Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Denne sag omhandler en tvist mellem boet efter en afdød forsikringstager og Alm. Brand Liv og Pension A/S vedrørende dækning af advokatomkostninger i forbindelse med en tidligere forsikringssag.
Den afdøde forsikringstager tegnede i efteråret 2017 forsikringer hos Alm. Brand. Efter at have fået en alvorlig diagnose i 2018, søgte forsikringstageren udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom. Alm. Brand ophævede den 1. februar 2019 dækningerne for tab af erhvervsevne, børnepension, gruppeliv ved død og kritisk sygdom. Begrundelsen var, at forsikringstageren angiveligt havde afgivet urigtige helbredsoplysninger ved indgåelsen af forsikringsaftalen, jf. Forsikringsaftaleloven § 6.
Den 10. april 2019 klagede forsikringstagerens advokat til Ankenævnet for Forsikring over selskabets afgørelse. Advokaten henviste til, at selskabet efter princippet i Forsikringsaftaleloven § 9 ikke kunne påberåbe sig oplysninger, som selskabet ville have modtaget, hvis de havde indhentet det journalmateriale, de havde angivet at ville. Selskabet anerkendte herefter kravet den 25. maj 2019, og den oprindelige sag blev lukket uden videre behandling ved nævnet. Forsikringstageren døde i oktober 2020.
De dækninger, som Alm. Brand oprindeligt ophævede, havde en samlet værdi på ca. 2.350.000 kr. og omfattede:
| Dækningstype | Beløb | Bemærkning |
|---|---|---|
| Tab af erhvervsevne | 300.000 kr. pr. år | Ydet fra oktober 2018 |
| Invalidesum |
| 300.000 kr. |
| Kritisk sygdom | 147.931 kr. |
| Præmiefritagelse | - |
| Dødsfaldssum | 1.024.798 kr. |
| Børnerente | 20.000 kr. pr. barn | Til fyldte 24. år, samlet værdi ca. 570.000 kr. |
Boet efter den afdøde forsikringstager kræver i den nuværende klagesag yderligere 50.000 kr. eksklusiv moms med tillæg af renter fra den 19. oktober 2019 til dækning af advokatomkostninger. Subsidiært kræves et mindre beløb fastsat af nævnet. Det samlede salær for advokatbistanden udgjorde 70.000 kr. med tillæg af moms (i alt 87.500 kr. inkl. moms), hvoraf Alm. Brand har dækket 25.000 kr. inkl. moms.
Advokaten henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, 1. pkt., og anfører, at selskabet bør holde boet skadesløst efter almindelige erstatningsretlige regler, da selskabet har handlet ansvarspådragende. Det hævdes, at selskabets sagsbehandling var yderst kritisabel, og at advokatbistanden var nødvendig for at opnå Alm. Brands anerkendelse af kravet og for den efterfølgende sagsbehandling, herunder fastlæggelse af udbetalingstidspunktet for helbredsbetingede ydelser ved tab af erhvervsevne. Advokaten argumenterer for, at oplysningen om 25.000 kr. i advokatomkostninger i den oprindelige klage ikke var bindende, men blot et udtryk for, hvad der generelt kunne forventes tilkendt. Det fremhæves, at forsikringstagerens forværrede helbredstilstand gjorde den efterfølgende sagsbehandling mere kompliceret.
Selskabet fastholder, at betalingen af 25.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand forud for sagens indbringelse for nævnet fuldt ud støttes af gældende praksis. Alm. Brand anfører, at advokatens arbejde efter indbringelsen af sagen for Ankenævnet for Forsikring ikke har haft nogen betydning for resultatet og alene har været af ekspeditionsmæssig karakter. Selskabet mener derfor, at et yderligere krav om betaling af udgifter til advokatbistand hverken er rimeligt eller nødvendigt og ikke understøttes af nævnets praksis. Selskabet bemærker desuden, at ingen af parterne i henhold til nævnets vedtægter betaler omkostninger til modparten efter sagens indbringelse for nævnet.
Klageren får ikke medhold i kravet om yderligere dækning af advokatomkostninger.
Ankenævnet begrunder sin afgørelse med følgende:
Ankenævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som fastslår, at den sikrede kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav. Nævnet bemærker dog, at det af lovens forarbejder fremgår, at bestemmelsen ikke ændrer det hidtidige udgangspunkt om, at hver part bærer egne omkostninger.
Derudover fremgår det af nævnets vedtægter, Nævnets vedtægter § 23, stk. 3, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet kan dog pålægge en erhvervsdrivende helt eller delvist at godtgøre eller afholde udgifter til f.eks. sagkyndige erklæringer, som er nødvendige til sagens behandling.
Nævnet har lagt vægt på, at selskabet efter den oprindelige klagesag, der blev indbragt for nævnet, traf en ny afgørelse i overensstemmelse med den nu afdøde forsikringstagers krav. Dette betød, at sagen blev lukket uden videre behandling ved nævnet. Advokatens arbejde herefter har været af ekspeditionsmæssig karakter og har ikke ført til et for forsikringstageren gunstigt resultat. Selskabet stod selv for at indhente yderligere oplysninger fra hospitalet og kommunen.
Nævnet bemærker endvidere, at advokaten i den oprindelige klagesag af 10. april 2019 anførte, at advokatomkostningerne inden sagens indbringelse for nævnet beløb sig til 25.000 kr. inkl. moms. Selskabet har udbetalt dette beløb til dækning af advokatbistand forud for sagens indbringelse for nævnet, idet selskabet medgiver, at advokatens arbejde i denne fase var rimeligt og nødvendigt.
Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at advokatudgifterne ud over det af selskabet tilbudte beløb har været rimelige og nødvendige. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Hvad angår advokatomkostninger i forbindelse med, at sagen har været indbragt for nævnet, har nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagerens advokatudgifter, mens sagen har verseret ved nævnet, jf. Nævnets vedtægter § 23, stk. 3.
Højesteret har fastslået, at renter for for sent udbetalt erstatning skal beregnes af bruttobeløbet, hvilket kan give tilskadekomne ret til efterbetaling af renter.


Klageren havde en forsikring med dækning for visse kritiske sygdomme hos Forenede Gruppeliv og klagede over selskabets afvisning af at dække advokatomkostninger.
Klageren anmeldte, at hun havde fået modermærkekræft. Selskabet afviste først dækning, men udbetalte senere dækningssummen efter henvendelse fra klagerens advokat. Tvisten omhandler, hvorvidt selskabet skal betale klagerens advokatomkostninger.
Klageren krævede, at Forenede Gruppeliv skulle dække rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
Klagerens advokat anførte, at Forenede Gruppeliv først gav afslag på et forkert grundlag, uden at oplyse klageren om, hvor hun kunne søge råd og vejledning om afgørelsen, eller at der var mulighed for at bede om at få sagen genoptaget. Klageren så derfor ingen anden mulighed end at kontakte en advokat.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Erstatningsnævnet tilbyder nu at genoptage sager, hvor der tidligere er givet afslag på grund af forældelse, som følge af ny retspraksis på området.
Selskabet afviste at dække udgifter til advokat, da de mente, at det ikke havde været nødvendigt for klageren at antage advokat for at få genoptaget sagen samt få dokumentation for forsikringssummens størrelse.
Selskabet anførte, at det påhviler gruppeledelsen at give de kommunalt ansatte lærere information om, hvorledes de er dækket i henhold til overenskomsten. De henviste også til, at klageren tidligere havde haft telefonisk kontakt med selskabet for råd og vejledning.
Selskabet henviste til forarbejderne til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, hvor det fremgår, at det ikke var hensigten at ændre det hidtidige udgangspunkt, hvorefter hver part bærer egne omkostninger.

Klageren havde en pensionsordning med dækning for tab af erhvervsevne i AP Pension og klagede over selskabets afvisning ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Alm. Brand Provinsforsikring A/S' afvisning af at dække advokatomkos...
Læs mere