmembran gælder kun ved skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer. Da badeværelsets gulv er udført i beton, og klagerne ikke har bevist, at det ikke opfylder funktionskravene til tæthed i bygningsreglementet, kan selskabets afgørelse ikke kritiseres på dette grundlag.

Bistandsudgifter

Efter sagens udfald og de øvrige oplysninger i sagen finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække yderligere dele af klagernes udgifter til bistand, udover det beløb selskabet allerede har anerkendt og betalt.

Klagerens påstande

Klageren ønsker dækning for udbedring af taget og vådrumssikring/fliser på badeværelset. Klageren anførte, at taget var utæt flere steder, og at dette ikke var tilstrækkeligt beskrevet i tilstandsrapporten. Klageren mente, at taget ikke var originalt, men udskiftet i 1980'erne. For badeværelset gjorde klageren gældende, at en totalrenovering kræver vådrumssikring, og at en fuge omkring toilettet ikke er tilstrækkelig.

Selskabets argumenter

Tagbelægning: DBF afviste dækning for tagbelægningen med henvisning til, at forholdene ved taget (utætte skotrender, fugtskjolder og trænedbrydning i tagrum) var anmærket i tilstandsrapporten med "rødt hus" og "gråt hus". Selskabet mente, at disse forhold ikke udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. DBF fastholdt, at tagbelægningen var den oprindelige fra 1960, og at klageren havde haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter i betragtning ved overtagelsen. Vandindtrængningen i stuen blev tilskrevet de utætte skotrender, som var kendte.

Vådrumssikring: DBF konstaterede en manglende fuge omkring toiletafløbet og tilbød dækning for etablering af denne fuge, da det ville forebygge fremtidig fugtgennemtrængning. Selskabet argumenterede, at badeværelset, renoveret omkring 2000-2005, ikke krævede vådrumssikring i henhold til byggelovgivningen fra 1960, da der ikke var sket en væsentlig ombygning, jf. Byggeloven § 2. DBF anførte desuden, at hvis badeværelsets vægge og gulve er udført i uorganiske materialer, er der ikke krav om vådrumssikring ifølge Bygningsreglement 1998 (BR98) pkt. 4.6.2, og at en manglende vådrumsmembran ikke udgør en nærliggende risiko for skade, så længe en fuge etableres.

Relevante forhold og dokumentation

• Tilstandsrapport (4. april 2023): Anmærkede "rødt hus" for skotrender (fugtskjolder, trænedbrydning, fugtindtrængning og følgeskader) og "gråt hus" for loftpuds (misfarvning, sammenhæng med utæthed ved skotrende). Sælger oplyste om utæthed ved skorstenen og et tilbud på reparation, som ikke var udbedret.
• Fugtrapporter (25. april 2024 og 13. juni 2024): Bekræftede vandindtrængning fra taget og synlige skader som revner og fugtskjolder i lofter i køkken og stue.
• DBF's besigtigelsesnotater (6. maj 2024): Viste fugtskader omkring skotrender/skorsten, ældre kosmetiske fugtskader i køkken/værelse og manglende tætning omkring toiletafløbet.
• Naboens e-mail (5. august 2024): Bekræftede, at ejendommens tag var udskiftet i 1980'erne.
• Original plantegning (1959) og foto af badeværelse: Anvendt til at sammenligne badeværelsets indretning før og efter renovering.