Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for omfattende sætningsskader og funderingsmangler i en ejendom opført i 1966. Forsikringstagerne overtog ejendommen den 1. august 2020.
Ejendommen, der er opført i 1966, fik etableret en 1. sal i 1981. Ved overtagelsen forelå en tilstandsrapport af 23. marts 2020 med en allonge af 5. maj 2020. Tilstandsrapporten noterede K1-anmærkninger for revner i sokkel og udvendige trapper, stedvis ujævne og knirkende gulve samt revner i indvendige vægge. Allongen uddybede, at gulvene i stueetagen og på 1. sal havde stedvis betydelige skævheder, som skønnedes at skyldes mangelfuld/defekt opklodsning af gulvstrøer og/eller ujævnheder i underliggende terrændæk.
I september 2020 anmeldte forsikringstagerne en alvorlig sætningsskade, der gjorde huset ubeboeligt. Skaden blev opdaget i forbindelse med et ønske om at udskifte gulvene, hvor entreprenører konstaterede en sætning i stuen, der medførte et fald på ca. 15 cm over 11 meter. En indhentet borerapport konkluderede, at huset med stor sandsynlighed var fejlfunderet på ukontrolleret fyldjord med underliggende blødbundsaflejringer (gytje og tørv) til stor dybde. Rapporten anbefalede sikring af husets bærende fundamenter for at standse sætningerne. En landmåleropmåling viste fald på 26 cm over 12 meter på østsiden og 16 cm på vestsiden.
Klagerne gjorde gældende, at funderingsmanglerne udgjorde en nærliggende risiko for skade, og at sætningerne nedsatte bygningens værdi og brugbarhed i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1. De henviste til, at huset var ubeboeligt og krævede dækning for understøbning efter Uretek-metoden (tilbud på 434.250 kr.) samt en række følgeudgifter, herunder udgifter til boreprøver, ingeniørrapporter, landmåler, advokatbistand og genhusning (5.200 kr. pr. måned). Klagerne anførte desuden, at selskabets langvarige sagsbehandling var i strid med princippet i Forsikringsaftaleloven § 24 og Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3, og at selskabet derfor hæftede ud over den normale årsgrænse for genhusning.
Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med henvisning til, at klagerne ikke havde bevist, at husets fundering eller de registrerede skævheder udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Selskabet anførte, at tilstandsrapporten allerede havde anmærket ujævne gulve, og at husets murværk og sokkel generelt fremstod uden revner eller nævneværdige lodrette skævheder. Selskabet mente, at huset var opført med tilstrækkelig styrke og havde fundet en ligevægt i sætningsforløbet. De påpegede, at den planlagte ombygning, herunder udskiftning af gulve og etablering af gulvvarme, var klagernes individuelle ønske og ikke en dækningsberettiget skade.
Klagernes rådgivende ingeniør vurderede, at sætningerne ville fortsætte og skulle standses, da bygningen ikke var sikker, og der var risiko for yderligere revnedannelser og kollaps. Dette skyldtes især de sætningsgivende jordlag af gytje og tørv, hvis omdannelse ville fortsætte og potentielt accelerere ved øgede nedbørsmængder. Selskabets rådgivende ingeniør fastholdt derimod, at langt størstedelen af sætningerne var overstået inden for de første 4-5 år efter opførelsen i 1966, og at bygningen havde fundet en ligevægt. De vurderede, at der ikke var nærliggende risiko for en udvikling i sætningsforløbet eller kollaps, såfremt status quo opretholdtes. Selskabets ingeniør anførte desuden, at klagernes planlagte ombygning med udvidelse af terrassen og ændringer i gulvkonstruktionen ville påføre underbunden tillægslaster, der kunne igangsætte nye sætninger.
Ankenævnet for Forsikring har afsagt kendelse i sag nr. 96852 den 27. april 2022.
Klagerne får ikke medhold i deres krav om forsikringsdækning for sætningsskader, genhusningsomkostninger, advokatomkostninger eller andre følgeudgifter.
Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at ejendommens fundering eller gulvenes skævhed på overtagelsestidspunktet den 1. august 2020 udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har lagt vægt på, at allongen af 5. maj 2020 til tilstandsrapporten med K1-anmærkning allerede oplyste om stedvis ujævne og knirkende gulve samt betydelige skævheder, som skønnedes at skyldes mangelfuld/defekt opklodsning af gulvstrøer og/eller ujævnheder i underliggende terrændæk.
Nævnet har desuden lagt vægt på, at klagerne ikke har bevist, at forholdene nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, når der bortses fra oplysningerne i allongen. Det er også væsentligt, at den geotekniske rapport af 4. februar 2021 fra klagernes rådgivende ingeniør 1 angiver, at de største sætninger typisk vil være overstået på nuværende tidspunkt. Selskabets rådgivende ingeniør har vurderet, at der ikke kan forventes væsentlige udviklinger i sætningsforløbet, og at der ikke er risiko for kollaps. Det fremgår endvidere af selskabets rådgivende ingeniørs vurdering af 8. november 2021, at bygningen allerede umiddelbart efter opførelsen i 1966 indledte et sætningsforløb, hvor størstedelen (75-80%) af de indtrufne sætninger opstod inden for de første 4-5 år. Ombygningen i 1982 igangsatte et nyt sætningsforløb grundet tillægslast, men denne var relativt lille i forhold til den oprindelige belastning. Nævnet bemærker endvidere, at forsikringen ikke dækker den forsikredes individuelle ønsker om en særlig anvendelse eller ændringer af ejendommen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 4.11.
Da der ikke er påvist et dækningsberettiget forhold, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække genhusningsomkostninger. Nævnet bemærker desuden, at selskabets sagsbehandling ikke har været af en sådan karakter, at klagerne kan kræve genhusning dækket på erstatningsretligt grundlag.
Med hensyn til forsikringens udvidede dækning (pkt. 16.1) finder nævnet, at klagerne ikke har bevist, at funderingen er ulovligt udført i henhold til bygningsreglementet på udførelsestidspunktet. Det er en betingelse for dækning under denne udvidede dækning, at der ikke kan opnås dispensation hos myndighederne, hvilket ikke er godtgjort.
Efter sagens udfald finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes advokatomkostninger, udgifter til sagkyndig bistand eller øvrige krav, idet der ikke er påvist dækningsberettigede forhold.

Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader og nærliggende risiko for skader som følge af fejlfundering og sætninger i en ejendom.
Ejendommen, opført i 1974, blev overtaget af klageren den 30. oktober 2017. En tilstandsrapport fra 31. juli 2017 beskrev revner i facader/gavle og sokkel med karakteren K2 (alvorlige skader), hvor yderligere skadesudvikling i murværket måtte påregnes. Mindre revnedannelser i sokkel var anmærket med K1. Sælger havde oplyst om ommuring i 1998, mens en tidligere tilstandsrapport fra 2005 angav murværksudskiftning i 1984.
Kort efter overtagelsen konstaterede klageren, at ejendommen var funderet på løst lejret fyld, og at der var gennemgående revner i murværk og sokkel, hvilket var værre end beskrevet i tilstandsrapporten. Klageren anmeldte skaden den 16. marts 2018 og henviste til indhentede geotekniske og ingeniørnotater.
Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.
Det voldsomme vejr har medført høj vandstand i søer og åer med oversvømmelser til følge. Borgere, der ikke kan få dækket skaderne af deres forsikringsselskab, kan nu anmelde dem til oversvømmelsesordningen.
Klageren gjorde gældende, at de konstaterede skjulte skader, opstået før overtagelsen og ukendte for klageren, var omfattet af ejerskifteforsikringen. Klageren fremlagde en geoteknisk rapport (15. januar 2018) og en ingeniørrapport (5. marts 2018), der konkluderede, at ejendommen delvist var funderet på løst lejret fyld, og at fundablokkene var stillet direkte ovenpå sand/fyldlaget i strid med SBI-Anvisninger for håndværksmæssig korrekt udførelse. Rapporterne indikerede, at sætninger og revner stammede fra utilstrækkelig fundering, og at husets bevægelser ikke var i ro, hvilket ville kræve løbende udbedring af revner. Klageren mente, at der var nærliggende risiko for fremtidige skader, der krævede understøbning af fundamenterne og nye armerede kældergulve.
Klageren anførte desuden, at Dansk Boligforsikrings egne opmålinger af skævheder (2,7 cm fald på vestgavlen, svarende til 0,4 cm pr. meter) var unøjagtige og ikke kunne danne grundlag for en saglig afgørelse, især da klagerens egen ingeniør havde målt 4,2 cm skævhed på soklen. Klageren bestred selskabets beregning af sætningsperioden (44 år) og fastholdt, at den kun var 20 år, da murværket blev skalmuret i 1998.
Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med den begrundelse, at sætningsrevnerne var acceptable, og at der ikke var nærliggende risiko for fremtidige skader af betydning. Selskabet mente, at bygningen efter 45 år burde have konsolideret sig, og at fremtidige bevægelser ville være minimale. Selskabet henviste til DS 415 (1977), som angiver, at sætninger på 30-40 mm og skævheder svarende til 1:300 (0,33 cm pr. meter) er acceptable. Selskabet konkluderede, at den målte skævhed på 0,4 cm pr. meter var acceptabel.
Selskabet havde drøftet sagen med en geotekniker, som mundtligt havde bekræftet, at der ikke kunne forventes yderligere sætninger af betydning, og at der var tale om ældre, inaktive sætninger. Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettigende risiko for skade, og at de konstaterede revner sandsynligvis var tidligere reparerede revner, der var genopstået som følge af naturlige bevægelser. Selskabet påpegede, at klageren ikke havde fremlagt oplysninger om, hvilke forebyggende foranstaltninger der ønskedes dækket.

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstagere og **Gjensidige Forsikring** vedrørende dækning under en ejerskift...
Læs mere
Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ulovlighedsdækning hos Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selska...
Læs mere