Afslag på invalidepension efter vurdering af erhvervsevnetab

En kvinde, født i 1960'erne, oplevede den 1. november 2014 et uheld på en trappe, hvor hun fik et stræk/vrid i venstre side af kroppen. Dette førte til smerter i nakken med udstråling, og senere tilkom yderligere gener som hovedpine, smerter i knæ, lænderyg, hofter og føleforstyrrelser. Hun blev afskediget fra sit arbejde i den finansielle sektor pr. 1. oktober 2014 og sygemeldt på fuld tid fra den 7. april 2015.

Klageren har anført, at hendes erhvervsevne er nedsat med mere end 2/3, hvilket berettiger hende til udbetaling for nedsat erhvervsevne/invalidepension fra PFA Pension. Hun henviste til tre virksomhedspraktikker og en bevilget førtidspension pr. 1. juli 2018 som bevis for sit erhvervsevnetab.

PFA Pension har tidligere ydet præmiefritagelse og invalideydelser fra den 7. juli 2015 til den 1. december 2016. Selskabet fastholder dog, at klageren ikke har godtgjort, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter den 1. december 2016. De anførte også, at det ikke er bevist, at erhvervsevnen er varigt nedsat med 2/3 eller mere, hvilket er en betingelse for udbetaling af et engangsbeløb.

Medicinske undersøgelser, herunder en MR-scanning fra marts 2015, viste alderssvarende degenerative forandringer i nakken uden tegn på stenose eller rodtryk. Speciallægeerklæringer fra januar og april 2017 bemærkede en diskrepans mellem klagerens subjektive smerteklager og de objektive fund. Den sidstnævnte erklæring fandt ingen medicinsk hindring for arbejdsprøvning eller tilbagevenden til ikke-rygbelastende arbejde.

Klagerens praktiserende læge har i flere attester beskrevet en forværret tilstand med lavt funktionsniveau og kognitive problemer, og vurderede, at det var svært at forestille sig, at klageren kunne udfylde en arbejdsfunktion. De kommunale virksomhedspraktikker viste en begrænset arbejdsevne, med en gennemsnitlig arbejdstid på cirka 4 timer om ugen i det seneste forløb. PFA Pension har dog fremhævet, at bevilling af førtidspension ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for forsikringsdækning, da kriterierne for offentlig pension adskiller sig fra forsikringsretlige erhvervsevnetabsbegreber.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage mod PFA Pension.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter den 1. december 2016. Derfor kan selskabets afslag på dækning – både for løbende ydelser og engangsudbetaling – ikke kritiseres.