Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for manglende brandsikring i en ældre ejendom.
Forsikringstageren overtog en ejendom opført i 1854 den 1. september 2015 og tegnede samtidig en ejerskifteforsikring for en 5-års periode hos Gjensidige Forsikring. Ejendommen er et stuehus med bindingsværk og stråtag. En tilstandsrapport blev udarbejdet den 24. april 2015.
Den 11. april 2017 anmeldte forsikringstageren flere forhold til ejerskifteforsikringen, herunder manglende brandsikring (BD-30) i etageadskillelsen mellem bolig og uudnyttet loftrum. Klageren anførte, at denne fejl ikke var nævnt i tilstandsrapporten, og ønskede, at forsikringsselskabet anerkendte fejlen som en skjult fejl og dækkede udbedringen.
Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at den manglende brandsikring ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. En taksator konstaterede, at husets stråtag var lagt direkte oven på trælægter, og at adskillelsen mellem tagrum og boligdel bestod af isolering, plastfolie og malede loftbrædder. Taksatoren vurderede, at opbygningen svarede til, hvad man kunne forvente af en ejendom fra 1854, og at skadesbegrebet i ejerskifteforsikringen derfor ikke var aktualiseret.
Selskabet fastholdt, at der i 1854 ikke var krav om brandsikring i etageadskillelsen, og at en eventuel manglende overholdelse af byggelovgivningen ikke i sig selv udgjorde en skade under ejerskifteforsikringen. Selskabet henviste til, at ejendommen ikke afveg fra andre tilsvarende intakte ejendomme af samme alder. Selskabet påpegede, at ejerskifteforsikringen er en skadesforsikring, der dækker aktuelle skader eller forhold, som giver nærliggende risiko for skader, og som ikke er omtalt i tilstandsrapporten. Dog dækker forsikringen ikke bygningens funktionsforhold eller lovlighed i henhold til offentligretlige forskrifter, medmindre det har medført en skade eller nærliggende risiko for skade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19 litra b.
Klageren påklagede selskabets afgørelse og gjorde gældende, at tilstandsrapporten burde have omtalt den manglende brandsikring, da den skal være en oplysende rapport om boligens tilstand og anvendelighed. Klageren anførte, at det var uforståeligt, at en ejendom fra 1854 ikke skulle opfylde gældende lovgivning, især da ejerskifteforsikringer ofte tegnes for ældre boliger. Klageren henviste til, at huse med stråtag, hvor opholdsrum ligger lige under taget, skal have vægge og lofter, der er mindst brandklasse BD-30 eller REI 30, jf. Bygningsreglementet.
Klageren mente, at den skjulte fejl burde være påpeget af den byggesagkyndige i tilstandsrapporten, som er udført i henhold til Huseftersynsordningen for at sikre køber mod skjulte fejl og mangler.
Klageren anmeldte den 11. april 2017 en skade vedrørende manglende brandsikring i etageadskillelsen mellem stuen og det ubeboede loftsrum i sin ejendom fra 1854, som havde stråtag. Klageren krævede, at forsikringsselskabet dækkede udgiften til etablering af brandsikring, idet klageren anførte, at det var et lovkrav, og at den bygningssagkyndige burde have anført forholdet i tilstandsrapporten.
Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at etageadskillelsen i en ejendom fra 1854 ikke skulle opfylde brandsikringskravene i de aktuelle bygningsreglementer, og at forholdet ikke nedsatte husets anvendelighed og værdi nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger. Selskabet bemærkede endvidere, at klageren ikke havde godtgjort, at ombygninger i huset havde medført, at etageadskillelsen var blevet omfattet af nyere regler om brandsikring, og at ejerskifteforsikringen ikke dækkede forhold vedrørende bygningens funktionsforhold og lovlighed i henhold til offentlige forskrifter.
Ankenævnet har lagt vægt på følgende:
Afgørelse:
Klageren får ikke medhold. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse, da klagerens anbringender ikke fører til et andet resultat.

Efter branden på Børsen blev der nedsat en intern tværministeriel arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge, om vores særligt vigtige historiske bygninger er beskyttet godt nok af reglerne i dag.



Sagen omhandler en klage over Gjensidige Forsikrings afvisning af dækning under en ejerskifteforsikring for manglende afstandslister i tagkonstruktionen på en ejendom opført i 1978.
Klageren overtog ejendommen den 1. september 2013. Ejerskifteforsikringen blev tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
En tilstandsrapport af 17. juli 2013 for ejendommen nævnte under punkt K3, at der manglede fodblik på undertag ved tagfod, og at undertaget ikke var ført ned i tagrende, men endte i udhænget. Rapporten noterede en nærliggende risiko for vandindtrængen og deraf følgende opfugtning/nedbrydning af underliggende træværk.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
Der er kommet nye anbefalinger til, hvordan vi kan brandsikre vores historiske bygninger bedre, end vi gør i dag. DBI bakker op om forslagene, men peger også på andre veje til bedre brandsikring af dansk kulturarv.
Den 17. august 2017 anmeldte klageren rådskade i tagkonstruktionen, som han mente skyldtes en fejlkonstruktion. En håndværkerrapport af 29. august 2017 bekræftede, at undertag og lægter var monteret uden klemlister og ikke korrekt afsluttet ved tagfod. Rapporten indeholdt et overslag på ca. 270.000 kr. for udbedring. En taksator besigtigede ejendommen den 13. september 2017.
Klagerens påstand: Klageren ønskede, at forsikringen skulle dække udbedring af skaden. Han anførte, at den manglende etablering af klemlister udgjorde en fejlkonstruktion, som ikke var angivet i tilstandsrapporten. Klageren mente, at dette forhold kunne føre til råd og forringede husets værdi med omkring 250.000 kr., hvilket skulle oplyses ved et eventuelt videresalg.
Selskabets argumenter: Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at der ikke var konstateret aktuelle skader som råd eller nedbrydninger som følge af de manglende afstandslister. Selskabet henviste til taksators fotorapport, der viste, at lægter, undertag og tagsten så fine ud, og at der var tilstrækkelig afstand mellem lægterne og undertaget til, at vand kunne løbe af. Selskabet fremhævede, at huset var opført i 1978, og at det på det tidspunkt ikke var usædvanligt eller et krav at montere afstandslister. De anførte, at de manglende afstandslister ikke adskilte ejendommen nævneværdigt fra andre huse opført på samme tidspunkt. Selskabet fastholdt, at skadesbegrebet i forsikringsbetingelsernes pkt. 18.3 ikke var opfyldt, og henviste til en tidligere afsagt kendelse, hvor et lignende forhold i et hus fra 1979 ikke opfyldte skadesbegrebet.

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i Gjensidige Forsikring og klagede over, at selskabet havde afvist dækning...
Læs mere
Klageren tegnede en ejerskifteforsikring hos Gjensidige Forsikring i forbindelse med overtagelsen af en ejendom den 1. f...
Læs mere