Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren, der er født i 1950'erne, har en pensionsordning med tilknyttet forsikring ved tab af erhvervsevne. Han klager over, at Topdanmark Forsikring A/S har afvist at yde dækning for et anmeldt erhvervsevnetab efter den 1/12 2016.
Selskabet har ydet dækning fra den 1/8 2008 til den 1/12 2016, men mener nu, at klagerens tilstand er forbedret, og at erhvervsevnen ikke er nedsat i dækningsberettigende grad.
Forsikringen giver ret til præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente, hvis erhvervsevnen nedsættes med 2/3 eller mere på grund af sygdom eller ulykke. Der er en karensperiode på 3 måneder.
Klageren har i mange år arbejdet indenfor uddannelsesvæsenet. Han har haft problemer med nedsat hørelse på begge ører, og i maj 2008 blev han sygemeldt som følge af høretabet, der medførte udtrætning og depression. I februar 2009 blev han tilkendt fleksjob med 12 timer ugentligt. Den 1/1 2015 overgik han til fleksydelse. I 2012 fik han konstateret KOL i let grad. I henholdsvis 2014 og 2016 er han blevet opereret med indsættelse af Cochlear implantater, hvilket har forbedret hans hørelse.
Nævnet finder efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning efter den 1/12 2016.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at oplysningerne om, at klageren har opnået en væsentlig forbedring af sin hørelse efter indsættelsen af Cochlear implantater. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at det i journalnotatet af 15/7 2015 er noteret, at klageren fortsat oplever udtrætning, men at dette slet ikke er i samme omfang som tidligere. Nævnet har videre lagt vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen af 8/9 2016 om, at klageren fortsat ikke vil være i stand til at varetage et fuldtidsarbejde, men nævnet finder det ikke bevist, at klageren efter den opnåede forbedring og mindre udtrætning ikke er i stand til at varetage et arbejde i større omfang end tidligere, såfremt skånehensynene overholdes. Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at den tidligere diagnosticerede depression og sygdommen KOL aktuelt påvirker hans erhvervsevne i et omfang, der kan føre til andet resultat.
Som følge heraf bestemmes:
Klageren får ikke medhold.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.


Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne hos Topdanmark Forsikring A/S. Klageren, der er uddannet revisor, klager over, at selskabet har afvist fortsat at yde forsikringsdækning for et anmeldt tab af erhvervsevnen.
Klageren blev i 2010 ramt af sudden deafness, hvilket medførte døvhed på venstre øre, tinnitus, ørhed, træthed og svimmelhed. Hun har efterfølgende været sygemeldt og fik i 2012 tilkendt et fleksjob på 15 timer ugentligt. Topdanmark udbetalte forsikringsdækning fra december 2010 til oktober 2011, men afviste herefter fortsat dækning med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.
Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Klageren argumenterer for, at hendes erhvervsevne er nedsat med mindst 50 % på grund af de helbredsmæssige gener efter sudden deafness. Hun henviser til lægelige erklæringer og en erklæring fra Institut for Kommunikation og Handikap, der vurderer hendes erhvervsevne til 3 timer dagligt. Klageren fremhæver også, at hun har fået bevilget fleksjob på baggrund af sin hørelidelse og de alvorlige følgegener.
Topdanmark fastholder, at klagerens erhvervsevnetab som revisor er mindre end halvdelen. Selskabet henviser til speciallægeerklæringer, der beskriver klagerens gener, men vurderer, at hun med passende skånehensyn kan fungere som revisor på mere end halv tid. Selskabet har også indhentet vurderinger fra Videncenter for Helbred & Forsikring og et genforsikringsselskab, der begge konkluderer, at klageren ikke har et erhvervsevnetab på mindst halvdelen.
Der er fremlagt en række bilag i sagen, herunder lægelige erklæringer, kommunale akter, en funktionsbeskrivelse fra klagerens arbejdsplads og en arbejdsmarkedsrettet psykologisk undersøgelse. Disse dokumenter beskriver klagerens helbredsmæssige gener, hendes arbejdsforhold og de skånehensyn, der er taget på arbejdspladsen.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over **Topdanmark Livsforsikring A/S**'s beslutning om at standse udbet...
Læs mere
Klageren, der har en livsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S, påstår, at selskabet er forpligtet til at genoptage præ...
Læs mere