Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for manglende understøbning af kældervægge i en ejendom opført i 1937. Ejendommen blev overtaget af klageren den 1. november 2016. I 1980'erne blev kældergulvet sænket i dele af kælderen, og der blev udført en ny gulvkonstruktion samt forsatsvægge på ydervæggene.
Klageren påbegyndte i 2018 et arbejde med at udvide badeværelset i kælderen, hvilket involverede yderligere sænkning af gulvet. Under dette arbejde konstaterede klagerens murer, at ydervægsfundamenterne ikke var understøttet i forbindelse med den tidligere sænkning af kældergulvet. Klageren anmeldte skaden den 12. marts 2019 og krævede dækning for afhjælpningsomkostninger til understøbning/sokkel samt udgifter til advokat- og teknisk rådgivning, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
Klageren anførte, at den manglende understøbning fører til ustabilitet, sætninger af konstruktionen samt vand- og fugtindtrængen nederst ved kældervæggene. Klagerens ingeniør vurderede, at kælderydervæggenes bæreevne var utilstrækkelig, og at dette i sig selv udgjorde en skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3. Klageren fremlagde en ejendomsmæglervurdering, der anslog ejendommens værditab til ca. 20% (800.000 kr.) som følge af den manglende understøbning, og argumenterede for, at "værdi" i forsikringsbetingelserne skulle forstås som markedsværdi. Klageren henviste til, at en manglende bygningsdel kan udgøre en dækningsberettigende skade, hvis den nedsætter ejendommens værdi eller brugbarhed nævneværdigt.
Gjensidige Forsikring afviste dækning med den begrundelse, at der hverken var konstateret skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Selskabet anførte, at ejerskifteforsikringen er en skadesforsikring, ikke en værditabsforsikring, og at "værdi" i forsikringsbetingelsernes punkt 18.3 skal forstås som bygningens byggetekniske værdi. Selskabet henviste til, at kælderen fra 1937 er fugtig, og at dette er almindeligt for bygninger af denne alder, da konstruktionen ikke er sikret mod grundfugt. De anførte, at der ikke var påvist svækkelse eller sætningsrevner, der kunne føres tilbage til den manglende understøbning, og at omkostningen til understøbning var en påregnelig udgift i forbindelse med klagerens planlagte badeværelsesrenovering. Selskabet henviste desuden til, at klagerens forventninger til kælderens loftshøjde ikke var en dækningsberettiget skade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra b og k.
Sagen involverede flere rapporter og vurderinger:
| Rapport/Vurdering | Dato | Hovedkonklusion | Relevans | Part | Status |
|---|
| Tilstandsrapport | 12/12 2015 | Nævner porøse fuger, revner i sokkel, fugtopstigning i kælder, men vurderer forholdene som stabile og almindelige for husets alder. | Baggrund for ejendommens tilstand ved overtagelse. | Klager | Indledende |
| Klagerens ingeniørrapport | 13/5 2019 | Kælderydervæggenes bæreevne er utilstrækkelig pga. manglende understøbning, hvilket er en skade. Risiko for vandindtrængning og skimmel. | Støtter klagerens påstand om skade og nærliggende risiko. | Klager | Fremlagt |
| Gjensidiges seniortaksatorrapport | 17/10 2019 | Ingen nye sætningsrevner siden overtagelse. Revner er normale svind- og bevægelsesrevner. Ingen usædvanlige fugtskader. Manglende understøbning er ikke en skade. | Støtter selskabets afvisning af dækning. | Gjensidige | Fremlagt |
| Geoteknisk ingeniørrapport | 24/8 2020 | Ejendommen er funderet på stabilt moræneler. Ingen risiko for betydende sætninger fremadrettet. Understøbning har ringe indflydelse på vandindtrængning. | Støtter selskabets argument om stabilitet og normal fugt for alderen. | Begge parter | Fællesindhentet |
| Ejendomsmæglervurdering | 29/1 2020 | Manglende understøbning nedsætter ejendommens salgsværdi med ca. 20% (800.000 kr.). | Støtter klagerens argument om værditab. | Klager | Fremlagt |
Klageren fastholdt, at den manglende understøbning udgjorde en dækningsberettigende skade, og at afhjælpningsudgifterne ikke var under bagatelgrænsen. Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om en skade i forsikringens forstand, og at klagerens forventninger til kælderen ikke var dækningsberettigede.
Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke, at klageren har bevist, at der foreligger en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3.
Nævnet har lagt vægt på, at den manglende understøbning af ydervægsfundamenterne, som opstod ved sænkning af kældergulvet i 1980'erne, ikke i sig selv opfylder forsikringens skadebegreb. Det afgørende er, om der forefindes mangelfulde funderingsforhold, der har en konstruktiv, negativ betydning for bygningen, så der foreligger en aktuel bygningsskade eller nærliggende risiko for fremtidig skade. Dette er ikke godtgjort alene ved den fremlagte ejendomsmæglervurdering af 29/1 2020.
Ejendomsmæglerens vurdering er baseret på usikkerhed og risiko, ikke på konstateret skade. Klageren har bevisbyrden for, at det anmeldte forhold konkret opfylder forsikringens skadebegreb.
Der er ikke konstateret nævneværdige konstruktionsmæssige svigt i form af sætninger eller revner, der var til stede ved overtagelsestidspunktet, og som kan henføres til mangelfulde funderingsforhold ved ydervæggene. Det er heller ikke godtgjort, at der efter overtagelsen den 1/11 2016 er sket en nævneværdig revne- eller anden skadeudvikling.
Rapporten af 24/8 2020 fra den rådgivende ingeniør og geotekniker konkluderer, at der ikke er risiko for betydende sætninger fremadrettet på grund af det sænkede kældergulv, forudsat uændrede forhold. Rapporten vurderer, at støbningen af den nuværende betonplade har genetableret den vandrette stabilisering af ydervægsfundamenterne.
Ombygningen af kældergulvet blev udført for mere end 30 år siden, og det nuværende skadebillede skal vurderes i forhold hertil. Nævnet finder ikke bevist, at der er nærliggende risiko for skade som følge af fremtidige konstruktionsmæssige sætninger og svigt. Selvom den rådgivende ingeniør og geotekniker har anført, at "der ved eventuelle ændringer af nuværende gulvkonstruktion, vil skulle foretages ekstraordinære foranstaltninger, f.eks. understøbning ...", kan dette ikke føre til, at skadebegrebet anses for opfyldt, da der er tale om en kælder fra 1937.
Der er ikke konstateret fugtindtrængen i kælderen, som nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende, intakte bygninger fra 1937 i almindelig god vedligeholdelsesstand, og som går ud over, hvad der er anført i tilstandsrapportens punkt 5.2 og 5.4. Det er sædvanligt, at kældre af denne alder ikke er beskyttet mod indtrængende grundfugt. Der har kun været ét tilfælde med egentlig vandindtrængen i februar 2020 efter en meget regnfuld periode. Den rådgivende ingeniør og geotekniker har anført, at "en understøbning til underside isolering vurderes ... i bedste fald kun at have meget ringe indflydelse på vandindsivningsrisiko under gulvkonstruktionen." Nævnet finder, at vandindsivningsrisiko ikke kan begrunde, at skadebegrebet må anses for opfyldt for så vidt angår funderingsforholdene ved kælderydervægge. Kælderen var ikke godkendt til beboelse, da klageren købte ejendommen.
Da klageren ikke har bevist, at der forekommer dækningsberettigede skader på ejendommen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens udgifter til advokat og rådgivende ingeniør, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke



Sagen omhandler en klage over Dansk Boligforsikring A/S' afslag på dækning af udgifter til understøbning af ydervægge under en ejerskifteforsikring.
Klageren overtog ejendommen den 1. juni 2023 og tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF). I forbindelse med en ombygning i kælderen, hvor et eksisterende betongulv blev opbrudt for at lægge ny gulvvarme, blev det konstateret, at gulvopbygningen var etableret under husets fundament. Dette blev anført som værende i strid med Bygningsreglementet og medførende risiko for skader på husets konstruktioner. Samtidig blev der konstateret vandindsivning i gulvkonstruktionen samt rust og fugt. Klageren påbegyndte understøbning af huset for at forhindre skader og klargøre til en korrekt gulvkonstruktion.
En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.
Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet præsenterer nye resultater fra projektet ”Vand fra alle sider” om økonomiske og sociale konsekvenser af oversvømmelser.
Klagerens påstand: Klageren søger dækning af udgifter til understøbning af ydervægge for den del, hvor gulvet blev konstrueret i 2005 med gulvvarme, hvilket udgør 176.812,50 kr. inkl. moms. Klageren anfører, at renoveringen i 2005 er årsag til det anmeldte forhold, og at soklen ikke var udført som anvist på tegningerne for renoveringen i 2005. Klageren har fremsendt billeddokumentation for vandindtrængning og rusten gulvarmering.
Selskabets (DBF) påstand: DBF har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er forhold, som opfylder forsikringens skadebegreb. Selskabet anfører, at det påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved ejendommens kældergulv- og vægkonstruktion, som udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Selskabet mener, at konstruktionerne må anses for tidstypiske og sædvanlige for et enfamilieshus fra 1964. DBF gør gældende, at klageren ikke har påvist en skade eller nærliggende risiko, og at forsikringen ikke yder garanti for bestemte materialer eller udførelsesmåder. Selskabet anser udgifterne for at være ekstraudgifter nødvendiggjort af klagerens ombygningsprojekt, ikke dækningsberettigede skader.

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskiftefor...
Læs mere
Klagerne, der har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring i Privatsikring, klager over omfanget af den udbedring, selskab...
Læs mere