Sag om indbrudstyveri: Uenighed om erstatningsomfang for stjålne genstande

Specifikke argumenter for genstande

Parfumer: Klageren kræver erstatning for 30 stjålne parfumer og begrunder det store forbrug med høj indkomst i husstanden. Selskabet anerkender ikke det oplyste omfang, da der ved besøget sås ca. 30 parfumer, og klageren senere oplyste om yderligere 42, hvilket selskabet finder usædvanligt.

Tøj: Klageren kræver 23.046 kr. for 30 stykker tøj, dokumenteret med 16 bonner. Hun anfører, at alt det nyeste tøj var samlet og stjålet. Selskabet finder det usandsynligt, at alle genstande på bonnerne skulle være stjålet, og bemærker, at der stadig var meget tøj i klædeskabet, og at dyre genstande blev fremvist, som ikke var stjålet.

Tasker med sommertøj: Klageren kræver under 5.000 kr. for to tasker. Selskabet har afvist erstatning på grund af manglende kvitteringer.

Designer tasker: Klageren oplyser, at 7 designertasker blev stjålet. Selskabet har udbetalt erstatning for én Calvin Klein taske, men afvist de øvrige grundet manglende dokumentation.

Smykker: Klageren kræver 83.500 kr. for smykker. Hun anfører, at guldsmeden, der har vurderet smykkerne efter indbruddet, har kendskab til flere af smykkerne. Nogle smykker var gaver, andre købt af klageren selv med kvitteringer i smykkeskrinet. Klageren bestrider selskabets påstand om, at et stjålet smykke (skråt hjerte) er det samme som et smykke (svane), hun bar under skadeinspektørens besøg. Selskabet har skønsmæssigt erstattet 6.400 kr. for de øvrige smykker, da de finder det besynderligt, at en forretning kan lave en præcis vurdering ud fra halvslørede billeder, og der mangler dokumentation for køb og ejerskab.

Kamera: Klageren kræver 32.000 kr. for et kamera købt kontant i udlandet. Kvitteringen lå i kameratasken, som blev stjålet. Klageren stiller spørgsmålstegn ved selskabets undersøgelsesrapports validitet og anfører, at butikken kan bekræfte købet. Selskabet afviser erstatning, da en undersøgelsesrapport konkluderede, at købet aldrig fandt sted, og klagerens forklaringer om købet i udlandet er modstridende.

Klageren får ikke medhold i sin anmodning om højere forsikringsdækning. Klagegebyret tilbagebetales dog, da selskabet delvist har imødekommet klagerens krav under sagens behandling for nævnet.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det er klageren, der har bevisbyrden for rigtigheden og størrelsen af det rejste erstatningskrav. Dette princip er gengivet i forsikringsbetingelsernes § 17E.

Parfumer

Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret sit krav for de 30 stjålne parfumer. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn på 3.000 kr. Nævnet har lagt vægt på, at klageren kun har fremlagt kvitteringer for få køb, og at der ved skadeinspektørens besøg var flere parfumer til stede, ligesom klagerens repræsentant oplyste om yderligere 42 parfumer.

Klagerens barns tøj

Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret sit krav for tøjet. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn på 5.000 kr. Nævnet har lagt vægt på, at der var meget tøj i klædeskabene ved besøget, og at dyrt tøj blev fremvist, som gerningsmanden øjensynligt ikke havde stjålet. De fremlagte kvitteringer kan ikke føre til et andet resultat.

Tasker med sommertøj

Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret sit krav for de to tasker med sommertøj. Der er ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist erstatning for disse.

Designer tasker

Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret sit krav for de øvrige 6 designertasker. Der er ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af erstatning for disse.

Smykker

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af erstatning for smykket benævnt D1 i smykkevurderingen, og den skønsmæssige erstatning på 6.400 kr. for de øvrige smykker. Dette skyldes, at klageren ikke har dokumenteret smykkernes ægthed/karat, mærke og stand. Nævnet har lagt vægt på, at et foto til smykkevurderingen viser en halskæde, der ligner den, klageren bar ved skadeinspektørens besøg. Der er heller ikke fremlagt købsnotater for de øvrige smykker, og vurderingen er foretaget efter indbruddet baseret på klagerens fotos.

Kameraet

Nævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret sit krav for kameraet, udover den eftersendte kvittering. Der er ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af erstatning. Nævnet har lagt vægt på undersøgelsesrapporten af 6/3 2019 og at klageren alene har fremsendt en eftersendt kvittering, hvor originalen blev stjålet med kameraet.

Parternes argumenter:

• Klageren anførte, at han uretfærdigt var blevet behandlet, og at det udbetalte beløb ikke dækkede halvdelen af de stjålne genstande. Han henviste til en anmeldelseskvittering fra politiet og anførte, at fotos/kvitteringer var blevet anset for tilstrækkeligt bevis for ejerskab.
• Selskabet henviste til, at det påhviler klageren at dokumentere eller sandsynliggøre sit krav, jf. forsikringsvilkårene. Selskabet anførte, at klageren kun i begrænset omfang havde fremlagt dokumentation for de anmeldte effekter, og at erstatningen for de udokumenterede effekter var fastsat skønsmæssigt.