Tvisten om erstatningssum og opsigelse af forsikring efter brandskade; urigtige oplysninger og grov uagtsomhed

Selskabet skulle også dække de rimelige og nødvendige advokatomkostninger, som klageren havde haft i forbindelse med sagen. Klageren fik i øvrigt ikke medhold i sine øvrige påstande, og klagegebyret blev tilbagebetalt.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at de i henhold til deres tegningsregler ikke ville have tegnet bygningskaskoforsikringen, eller at de ville have tegnet den med en præmie på 13.976 kr. og en selvrisiko på 25.000 kr.
• Nævnet lagde vægt på, at klageren havde fået udbetalt en erstatningssum fra sælgerens forsikringsselskab ved brandskaden den 25/8 2015, og at det var sælger, der havde tegnet og betalt forsikringen. Derfor kunne det ikke tilregnes klageren som mindst uagtsomt, at han ikke havde oplyst selskabet om dette forhold.
• Nævnet bemærkede, at selskabet i deres indlæg havde anført, at der var foretaget en korrekt risikovurdering under hensyntagen til de manglende oplysninger om en stor bygningsbrand i august 2015.
• Nævnet lagde også vægt på, at klageren ikke kendte til skaden den 16/5 2015, og at den var blevet afvist af klagerens tidligere selskab.
• Nævnet fandt, at selskabet havde bevist, at klageren havde udvist en sådan grad af grov uagtsomhed, at selskabet var berettiget til at nedsætte erstatningssummen. Nedsættelsen burde dog kun ske med 15 %.
• Nævnet lagde vægt på, at klageren havde forladt ejendommen og efterladt en tændt halogenprojektør på et gulvtæppe tæt på brændbart materiale, herunder olievædet savsmuld, og at klageren selv havde spildt fyringsolie på gulvet.
• Nævnet henviste til brandundersøgelsesrapporten, hvoraf det fremgik, at halogenprojektøren var den mest sandsynlige årsag til brandens opståen, og at placeringen var ekstraordinær uhensigtsmæssig.
• Nævnet lagde også vægt på, at klageren ikke havde efterfulgt beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om opbevaring af gasflasker.
• Endelig lagde nævnet vægt på, at klageren var tømrer og burde have kendt til brandfaren.
• Nævnet fandt, at selskabet skulle erstatte klagerens rimelige og nødvendige advokatomkostninger henset til sagens forløb, kompleksitet og udfald.

Klageren klagede til Kundeombudet hos If, som fastholdt afgørelsen med henvisning til klagerens underskrift på tegningsaftalen og selskabets acceptregler. FDM henvendte sig også til selskabet, som fastholdt sin afgørelse.

Klageren anførte, at assurandøren selv havde udfyldt papirerne og ikke havde spurgt om tidligere skader. Klageren mente, at selskabet burde have tjekket oplysningerne inden tegning af forsikringen.