Afvisning af erstatning for stjålet bil på grund af modstridende forklaringer og tvivlsom dokumentation

Selskabet fastholder, at de mange uoverensstemmelser og den manglende troværdighed i klagerens forklaringer og dokumentation gør, at han ikke har sandsynliggjort sit krav.

Klageren får ikke medhold.

Efter en samlet gennemgang af sagen finder Ankenævnet, at klageren ikke har bevist, at bilen er bortkommet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at udbetale erstatning.

Nævnet lægger vægt på, at klageren på en række punkter har ændret forklaring og fremsendt forskellige versioner af en faktura, hvilket har stillet ham i en bevismæssigt vanskelig position. De centrale punkter er:

• Ændrede forklaringer: Klageren har ændret forklaring om både gerningstidspunktet, sin færden, bilens stand før tyveriet (hvor han først oplyste, den var i god stand, og senere erkendte alvorlige defekter), og hvordan bilen blev repareret (først som en vennetjeneste, senere på regning betalt via en byggekredit).

• Tvivlsom dokumentation: Klageren fremlagde kopier af en faktura fra 4/7 2018 for en reparation. Det viste sig, at kundenummeret og navnet på fakturaen tilhørte en anden person, som ikke kendte klager. Desuden bemærker nævnet, at klageren den 6/7 2018 – to dage efter fakturaens dato – bookede en tid hos et andet værksted for at få udført nøjagtig samme reparation.

• Manglende bevis: Klagerens oplysninger om reparation og betaling er ikke blevet behørigt dokumenteret.

På baggrund af sagens udfald og de samlede omstændigheder finder nævnet heller ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til klagerens repræsentant.

Vedrørende klagerens anbringender om selskabets efterforskningsmetoder, herunder kontakt til tredjeparter, bemærker nævnet, at sådanne henvendelser er reguleret af Databeskyttelsesloven og lov om finansiel virksomhed. Ankenævnet påpeger, at det er Datatilsynet og Finanstilsynet, der er de relevante myndigheder til at vurdere, om denne lovgivning er overholdt. Klagerens påstande om, at han har opfyldt sin oplysningspligt efter Forsikringsaftaleloven § 22, kan ikke føre til et andet resultat grundet de mange uoverensstemmelser.

Dom i sag om momsunddragelse af særlig grov karakter og dokumentfalsk

En 55-årig mand er idømt betinget fængsel og en tillægsbøde på 480.000 kroner for systematisk momssvindel med luksusure og smykker.

Ved tegning af forsikringen den 7. oktober 2019 svarede klageren nej til spørgsmål om tidligere afslag, opsigelser eller gæld til forsikringsselskaber og oplyste 0 skader inden for de seneste tre år. Det fremgår dog, at bilen tidligere var involveret i en påkørsel den 7. august 2019, hvor klageren var fører, og det tidligere forsikringsselskab havde afvist dækning for klagerens bil og rejst krav om refusion for modpartens totalskadede bil. Derudover er der uoverensstemmelser i oplysninger om bilens stand, antal nøgler og købspris. Klageren oplyste, at bilen var i god stand og kun havde én nøgle, mens en slutseddel angav to nøgler, og den tidligere ejer oplyste, at bilen havde en defekt motor og blev solgt for 21.000 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat har anført, at klageren loyalt har oplyst om tyveriet og forsøgt at forklare omstændighederne, hvor sprogvanskeligheder har medført misforståelser. Det gøres gældende, at klagerens forklaringer om selve tyveriet har været konsistente, og at tyveriet er anmeldt til politiet. Klageren mener at have sandsynliggjort en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed og fremhæver, at der ikke er dokumentation for forsætlig eller groft uagtsom handling. Klageren var registreret ejer af køretøjet og havde en lovlig interesse i forsikringen, jf. Forsikringsaftaleloven § 35.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har bevist eller sandsynliggjort, at bilen er forsvundet ved et dækningsberettiget tyveri. Selskabet har anført, at klageren er utroværdig på grund af modstridende forklaringer om, hvornår og af hvem bilen blev købt og solgt. Desuden er der uoverensstemmelser vedrørende antallet af nøgler (klageren oplyste 1, slutseddel 2) og bilens stand (klageren sagde god stand, tidligere ejer sagde defekt motor, og bilen havde været involveret i en påkørsel uden dokumenteret reparation). Selskabet påpeger også, at klagerens oplysninger om købsprisen varierer betydeligt (75.000 kr., 66.000 kr. og 21.000 kr.).

Dokumentation

Sagen er baseret på en række bilag, herunder slutsedler af 28/5 2019 og 28/9 2019, taksatorrapport af 30/8 2019, købsaftale på forsikringen af 7/10 2015, police af 10/10 2019, politianmeldelse af 16/12 2019, skadeanmeldelser af 22/12 2019, korrespondance mellem klageren og selskabet, selskabets undersøgelsesrapport af 20/12 2019 samt forsikringsbetingelser A-20.