Sag om dækning af advokatomkostninger efter anerkendelse af forsikringsdækning

Klagerens påstand om advokatomkostninger

Boet efter den afdøde forsikringstager kræver i den nuværende klagesag yderligere 50.000 kr. eksklusiv moms med tillæg af renter fra den 19. oktober 2019 til dækning af advokatomkostninger. Subsidiært kræves et mindre beløb fastsat af nævnet. Det samlede salær for advokatbistanden udgjorde 70.000 kr. med tillæg af moms (i alt 87.500 kr. inkl. moms), hvoraf Alm. Brand har dækket 25.000 kr. inkl. moms.

Advokaten henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, 1. pkt., og anfører, at selskabet bør holde boet skadesløst efter almindelige erstatningsretlige regler, da selskabet har handlet ansvarspådragende. Det hævdes, at selskabets sagsbehandling var yderst kritisabel, og at advokatbistanden var nødvendig for at opnå Alm. Brands anerkendelse af kravet og for den efterfølgende sagsbehandling, herunder fastlæggelse af udbetalingstidspunktet for helbredsbetingede ydelser ved tab af erhvervsevne. Advokaten argumenterer for, at oplysningen om 25.000 kr. i advokatomkostninger i den oprindelige klage ikke var bindende, men blot et udtryk for, hvad der generelt kunne forventes tilkendt. Det fremhæves, at forsikringstagerens forværrede helbredstilstand gjorde den efterfølgende sagsbehandling mere kompliceret.

Alm. Brands argumenter mod yderligere dækning

Selskabet fastholder, at betalingen af 25.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand forud for sagens indbringelse for nævnet fuldt ud støttes af gældende praksis. Alm. Brand anfører, at advokatens arbejde efter indbringelsen af sagen for Ankenævnet for Forsikring ikke har haft nogen betydning for resultatet og alene har været af ekspeditionsmæssig karakter. Selskabet mener derfor, at et yderligere krav om betaling af udgifter til advokatbistand hverken er rimeligt eller nødvendigt og ikke understøttes af nævnets praksis. Selskabet bemærker desuden, at ingen af parterne i henhold til nævnets vedtægter betaler omkostninger til modparten efter sagens indbringelse for nævnet.

Klageren får ikke medhold i kravet om yderligere dækning af advokatomkostninger.

Ankenævnet begrunder sin afgørelse med følgende:

Ankenævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som fastslår, at den sikrede kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav. Nævnet bemærker dog, at det af lovens forarbejder fremgår, at bestemmelsen ikke ændrer det hidtidige udgangspunkt om, at hver part bærer egne omkostninger.

Derudover fremgår det af nævnets vedtægter, Nævnets vedtægter § 23, stk. 3, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet kan dog pålægge en erhvervsdrivende helt eller delvist at godtgøre eller afholde udgifter til f.eks. sagkyndige erklæringer, som er nødvendige til sagens behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet efter den oprindelige klagesag, der blev indbragt for nævnet, traf en ny afgørelse i overensstemmelse med den nu afdøde forsikringstagers krav. Dette betød, at sagen blev lukket uden videre behandling ved nævnet. Advokatens arbejde herefter har været af ekspeditionsmæssig karakter og har ikke ført til et for forsikringstageren gunstigt resultat. Selskabet stod selv for at indhente yderligere oplysninger fra hospitalet og kommunen.

Nævnet bemærker endvidere, at advokaten i den oprindelige klagesag af 10. april 2019 anførte, at advokatomkostningerne inden sagens indbringelse for nævnet beløb sig til 25.000 kr. inkl. moms. Selskabet har udbetalt dette beløb til dækning af advokatbistand forud for sagens indbringelse for nævnet, idet selskabet medgiver, at advokatens arbejde i denne fase var rimeligt og nødvendigt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at advokatudgifterne ud over det af selskabet tilbudte beløb har været rimelige og nødvendige. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Hvad angår advokatomkostninger i forbindelse med, at sagen har været indbragt for nævnet, har nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens advokatudgifter, mens sagen har verseret ved nævnet, jf. Nævnets vedtægter § 23, stk. 3.

Selskabets påstand

Selskabet afviste at dække udgifter til advokat, da de mente, at det ikke havde været nødvendigt for klageren at antage advokat for at få genoptaget sagen samt få dokumentation for forsikringssummens størrelse.

Selskabet anførte, at det påhviler gruppeledelsen at give de kommunalt ansatte lærere information om, hvorledes de er dækket i henhold til overenskomsten. De henviste også til, at klageren tidligere havde haft telefonisk kontakt med selskabet for råd og vejledning.

Selskabet henviste til forarbejderne til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, hvor det fremgår, at det ikke var hensigten at ændre det hidtidige udgangspunkt, hvorefter hver part bærer egne omkostninger.