Tvist om dækning fra ejerskifteforsikring for eftergivende gulv og revnedannelser

En rapport indhentet af klageren anslår en udbedringspris på 40.000-45.000 kr. plus moms.

Parternes påstande

Klageren fastholder, at gulvets tilstand er en dækningsberettiget skade. Bevægelsen på op til 10 mm er en væsentlig gene, der nedsætter brugbarheden. Klageren argumenterer for, at det ujævne undergulv er i strid med byggeforskrifter og derfor dækket af den udvidede forsikring.

Selskabet afviser dækning med henvisning til, at revnerne var nævnt i tilstandsrapporten. Det eftergivende gulv skyldes mindre ujævnheder i undergulvet og udgør ikke en "skade" eller en "nærliggende risiko for skade", da det ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet mener ikke, der er tale om en ulovlig bygningsindretning i strid med byggelovgivningen.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger et forhold, som udgør en dækningsberettiget skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har godtgjort, at det anmeldte forhold udgør en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet har lagt vægt på, at hverken de gyngende gulvarealer eller revnedannelserne mellem gulvbrædderne har et sådant omfang, at bygningens værdi eller brugbarhed kan anses for nævneværdigt nedsat. Selvom gulvet mærkes som eftergivende ved almindelig gang, og der skal tages hensyn ved møblering, har forholdet ikke medført skader. Der er heller ingen oplysninger, der giver grundlag for at antage, at forholdet udgør en nærliggende risiko for fremtidige skader.

For så vidt angår revnedannelserne, har nævnet lagt vægt på, at tilstandsrapportens punkt 6.2 (belægninger) med karakteren K0 beskriver, at "der ses svindrevner mellem få træstave i trægulve, - se bl.a. foran / ved køkken".

For den udvidede dækning finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en ulovlig bygningsindretning i strid med bygningslovgivningen eller sædvanlige byggeforskrifter på opførelsestidspunktet. Derfor kan nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af dækning under forsikringens udvidede del.

De øvrige anbringender fra klageren kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren fastholdt sin påstand og fremlagde en rapport fra en uvildig byggesagkyndig, der konkluderede, at terrændækket var konstruktionsmæssigt fejlbehæftet og krævede fuldstændig udskiftning. Selskabets egen netværkshåndværker havde også vurderet, at skaden krævede ophugning og ny støbning. Klageren dokumenterede desuden skævheder på op til 30 mm over 1 meter med fotos og videoer, der viste dækkets ustabilitet.

På grund af det langvarige sagsforløb påbegyndte klageren selv udbedringen af terrændækket, hvilket involverede understøbning af indervægge og udgravning af lecanødder, klaplag, sand og ler ned til en halv meter under gulvhøjde. Klageren dokumenterede processen med video og fotos og forventede at skulle isolere op til gældende krav i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18).