Afgørelse om afvisning af udbetaling for kritisk sygdom grundet forældelse og diagnose efter forsikringens ophør

Klageren har en forsikring for visse kritiske sygdomme hos Industriens Pensionsforsikring A/S. Sagen omhandler klagerens krav på udbetaling for kritisk sygdom og selskabets afslag, primært begrundet i forældelse og manglende dækning på diagnosetidspunktet.

Sagens baggrund

Klageren blev i 1993 omfattet af en pensionsordning med dækning for visse kritiske sygdomme. Selskabet informerede klageren i et brev af 9. juli 2007 om, at hun var fratrådt sin pensionsgivende stilling og ville være bidragsfrit dækket frem til senest den 1. april 2008. I breve af 16. januar 2009 og 31. marts 2009 meddelte selskabet, at klageren ville overgå til hvilende medlemskab den 1. april 2009, hvorved forsikringsdækningen for kritiske sygdomme ville ophøre. Selskabet fremsendte desuden årligt pensionsoversigter i perioden 2009-2019, hvoraf det fremgik, at klageren ikke havde forsikring for visse kritiske sygdomme.

Den 10. oktober 2020 ansøgte klageren om udbetaling for visse kritiske sygdomme, idet hun oplyste at være diagnosticeret med Korsakoff den 1. oktober 2020. Selskabet afviste ansøgningen med henvisning til, at klageren ikke havde en forsikring for visse kritiske sygdomme på diagnosetidspunktet, og at kravet potentielt var forældet. Klageren klagede over afslaget og anførte, at hun fik konstateret Korsakoff allerede i 2009.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande Klageren mener fortsat at have ret til udbetaling som passivt medlem, da hendes sygdom er blevet værre, og hun har ufrivillige bevægelser. Hun ønsker sagen genoptaget og at selskabet indhenter oplysninger fra hendes læge. Klageren bestrider at have modtaget brevene fra 2009, der informerede om forsikringens ophør.

Selskabets argumenter Selskabet fastholder, at klagerens krav er forældet efter den 10-årige forældelsesfrist, da forsikringen ophørte den 1. april 2009, og ansøgningen blev indgivet over 11 år senere. Subsidiært anfører selskabet, at klageren ikke havde en dækningsberettiget diagnose i forsikringstiden, jf. forsikringsbetingelsernes kapitel 5, § 3, stk. 2. Selskabet påpeger, at klageren blev informeret gentagne gange om forsikringens ophør via breve og årlige pensionsoversigter, og at der ikke er registreret uregelmæssigheder i postomdelingen.

Vedrørende indhentning af lægelige oplysninger henviser selskabet til Persondataforordningen artikel 5, der foreskriver dataminimering. Selskabet argumenterer for, at yderligere oplysninger ikke er nødvendige for at fastslå forældelse eller manglende dækning, og at indhentning af sådanne oplysninger ville være i strid med dataminimeringsprincippet.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at udbetale forsikringssum for kritisk sygdom til klageren.